Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Vores forbrug giver overtræk på naturens konto

Siden 1970 er over halvdelen af klodens vilde dyr forsvundet, og vi forbruger langt flere ressourcer, end Jorden selv kan regenerere. Danskeres overtræk på naturens konto er blandt verdens højeste.

Iltsvind som følge af forurening medførte sidste år omfattende fiskedød i Rodrigo de Freitas-søen ved Rio de Janeiro i Brasilien og er endnu et eksempel på, at menneskets resourceforbrug koster dyrt for klodens dyre- og planteliv.
Iltsvind som følge af forurening medførte sidste år omfattende fiskedød i Rodrigo de Freitas-søen ved Rio de Janeiro i Brasilien og er endnu et eksempel på, at menneskets resourceforbrug koster dyrt for klodens dyre- og planteliv.

Den dominerende dyreart på Jorden er blevet så succesrig, at den er godt i gang med at underminere selve den frugtbare planet, der har skabt dens succes.

Sådan må man konkludere på baggrund af verdensnaturfonden WWFs omfattende og temmelig dystre Living Planet Report, der netop er blevet offentliggjort.

Vilde dyr forsvinder i et forbløffende tempo, floder, søer og skove udpines som aldrig før, og i det hele taget bliver der årligt foretaget så store overtræk på klodens egen konto, at naturen ikke får tid nok til selv at indhente det tabte.

Og årsagen er ene og alene os selv – de godt syv mia. mennesker, der udgør den stadigt mere ressourceforbrugende menneskehed.

Ser man alene på Jordens vilde dyr – på dens pattedyr, fugle, krybdyr, fisk og padder – så er deres antal ifølge rapporten mere end halveret siden 1970. Geografisk er det største fald i populationerne sket i tropiske egne, ikke mindst i Sydamerika, hvor man har oplevet en nedgang i antallet af vilde dyr på hele 83 procent.

Ser man på habitaterne, så er dyrene særligt truede i floder og søer, hvor mængden af hvirveldyr er faldet med intet mindre end 76 procent i de seneste 40 år. I både havene og på landjorden er faldet på 39 procent.

Professor og ekspert i biodiversitet ved Aarhus Universitet Jens-Christian Svenning mener, at der er god grund til at stole på de opsigtsvækkende tal.

»Det er meget velbelyst, at det er sådan, det forholder sig. Og mennesket er den eneste nævneværdige årsag,« siger han og peger på jagt, fiskeri, krybskytteri, afskovning, miljøforurening og habitatødelæggelse i det hele taget som de vigtigste grunde.Ifølge professoren er ferskvandsdyr særligt truede, fordi de er meget sårbare over for ændringer af miljøet. Som et ekstra grelt eksempel nævner han Aralsøen i Centralasien – frem til 1960erne verdens fjerdestørste sø.»Der er en nyhed ude i disse dage om, at Aralsøens hovedbassin nu fuldstændig er tørret ud. Søens gamle flodtilførsler er blevet omledt til bl.a. kunstvanding, hvilket har ført til en omfattende miljøkatastrofe,« forklarer han og tilføjer, at en lang række plantearter verden over også er i voldsom tilbagegang.

Samlet set mener Jens-Christian Svenning, at »vi står på kanten af den sjette store masseuddøen i Jordens historie«.

»Men det behøver ikke at komme så vidt,« fortsætter han:

»Verden fungerer mere koordineret end nogensinde før med udstrakte grader af internationalt samarbejde. Samtidig er der en større bevidsthed verden over, både blandt befolkning og politikere, om, at der bør gøres en indsats for at beskytte den biologiske mangfoldighed. Så jeg mener trods alt, at der er grund til behersket optimisme.«

Grimt fodaftryk

WWF-rapporten beskæftiger sig også med klodens og de enkelte landes økologiske fodaftryk – det vil sige, hvor mange af klodens ressourcer mennesker årligt forbruger i forhold til, hvor meget naturen selv er i stand til så at sige at efterfylde på årlig basis.

Her er den tankevækkende konklusion, at vi i øjeblikket overudnytter Jordens ressourcer i så høj grad, at det overstiger klodens årlige biokapacitet halvanden gang. Når vi er nået til august, har vi med andre ord brugt hele Jordens årlige kapacitet eller evne til selv at regenerere det tabte.

Men der er voldsomt stor forskel på, hvor store indhug indbyggere i de enkelte lande gør i Jordens rigdomme – i bl.a. dens afgrøder, landbrugsarealer, skove, fisk og fossile reserver.

 

Som noget meget bemærkelsesværdigt har den gennemsnitlige dansker ifølge WWF-listen verdens fjerdehøjeste økologiske fodaftryk, kun overgået af indbyggerne i de stenrige oliestater Kuwait, Qatar og De Forenede Arabiske Emirater.Angiveligt er danskere trods vores omfattende grønne energisatsninger dermed så ressourceforbrugende, at hvis alle mennesker i verden levede som os, ville der være behov for fire en halv jordklode for at understøtte det årlige indhug i naturen og dens gaver.

John Nordbo, der er klimachef hos WWF, forklarer den markante danske placering med en blanding af vores generelt høje materielle forbrug og af vort intensive landbrug med megen animalsk produktion. Sidstnævnte kræver omfattende import af foderstoffer, bl.a. sojabønner.

»Men der er mange usikkerheder forbundet med udregningerne, især i forhold til beregninger af effekten af import og eksport. Så jeg er lidt skeptisk over for Danmarks høje placering. Vi kunne formentlig lige så godt ligge på en tiendeplads,« siger John Nordbo.

»Men under alle omstændigheder ligger vi klart i toppen i Europa. Vores overtræk på naturens konto er meget stort.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.