Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Videnskaben går i dybden med dinosaurernes dræberhul

Geologer er i gang med en dyb boring i det gigantiske krater efter meteoren, der gjorde det af med dinosaurerne.

Geologer er i gang med en dyb boring i det gigantiske krater efter meteoren, der gjorde det af med dinosaurerne. (EPA/RUNGROJ YONGRIT)
Geologer er i gang med en dyb boring i det gigantiske krater efter meteoren, der gjorde det af med dinosaurerne. (EPA/RUNGROJ YONGRIT)

Meteoren var omkring 14 km bred og kom farende ned mod Jorden med ca. 70.000 kilometer i timen.

Da den med ubegribelig kraft hamrede ned nær det nuværende Mexico for 65,5 mio. år siden, dannede den et krater med en diameter på op mod 200 km. Men hvad der i øvrigt skete – bortset fra at den efter al sandsynlighed lagde dinosaurerne og utallige andre dyr og planter i graven – har man kun velbegrundede teorier om.

Det forsøger forskere nu at lave om på med en dyb boring i det såkaldte Chicxulub-krater.

I slutningen af marts sejlede en videnskabelig ekspedition ud i Den Mexicanske Golf, hvor de etablerede en lille boreplatform over kraterets ringformede skrænt – eller bakke.

Derfra borer de sig i de kommende uger mindst 1.500 meter ned gennem de geologiske lag, og de prøver, de får op, forventes at kunne afsløre en stor del af hemmelighederne om nedslagets dramatiske konsekvenser for både geologi og plante- og dyreliv i datiden.

»Chicxulub er den eneste bevarede struktur med en intakt »bakkering«, som vi kan komme i nærheden af. Alle andre er enten på en anden planet eller er blevet udraderet,« siger den amerikanske geofysiker Sean Gulick til det videnskabelige tidsskrift Science.

Forventningen er, at videnskabsfolkene i ca. 600 meters dybde vil støde på fossiler, der bærer vidnesbyrd om livets gradvise tilbagevenden efter den store massedød, som nedslaget for 65,5 mio. år siden forårsagede. Ca. 700 meter nede regner de med at finde askelag og bjergarter, der er blevet formet til ugenkendelighed af det enorme tryk fra meteoren.

Men de satser også på at støde på bjergarter, der er væsentligt ældre end selve nedslaget – i givet fald dokumentation for, at meteoren har vendt fuldstændigt op og ned på de geologiske lag.

Et ubegribeligt dommedagsbillede

Computermodeller af nedslagets virkning tegner da også et nærmest ubegribeligt dommedagsbillede.

Ifølge tidsskriftet Nature må meteoren have presset bjergarter på Jordens overflade helt ned til en dybde af 20-30 km. Det fik grundfjeldet til nærmest at blive flydende.

Ifølge modellerne rejste den flydende masse i kraterets centrum sig derefter op til en højde af ca. ti km over det oprindelige jordniveau. Det vil sige højere end Mount Everest. Hvorefter det faldt sammen og skvulpede ud mod siderne, hvilket skabte bakkeringen, som man nu er i færd med at bore sig igennem.

Det hele skete inden for ganske få minutter. Imens bredte altfortærende ildstorme og en gigantisk trykbølge sig i alle retninger. Samtidig blev aske og støv skudt milevidt op i atmosfæren, hvor det dannede et slør, som blokerede for næsten al sollys i årevis med det resultat, at praktisk taget alt levende på Jorden blev bragt helt ud på overlevelseskanten.

Geologer har kendt til Chicxulub-krateret i årtier, men det var først i 1991, at det gik op for videnskaben, at krateret ikke var dannet af en oldgammel vulkan, men af et enormt meteornedslag. Og det var først i 1980, da den amerikanske fysiker og nobelpristager Luis Alvarez opdagede spor af det sjældne grundstof iridium flere steder på kloden, at der begyndte at komme gang i teorier om en dengang ukendt meteor som den store dinosaurdræber.

Iridium stammer typisk fra asteroider, og et af de centrale steder, hvor det har afsat tydelige spor, er i det såkaldte fiskeler i Stevns Klint på Sjælland.

I dag mener forskere, at en række meget langvarige og omfattende vulkanudbrud i datidens Indien også spillede en vis rolle for den store massedød.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.