Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Usædvanligt sort hul opdaget i Mælkevejen

Opdagelsen kan gøre os klogere på skabelsen af vores egen galakse.

En ny type sort hul er måske opdaget i vores galakse, Mælkevejen. Det nye type sort hul har en lidt mærkelig egenskab, der gør det interessant: Det er hverken meget småt eller meget stort.
En ny type sort hul er måske opdaget i vores galakse, Mælkevejen. Det nye type sort hul har en lidt mærkelig egenskab, der gør det interessant: Det er hverken meget småt eller meget stort.

Et nyt sort hul er måske fundet i vores egen galakse, Mælkevejen.

Det sorte hul udmærker sig hverken ved at være særlig stort eller småt. Men netop den middelmådige størrelse er helt særligt for dette sorte hul.

»Dette er den første opdagelse af et mellemstort sort hul (intermediate-mass black hole) i vores galakse, Mælkevejen,« siger Tomoharu Oka, astrofysiker fra Keio University i Japan, som står bag studiet, til Videnskab.dk.

Resultaterne er offentliggjort i Nature Astronomy, og fundet kan gøre forskerne klogere på, hvordan sorte huller opstår og udvikler sig, lyder det.

Sorte huller er ekstremt kompakte objekter i rummet. Tyngdekraften fra et sort hul er så kraftig, at ikke engang lys kan undslippe det, men bliver trukket ind i hullet, hvis det kommer for tæt på.

»Det her sorte hul er et ret interessant fund, hvis det viser sig at være korrekt, fordi vi længe har ledt efter sorte huller af den her størrelse. Vi har aldrig før detekteret sorte huller med en masse, der ligger mellem de store og de små,« siger astrofysiker Marianne Vestergaard, lektor ved Dark Cosmology Centre ved Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet.

Sorte huller opstår for eksempel, når en stjerne brænder ud og kollapser. Det sker ret tit, så der er mange tusindvis af sorte huller i vores egen galakse. Men det er alle forholdsvis små sorte huller. Hvordan de store sorte huller er opstået, er forskerne stadig meget i tvivl om.

Men den nye opdagelse giver næring til en bestemt teori om sorte hullers udvikling - nemlig at de opstår, når mindre sorte huller smelter sammen.

»Det her understøtter sammensmeltningsteorien om dannelse og udvikling af supertunge sorte huller i galaksers centre. Det mellemstore sorte hul kan være dannet af sammensmeltningen af små sorte huller,« fortæller Tomoharu Oka.

Forskerne regner med, at det sorte hul, de nu har opdaget, er kernen af en lille galakse, en såkaldt dværggalakse, som er ved at blive ’spist’ af vores egen galakse.

Et sort hul kan ikke ses direkte, netop fordi det ikke udsender lys og også opsluger lys. Det kan derimod observeres indirekte ud fra bevægelsen af objekter, der befinder sig i nærheden af det sorte hul.

Ved at måle på hastighederne af gas og stjerner, kan forskerne beregne massen af det, de bevæger sig omkring.
»Det er en metode, vi bruger meget til at veje objekter i universet, og det er specielt brugbart her, fordi vi er lidt blinde, når vi leder efter sorte huller, som ikke på anden vis giver deres eksistens til kende,« siger Marianne Vestergaard til Videnskab.dk.

Du kan læse hele historien på Videnskab.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.