Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Videnskabet

Vi er en planetforandrende kraft

Som den første art i Jordens historie er mennesket i sig selv blevet en planetforandrende kraft. Hvorfor vi efter mange forskeres opfattelse er gået ind i en ny geologisk epoke: Menneskets tidsalder.

Menneskets opfindelse af maskiner – drevet af Jordens vældige energireserver  – er ifølge flere forskere mindst lige så afgørende for klodens tilstand som istidens afslutning. Maskinerne sætter rammen om Menneskets tidsalder, som har mangedoblet vores effektivitet og rigdom, men også rykker Jorden ud af den stabile tilstand, som har været selve forudsætningen for vores succes.
Menneskets opfindelse af maskiner – drevet af Jordens vældige energireserver  – er ifølge flere forskere mindst lige så afgørende for klodens tilstand som istidens afslutning. Maskinerne sætter rammen om Menneskets tidsalder, som har mangedoblet vores effektivitet og rigdom, men også rykker Jorden ud af den stabile tilstand, som har været selve forudsætningen for vores succes.

Da isen for knap 12.000 år siden endelig begyndte at trække sig tilbage fra vores breddegrader, blev en ny geologisk epoke indledt på kloden: Holocæn.

Det er en periode, der har været overraskende stabil: Ingen voldsomme temperaturudsving, ingen skelsættende naturkatastrofer. Og dermed fabelagtige betingelser for dyr og planter at udvikle sig under.

Hvilket lige netop er, hvad der skete.

Nærmest nøjagtig samtidig med at Holocæn blev indledt, opfandt mennesker i Mesopotamien landbruget. Det gav grundlag for at brødføde flere mennesker, hvilket atter gav grundlag for skabelsen af de første egentlige byer og civilisationer. Med alt, hvad det indebærer af kunst, kultur, opfindelser og introduktion af egentlig videnskab.

I begyndelsen af 1800-tallet skete der noget fundamentalt. Noget, som mange forskere mener, var mindst lige så afgørende for klodens tilstand som istidens afslutning:

Mennesker begyndte at opfinde maskiner, der blev drevet af en vældig energireserve, som i umindelige tider havde gemt sig nede i jorden. Først kul, tørv og brunkul, senere olie og naturgas.

Det mangedoblede menneskers effektivitet og rigdom. Hastigheden, hvorved man kunne hive ressourcer som jern, fosfor, kobber, guld, vand, kul og olie op af jorden, blev tusinddoblet. Og på 200 år blev antallet af mennesker på Jorden syvdoblet – fra én milliard til i dag godt og vel syv milliarder.

Det er takket være disse fossilt drevne maskiner (og menneskers snilde og opfindsomhed), at det har kunnet lade sig gøre. Og samtidig er vi generelt set blevet sundere, ældre og altså rigere end nogensinde før.

Men det har ikke været uden omkostninger. Som den første art i Jordens historie er mennesket i sig selv blevet en planetforandrende kraft. Hvorfor vi efter mange forskeres opfattelse er gået ind i en ny geologisk epoke med navnet Antropocæn: menneskets tidsalder.

Vi er med andre ord i færd med at rykke Jorden ud af den stabile tilstand, der har været selve forudsætningen for vores succes. I hvert fald på visse områder.

Eller mere præcist, på fire ud af ni centrale områder, som mennesker har afgørende indflydelse på.

Når man angiveligt kan sige det så nøjagtigt, skyldes det, at et internationalt hold af 28 fremtrædende forskere siden 2009 har taget temperaturen på klodens sundhedstilstand inden for ni veldefinerede zoner, som mennesker har indflydelse på.

 

De fire overskridelser er sket inden for klimaet (vi har pumpet for meget CO2 op i atmosfæren alt for hurtigt), økosystemerne (hastigt tab af biodiversitet), kvælstof- og fosforudledning (dramatisk påvirkning af naturens kredsløb med udledninger af kunstgødning) samt med hensyn til udnyttelse af landjord (enorme skovarealer forsvinder).

Den oprindelige artikel om overskridelsen af planetære grænser blev offentliggjort i tidsskriftet Science, i øvrigt med professor Katherine Richardson fra Københavns Universitet som en af hovedforfatterne, og den blev hurtigt en af de mest citerede forskningsartikler i nyere tid.

Den var nemlig det første egentlige forsøg på at lave et overordnet sundhedstjek af vores blå planet. Af samme årsag tog både FN og flere regeringer den til sig som en målestok for, hvor vi som mennesker især bør forsøge at holde igen med udnyttelse af den eneste klode, vi har til rådighed.

Forskerne bag understreger i deres nye opdatering, at der ikke er tale om fuldstændigt objektive grænseværdier, der er overskredet. Det er ikke nødvendigvis som kanten af en kløft, som vi er ved at dratte ud over.

Snarere bør vi anvende deres diagnose som vejledning til, hvordan vi i fremtiden bør agere på en klode med begrænsede ressourcer.

Det gør ikke diagnosen mindre bekymringsvækkende. Om bare 35 år vil vi være mindst ni mia. mennesker, som vil forbruge omtrent dobbelt så meget energi, vand og mad som i dag. Imens vil vi efter alt at dømme, vil rykke kloden endnu mere ud af dens sikkerhedszoner – til yderligere fare for os selv og dyrene og planterne omkring os.

Men kloden selv er absolut ligeglad. Hvis hele Jordens historie kunne beskrives på 365 dage, svarer de 10.000 år, som vi har hersket, til et minut af planetens liv.

Når vi en dag ikke er her mere, vil vores gang på kloden være reduceret til en streg i sandet – til et ubetydeligt geologisk lag i den tredje planet fra Solen. Det eneste vidnesbyrd om den korteste af alle geologiske perioder: Antropocæn.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.