Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Vi er alle østeuropæere

Et helt nyt dansk-svensk forskningsresultat viser, at det var folkevandringer, som grundlagde det Europa, vi kender. Massive og vedvarende vandringer i bronzealderen af folk, der spredte sig fra Kaukasus og til alle hjørner af Europa.

Udgravninger i bjergene syd for Kislovodsk i Ruslands nordlige Kaukasus-region afslørede i 2009 et hidtil ukendt bronzealderfolk.
Udgravninger i bjergene syd for Kislovodsk i Ruslands nordlige Kaukasus-region afslørede i 2009 et hidtil ukendt bronzealderfolk.

Danmark er ikke et multikulturelt samfund.

Det fastslog landets to fremmeste politiske skikkelser, Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen og statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), forleden i en af valgkampens intense TV-dueller. Tilsyneladende en af de få ting, de to politiske ledere kunne blive enige om.

Men det vil arkæologer og DNA-forskere næppe være enige med dem i.

Hvordan er den danske befolkning skabt? Har vi siden tidernes morgen været en homogen etnisk gruppe af mennesker i et veldefineret Danmark, som frem til nutidens bølge af indvandrere fra bl.a. Østeuropa og Mellemøsten har holdt stand mod næsten al fremmed indflydelse – bortset fra lidt preussisk hist og et dryp svensk pist?

Selvfølgelig har vi ikke det.

For det første er stumperne af Danmark først opstået, efter at istiden slap sit tag i Nordeuropa for cirka 12.000 år siden. Før da lå næsten hele det nuværende Danmark begravet under tykke iskapper. Kun det sydvestlige Jylland var delvist isfrit og i øvrigt sammenhængende med det nuværende Storbritannien via en kæmpemæssig landbro, Dokkerland, hvor jægere og samlere må have færdedes på kryds og tværs.

Derefter skyllede smeltevandet langsomt ind over Nordeuropa. Birkeskove og tundra opstod, og i mange tusind år kunne man gå tørskoet hele vejen fra England over det nuværende Jylland, Fyn og Sjælland til Sydsverige.

Udvekslingen af mennesker

Det Danmark, vi kender, så med andre ord markant anderledes ud dengang. Kystlinjerne var uigenkendelige i forhold til i nutiden, og i det omfang, man overhovedet kunne tale om et Danmark, var det væsentligt større end i dag.

Men efterhånden som klimaet blev lunere, begyndte de første egentlige bønder for ca. 6.000 år siden at vandre ind fra syd for at bosætte sig og udkonkurrere de spredte grupper af nomadiske jægere og samlere. Det var bondestenalderfolket, og de opførte bl.a. de imponerende og velkendte jættestuer – gravsteder bygget af meget store sten.

Men mere velkendt i de danske landskaber er de utallige gravhøje. De er det lidt senere bronzealderfolks tydeligste direkte aftryk på vores nation, for der er langt over 20.000 af dem herhjemme.

 

Under en af dem – gravhøjen Storehøj vest for Vejle – lå resterne af en ung kvinde, som man indtil for få uger siden opfattede som noget af det danskeste danske, vi har: en 16-18 årig kvinde i en usædvanlig smuk og velbevaret klædedragt og med pragtfulde bronzesmykker og en hel bælteplade af bronze med udsmykninger.

Nu har såkaldte strontiumanalyser af bl.a. Egtvedpigens hår, negle og klædedragt af uld bare vist, at hun var en fremtrædende indvandrer. For ca. 3.500 år siden rejste hun hele den lange vej fra Sydtyskland, formentlig Schwarzwald-området, til Østjylland. Efter alt at dømme for at blive gift med en dansk høvding.

Men det var der intet usædvanligt i. For et helt nyt dansk-svensk forskningsresultat med DNA-professor Eske Willerslev som hovedforfatter viser, at det ikke først og fremmest var udveksling af ideer og handelsvarer, som grundlagde det Europa, vi kender. Det var udveksling af mennesker: folkevandringer. Massive og vedvarende vandringer i bronzealderen af folk, der spredte sig fra Kaukasus og til alle hjørner af Europa.

Yamnayaernes indvandring

De oprindelige danskere, vores sande forfædre, er med andre ord hyrder fra den kaukasiske steppe. I udgangspunktet er vi – de såkaldte etniske danskere – snarere østukrainere end nordeuropæere. For i vores forfædres arvemasse er der endog meget markante genetiske fingeraftryk fra den hedengangne yamnaya-kultur i Kaukasus.

 

Det var et hyrdefolk, der var blandt de første i verden, som benyttede sig af hjul – det vil sige oksekærrer. De begravede også deres kære i gravhøje og nedbrændte store skovarealer for at skabe marker til kvæg og afgrøder. Men for godt 4.000 år siden begyndte de at brede sig i alle retninger – muligvis på grund af en økologisk katastrofe.

Som en slags sigøjnere med oksekærrer spredte de deres indoeuropæiske sprog, deres kultur og ikke mindst deres arvemasse i alle retninger. Undervejs kom de til Danmark og underlagde sig i princippet hele vores nuværende rige, lagde grobunden til vores sprog og indførte skikken med at begrave de døde i gravhøje.

Yamnayaernes indvandring i og påvirkning af både Europa og det europæiske kød og blod er en verdenshistorisk begivenhed, der næsten er sammenlignelig med den endnu tidligere folkevandring fra Sibirien over Alaska og ned i hele Amerika.

Og det står alt sammen skrevet i rester af DNA fra tænderne i 101 fortidsmennesker, herunder adskillige fra Danmark.

Man kan naturligvis altid diskutere, om det nuværende Danmark er multikulturelt eller ej. Det afhænger alt sammen af definitionen. Men i udgangspunktet er vi alle børn af indvandrere, der kom endog meget langvejs fra.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.