Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Videnskabet

Vi har skabt en ny geologisk epoke

Jorden er gået ind i en ny geologisk epoke udløst af planetens altdominerende art, mennesket, som ifølge førende geologer har udviklet sig til en rå naturkraft på linje med meteornedslag eller forandringer i Jordens hældning i forhold til Solen.

Geologiske tidsaldre og epoker – de sidste er kortere end de første – er kendetegnet ved, at deres begyndelse og slutning aftegner sig som tydelige lag i jord og klipper. For eksempel kan man i Stevns Klint se en markant mørk streg. Det er fiskeleret, der markerer grænsen for 65,5 millioner år siden mellem de geologiske tidsaldre kridt og palæogen – foranlediget af et gigantisk meteornedslag, der gjorde det af med dinosaurerne.
Geologiske tidsaldre og epoker – de sidste er kortere end de første – er kendetegnet ved, at deres begyndelse og slutning aftegner sig som tydelige lag i jord og klipper. For eksempel kan man i Stevns Klint se en markant mørk streg. Det er fiskeleret, der markerer grænsen for 65,5 millioner år siden mellem de geologiske tidsaldre kridt og palæogen – foranlediget af et gigantisk meteornedslag, der gjorde det af med dinosaurerne.

Geologer er oftest ret langsomme i optrækket. Hvilket skyldes, at de beskæftiger sig med processer, der strækker sig over titusinder eller millioner af år.

På den baggrund er det ganske opsigtsvækkende, at en række af verdens førende geologer nu erkender, at der ikke hersker megen tvivl om, at vores klode er gået ind i en ny geologisk epoke. Tilmed udløst af planetens altdominerende art.

Hvilket fører til den konklusion, at det moderne menneske med alle sine aktiviteter er blevet en rå naturkraft, stort set på linje med meteornedslag eller forandringer i Jordens hældning i forhold til Solen.

Geologiske tidsaldre og epoker – de sidste er kortere end de første – er kendetegnet ved, at deres begyndelse og slutning aftegner sig som tydelige lag i jord og klipper.

For eksempel kan man i Stevns Klint se en markant mørk streg. Det er fiskeleret, der markerer grænsen for 65,5 millioner år siden mellem de geologiske tidsaldre kridt og palæogen – foranlediget af et gigantisk meteornedslag, der gjorde det af med dinosaurerne.

For 2,6 millioner år siden indledtes den seneste tidsalder, kvartærtiden, med en polvending og omfattende isudbredelse på den nordlige halvkugle. Og den seneste officielle epoke i kvartærtiden begyndte, da isen trak sig tilbage fra blandt andet Nordeuropa for 11.700 år siden. Hvorved den klimatisk stabile – og for mennesker derfor fordelagtige – epoke holocæn blev en realitet.

 

Men menneskets ubetingede succes har nu drevet kloden ud over en ny kant, fastslår en række geologer i en forskningsartikel, der netop er offentliggjort i tidsskriftet Science. Forskerne har taget prøver i søer, is, klipper og jord over store dele af kloden og har i den forbindelse opdaget så markante aftryk fra mennesker, at intelligente væsner om selv millioner af år vil kunne finde tydelige spor af vores gøren og laden på den tredje planet fra Solen.

På den baggrund siger en af artiklens forfattere, briten Colin Waters, til avisen The Guardian:

»Det, som artiklen siger, er, at forandringerne er så store som dem, der indtraf ved afslutningen på den seneste istid. Det er ikke småting.«

Signalerne er dermed så klare, at kommissionen for geologiske lag under den internationale union af geovidenskaber (IUGS) næppe kan sidde dem overhørige. Hvorfor man må formode, at det geologiske verdensorgan inden længe vil erklære holocæn for afsluttet. Samt »menneskets epoke« – antropocæn – for en officiel realitet.

Som professor ved Københavns Universitet Katherine Richardson, der har beskæftiget sig med planetariske grænser, lakonisk fastslår:

»Hvis de ikke gør det, er de ude af trit med virkeligheden og med resten af verden.«

Alt peger tilmed på, at kloden har befundet os i antropocæn i 60-70 år. Nemlig siden midten af forrige århundrede, da »den store acceleration« blev indledt med masseproduktion af biler og utallige andre produkter, voldsom urbanisering og befolkningsvækst samt nærmest ekstrem påvirkning af hver eneste kvadratcentimeter af Jordens overflade. Hvilket inkluderer oceanerne, atmosfæren og klodens iskapper.

Det måske tydeligste signal kommer fra radioaktive isotoper, der er næsten evige aftryk af de atombombeprøvesprængninger, som blandt andet Frankrig og Sovjetunionen udførte i 1950erne og 60erne.

Men der er alt mulig andet, herunder dramatisk nedgang i Jordens biodiversitet, historisk høje koncentrationer af drivhusgasser i atmosfæren, kraftig havniveaustigning, historisk højt indhold af kvælstof, aflejrede sodpartikler fra massive afbrændinger af især kul og olie, rester af plastik, aluminium og andre kunstigt frembragte stoffer overalt.

 

Læg dertil vores ommøblering af landmassernes overflade med skovrydning til fordel for marker, etablering af veje, havne, dæmninger og udretning af floder. Som et sigende eksempel nævner artiklens forfattere, at halvdelen af al beton nogensinde brugt, er produceret i de seneste 20 år. Eller at Jordens areal af uberørt natur er halveret på 300 år.

Hvortil man kunne tilføje, at den største trussel mod os selv er blevet os selv.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.