Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Vild opdagelse: Mystisk radiosignal opfanget fra en anden galakse

»I en fjern, fjern galakse« lyder måske som noget fra »Star Wars«. Men lige nu passer ordene ligeledes meget godt på det, som et hold astronomer har fundet ud af om radiobølger fra det ydre rum.

For astronomerne har nemlig undersøgt bølgerne, som kaldes for radioglimt. Det skriver National Geographic og det videnskabelige tidsskrift Nature.

Glimtene er udbrud af radiobølger, der blitzer i blot tusindedele af et sekund. Astronomerne har kun kendt til fænomenet i det seneste årti, men har siden opdagelsen scannet rummet gennem et globalt netværk af teleskoper i håbet om at finde ud af, hvad der er skyld i glimtene, og hvor de kommer fra.

Onsdag offentliggjorde astronomholdet så, at de endelig havde fundet en kilde til et radioglimt - en dværggalakse milliarder af lysår væk, som har fået navnet FRB 121102.

Her ses et billede af den Galakse, som de gentagne radioglimt kommer fra. Ifølge Videnskab.dk blev billedet fanget af et af de to Gemini-teleskoper på Hawaii.
Her ses et billede af den Galakse, som de gentagne radioglimt kommer fra. Ifølge Videnskab.dk blev billedet fanget af et af de to Gemini-teleskoper på Hawaii.

Opdagelsen skete, fordi forskerholdet tilfældigvis fandt et gentagelsesmønster i radioglimt på himlen. Det var ny viden i forhold til tidligere, hvor man kun havde overværet glimtene som tilfældigt opståede fænomener, der ikke havde noget særligt mønster.

Fordi glimtene er så hurtige, har det været yderligere svært at monitorere dem. Faktisk har forskere slet ikke så stort overblik over aktiviteter i himmelrummet, som de fleste tror, forklarer astronom på projektet, Shami Chatterjee, til National Geographic.

Ifølge Chatterjee har forskere kun overvågning på en ret lille del af himlen af gangen i det givne øjeblik, et glimt opstår. Det var derfor ret heldigt, at de opdagede, at FRB 121101 gentagne gange udsendte radioglimt.

Forskerne kan endnu ikke sige noget om, hvilket specifikt himmellegeme i galaksen, der konkret er skyld i glimtene.

De ved, at galaksen har et stort sort hul i midten, som kan være kilden, fordi den enorme tyngdekraft trækker i alt i nærheden og får det i bevægelse med næsten lysets hastighed.

Andre bud er, at der er tale om stjerneskælv, hvor magnetfeltet på stjernen pludselig rykker sig.

Men der er ingen bud, der endnu er sikre eller bedre end andre på nuværende tidspunkt, forklarer Chatterjee. Faktisk adskiller signalerne fra FRB121101 sig så meget i mønstret, at astronomerne lige nu ikke engang vil udelukke, at der kan være tale om et helt anderledes fænomen end radioglimt.

Uanset hvad kan opdagelsen af dværggalaksen og glimtene være med til at gøre astronomerne klogere på rummets udvikling og evolution. Fordi dværggalaksen ligger så mange lysår væk, observerer de i princippet ting, der er sket for milliarder af år siden, men som opleves i vores nutid.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.