Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Videnskabet: Zapperlivets ulidelige lethed er fordummende

Videnskabsjournalist Lars Henrik Aagaard har af og til svært ved at administrere den endeløse strøm af information om rugbrød, ænder og Charlie Sheen, han kommer til at opsøge på internettet. Læs hans klumme, Videnskabet, her.

Hele tiden at holde sig opdateret på alle platforme er blevet dagligdag for mange. Fordybelse bliver der derimod sjældent tid til.
Hele tiden at holde sig opdateret på alle platforme er blevet dagligdag for mange. Fordybelse bliver der derimod sjældent tid til.

Det hævdes ofte, at fremkomsten af internettet og dets senere udbredelse via mobile platforme har været en ufattelig berigelse for mennesker.

Man er imidlertid både blind og døv, hvis man udelukkende ser nettet som en velsignelse.

Det er ganske vist sandt, at det kan være skønt at have adgang til næsten enhver tænkelig information og underholdningsform med bare et par tryk på skærmen. Det demokratiserer viden, nedriver akademiske barrierer og gør mange ting – men ikke alt – meget lettere og hurtigere.

Men nettet er altså også – og det i stigende grad – en pestilens, tilmed en fordummende af slagsen.

Personligt forbander jeg spam og netreklamer, der popper op alle steder og er næsten umulige at klikke væk, og jeg hader, når der er »klumper« i nettet, og sider downloader langsomt eller slet ikke.

På samme måde er Facebook-opdateringer om hjemmebagt rugbrød og nuttede kæledyr mig inderligt ligegyldige, ligesom jeg hader mig selv, når jeg falder for billige tricks og lokkende overskrifter og »kommer til« at se banale filmstumper om ænder på motorveje og popstjerner, der får et nap i bagen.

Som journalist på Berlingske har jeg endda frasagt mig det fysiske abonnement på avisen. Jeg behøver ikke længere at vandre ned til postkassen om morgenen for at hente den daglige Berlinger, men kan allerede fra kl. 22.30 aftenen forinden tænde for iPad’en og læse hele morgendagens avis elektronisk.

Hvilket har den konsekvens, at jeg i stigende omfang lever mit liv med næsen i skærmen. Fjernsynet er bare noget, der kører i baggrunden, for mens avisen læses, tikker nye ord og svar ind fra Wordfeud- og Quiz Battle-modstandere, som jo bør besvares, og samtidig må BBC og andre mediers hjemmesider også lige tjekkes, en SMS besvares, og gad vide, om der er nogen, der har set mine seneste opdateringer på Facebook og Twitter, og tænk sig, hvis jeg har fået en ny mail ...?

Min kone er møgirriteret over det, og jeg forstår hende godt. Nogle gange spørger hun mig godt nok, hvad det nu er, ham der skuespilleren hedder i filmen på fjerneren, som jeg alligevel ikke følger rigtig med i, og det er jo smart, for så kan jeg lige finde svaret på IMDB eller Wikipedia, hvorefter jeg begynder at læse en alenlang og ligegyldig artikel om Charlie Sheen.

Og så er klokken 23.30, hvorefter man går i seng, sætter alarmen på sin smartphone – og lige snupper et enkelt ord på Wordfeud, tjekker vejrudsigten og kort besvarer en mail fra en læser, før man endelig, med søvndrukne øjne, griber ud efter den roman, som man egentlig havde planlagt at læse i det meste af aftenen og falder i en urolig, mareridtsagtig søvn med den opslåede bog på dynen.

Det er et zapperliv, og det er fordummende liv. Bevidstheden bliver splittet op i fragmenter, der varer fra få sekunder til få minutter. Fortsætter det i dagevis, mister man stort set evnen til at koncentrere sig om noget som helst i mere end et par minutter ad gangen. Hvis debatten i Deadline på DR2 bliver uinteressant, bare ganske kortvarigt, zapper hjernen uvilkårligt bort, og man vender sig mod det hurtige, men evigt utilfredsstillende sus på den håndholdte skærm.

OK, jeg overdriver, for det lykkes mig faktisk engang imellem at læse en bog, se et helt TV-program og give konen opmærksomhed, men næsten umærkeligt sker det mere og mere sjældent, fordi nettet og skærmen i stigende grad har grebet om min strube.

Jeg er med garanti ikke den eneste, der har det på den måde. Hvilket er bekymrende for den overordnede mentale sundhed. Som samfund og mennesker risikerer vi at miste evnen til koncentration og fordybelse.

For et par år siden udgav den amerikanske teknologiforfatter og debattør Nicholas Carr bogen »The Shallows: What the Internet Is Doing to Our Brains«. I den prisbelønnede, men også kritiserede bog foretager han en grundig undersøgelse af konsekvenserne af det moderne skærm- og zapperliv, og han konkluderer bl.a. følgende:

• Mennesker, der læser en tekst fyldt med link, forstår mindre end folk, der læser trykt tekst på papir.
• Mennesker, der bliver præsenteret for viden i multimediepræsentationer, forstår mindre end folk, der tilegner sig viden på en mere rolig og fokuseret måde.
• Mennesker, der konstant bliver forstyrret af email, opdateringer og andre beskeder, forstår mindre end folk, der er i stand til at koncentrere sig.
• Mennesker, der udfører mange ting på én gang, er ofte mindre kreative og produktive end folk, der gør én ting ad gangen.

Eller som den romerske filosof Seneca allerede sagde for et par tusinde år siden: »At være alle steder er at være ingen steder.«

Jeg tror, jeg kvæler nettet og smartphonen, får mig en snak med konen og griber en bog på hylden.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.