Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sommerfugle får et lift hjem

En sommerfugleart er sat ud i en mose i Allerød, der er ført tilbage til sin oprindelige tilstand. Men er det »snyd« at hjælpe forsvundne dyrearter tilbage til den genoprettede natur.

Tidligere er bævere, europæisk bison og eghjorte blevet genudsat i den danske natur. Nu er turen kommet til mørk pletvinge. Foto: Harald Süpfle
Tidligere er bævere, europæisk bison og eghjorte blevet genudsat i den danske natur. Nu er turen kommet til mørk pletvinge. Foto: Harald Süpfle

En enkelt meget sulten fugl kan hapse håbet ud af et storstilet naturopretnings-projekt, som har været længe undervejs i Allerød. Ude i Børstingerød Mose flakser ti svenske sommerfugle rundt, som enten kan blive til fuglemad de næste dage eller til den første bestand af mørk pletvinge i Danmark i 31 år.

»Alt kan gå galt. Både fugle og parasitter kan true sommerfuglene, men vi håber da at se flere af dem flyve til næste år. Jeg har to gange set en enkelt af dem i området, men de lever også stilfærdigt og skjult, og det er godt, at de bruger tid på at lægge æg i stedet for at flyve rundt,« siger naturvejleder i Allerød Kommune Kurt Borella, der har været med til at drive udsætningsprojektet.

De sidste eksemplarer af mørk pletvinge i Danmark blev set i 1982 i Mølleådalen nær det område, hvor Allerød Kommune med støtte fra Naturstyrelsen nu har genudsat ti befrugtede sommerfuglehunner, som er hentet flere steder i Skåne. Vådområdet har været under omfattende naturopretning de seneste 30 år, hvor det er ændret fra overgroet pilekrat til den varierede engbevoksning i læ af skoven, som er ideel for sommerfuglene.

»Mørk pletvinge er en meget lokal art. Den bevæger sig over få kvadratkilometer i bunden af en mose og ville aldrig finde vej hertil af sig selv fra Skåne,« siger Kurt Borella.

Men udsætning af oprindelige arter er et varmt debatemne hos naturfolket, og man skal aldrig sige »aldrig«.

»Mørk pletvinge skal nok selv finde mosen, hvis den ellers kan leve i den. Det vil sikkert tage nogle hundrede år, for naturen arbejder jo på en lang skala. Men vi vil se resultater her og nu, og det er snyd. Det fantastiske ved naturen er, at den er ærlig. Hvis vi ikke behandler den ordentligt, vender dyrene ryggen til os og forsvinder. Udsætning afspejler ikke naturens sande tilstand, og det kan både fjerne fokus fra det nødvendige og få os til fejlagtigt at tro, at alt kan ordnes,« siger biolog Morten DD Hansen, naturvejleder ved Molslaboratoriet, feltbiologisk station for Naturhistorisk Museum ved Aarhus Universitet.

»Vi hjælper naturen på mange andre måder, og al naturpleje kunne kaldes kunstig. Det er en vigtig debat, om udsætning bliver en sovepude, men jeg ser ingen risiko for at det tager overhånd. Vi bruger få promille af vores midler på udsætning, og langt det vigtigste er stadig naturplejeindsatsen, som også er et grundlag for udsætning,« siger Ole Dahlqvist, natur- og vandmiljømedarbejder i Allerød Kommune.

Europæisk bison og bævere

Mørk pletvinge er en ud af kun fire dyrearter, der de senere årtier er blevet genudsat i dansk natur, og det er den eneste, der ikke er sat ud af Naturstyrelsen. I juni blev eghjorte sat ud i Dyrehaven, sidste år fik Bornholm den europæiske bison, og siden 1999 har bævere igen levet i dansk natur efter 1.000 års fravær.

Som hovedregel kræver det ikke tilladelse at udsætte en oprindeligt hjemmehørende art på sin jord, men den internationale naturbeskyttelsesorganisation IUCN har opstillet retningslinjer for reintroduktion af arter, som er meget brugt praksis i udlandet.

»Udsætningen af mørk pletvinge opfylder alle grundkriterierne. Der er tale om en oprindeligt hjemmehørende art, der er uddød på grund af mennesker. Artens biotop er genskabt, og arten har ikke mulighed for selv at vende tilbage. Samtidig er dyrene taget fra den nærmeste genetiske bestand,« siger Erling Krabbe, biolog i Naturstyrelsen, der støtter udsætningen i Allerød.

Morten DD Hansen er som en af landets dygtigste naturformidlere en engageret talsmand imod udsætning i den debat, der går særligt lystigt på naturfolkets online-forummer i dette forår, hvor både mørk pletvinge og eghjorten er genintroduceret i dansk natur. Alle er dog enige om, at det ikke gør direkte skade at udsætte en art på et egnet levested, hvor den tidligere har været.

»Fra et rent fagligt biologisk synspunkt er der intet problem i assisteret udbredelse af dyr, der engang har været hjemmehørende i et område. Det værste der kan ske er, at de udsatte dyr ikke kan overleve. Alle vores dyrearter har fundet vej hertil af sig selv siden istiden, men vi kan ikke realistisk lave naturpleje med tusindårsperspektiv,« siger Jens-Christian Svenning, professor i biologi og makroøkologi ved Aarhus Universitet.

»Det handler ikke om faglige biologiske argumenter, og naturen er også ligeglad. Det handler om etik og politik. Udsætning er besnærende, men det er et quick-fix, og medmindre en dyreart er truet, hjælper det ikke andre end os selv. Det er et forkælet natursyn, at vi kun vil gøre noget for naturen, hvis vi kan redde de nuttede og karismatiske dyrearter,« siger Morten DD Hansen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.