Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Var neandertalere Europas første picassoer?

Ny og enestående opdagelse dybt inde i en klippehule i Gibraltar viser, at neandertalerne sandsynligvis ikke bare var kunstnere, men var det mindst lige så tidligt som vores egen art.

Er disse "helleristninger" udført af neandertalere for mindst 39.000 år siden og muligvis det første kunstværk udført i Europa? Det mener et hold forskere, der har fundet de abstrakte symboler på en klippehylde dybt inde i hule i Gibraltar.
Er disse "helleristninger" udført af neandertalere for mindst 39.000 år siden og muligvis det første kunstværk udført i Europa? Det mener et hold forskere, der har fundet de abstrakte symboler på en klippehylde dybt inde i hule i Gibraltar.

"Det er er fantastisk - en kæmpe stor opdagelse."

Sådan lyder den umiddelbare reaktion fra professor og evolutionsforsker ved Aarhus Universitet, Peter C. Kjærgaard, oven på nyheden om, at vores nære slægtninge, neandertalerne, med al sandsynlighed var kunstnere.

Dybt inde i klippehulen Gorham's Cave i Gibraltar på Spaniens sydspids har forskere opdaget et mindre stykke kunst, som de er praktisk taget overbevist om er skabt af neandertalere for mindst 39.000 år siden.

Det er i givet fald ikke bare det første tegn på, at neandertalere var kunstnere.

Der er tilsyneladende også, hvilket er lige så sensationelt, tale om et kunstværk, der er mindst lige så gammelt som de ældst kendte i Europa udført af vores egen art, homo sapiens.

Fundet er gjort af et forskerhold under ledelse af Clive Finlayson, der er leder af Gibraltar Museum. Han har udforsket den meget dybe hule siden slutningen af 1980erne og i den forbindelse bl.a. påvist, at neandertalere havde ganske raffinerede spisevaner og formentlig overlevede som art på Gibraltar-klippen længere end noget andet sted på kloden.

Men i juli 2012 kravlede en af Finlaysons kolleger gennem en smal passage i hulen, da lyset fra hans lommelygte fangede skyggerne af indridsninger i en lille klippeplatform.

Nærmere undersøgelser viste, at der var tale om en slags abstrakte helleristninger på størrelse med en frisbee - med Peter C. Kjærgaards ord at ligne med "begyndelsen til et kryds- og bolle-spil".

Læs også: Moderne mennesker og neandertalere fik børn sammen

Finlayson er overbevist om, at kunstværket er udfærdiget af neandertalere.

Det baserer han på, at den nævnte platform tidligere var dækket af et lag, der indeholdt stenredskaber, som er typiske for neandertalere, og som har en anslået alder på 30.000-39.000 år.

Af samme årsag vurderer Finlayson, at kunstværket er endnu ældre. Samtidig udelukker han helt, at det kan være udført af mennesker, idet vores art først ankom til hulen mange tusind år senere.

"Det betyder," siger professor Kjærgaard, "at vi er meget mindre specielle, end vi troede, og at vi har undervurderet betydningen af neandertalernes hjerner, der faktisk var større end vores."

Læs også: Neandertalerne gav os rygetrang

Han forklarer, at de seneste ca. ti års forskning har afsløret, at neandertalerne var langt mere avancerede, end man ellers har troet. Bl.a. har genetiske undersøgelser vist, at de havde en genetisk mutation, der med al sandsynlighed gav dem talens brug, ligesom de spiste meget varieret og endda kogte deres grøntsager.

"Men det at udføre et stykke abstrakt kunst har krævet en høj grad af tålmodighed og viljestyrke og er yderligere vidnesbyrd om neandertalernes store kunnen. Man får den tanke, at det kan være udfærdiget af en neandertaler-teenager, der har kedet sig inde i hulen," siger professoren, der personligt har stor tiltro til forskningsresultatet, som nu offentliggøres i det videnskabelige tidsskrift PNAS.

Om et par uger drager Peter C. Kjærgaard til en forskerkonference i Gibraltar, hvor man skal fremføre argumenter for, at Gorham's Cave kan blive optaget på UNESCOs eftertragtede verdensarvliste.

"Her kommer den nye opdagelse som en gave fra himlen og vil blot yderligere understrege, at hulen har fortjent at blive optaget på listen," siger professoren.

Læs også: Neandertalerne døde før vi kom

Det er endnu ikke klarlagt, om neandertalerne kom helt til Danmark under deres ophold på omtrent en halv mio. år i Europa.

Men det kan ikke udelukkes, at de nåede op på vores breddegrader under Eem-mellemistiden for ca. 115.000-130.000 år siden.

På baggrund af fund er det imidlertid fastlagt, at de bl.a. nåede til Tyskland og det nuværende Sydengland.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.