Se hvor de fejrer nytår først - og sidst

I Stillehavet er det allerede blevet år 2012. Se her, hvornår det er nytår jorden rundt.

Fyrværkeri over Operahuset i Sydney, som fandt sted få timer før nytårsskiftet. 
Fyrværkeri over Operahuset i Sydney, som fandt sted få timer før nytårsskiftet. 

Der er helt op til 25 timers forskel på, hvornår man skyder nytåret ind rundt omkring på jordkloden.

Det hele afhænger af, om landområdet befinder sig øst eller vest for Den Internationale Datolinje i Stillehavet samt, naturligvis, hvilken tidszone, området ligger i.

På øgrupperne Kiribati og Samoa i Stillehavet indledes 2012 således allerede klokken 11 nytårsaften dansk tid.

Til gengæld må man på Amerikansk Samoa vente helt til kl. 12 nytårsdag, hvor vi andre med dunkende hoveder så småt er begyndt at varme op til skihop fra Garmisch-Partenkirchen.

Til historien om Samoa hører i øvrigt, at det polynesiske ørige netop her ved årsskiftet besluttede sig for at flytte Datolinjen om øst for nationen.

Det fik den interessante konsekvens, at landets 180.000 indbyggere let og elegant hoppede over fredag den 30. december og dermed blev blandt de lande, der først kan lade champagnepropperne springe.

Naboøerne Amerikansk Samoa lader imidlertid Datolonjen blive, hvor den er, hvorfor man her må vente hele 25 timer længere, før det nye år begynder.

Se her, hvor man først - og sidst - kan fejre det nye års ankomst:

Samoa og Kiribati: Kl. 11 dansk tid 31.12.

New Zealand: Kl. 12 dansk tid 31.12.

Australien (Sydney): Kl.14 dansk tid 31.12.

Japan: kl. 16 dansk tid 31.12.

Kina (Beijing): kl. 17 dansk tid 31.12.

Indien: Kl. 19.30 dansk tid 31.12.

Egypten/Tyrkiet: kl. 23 dansk tid 31.12.

England/Portugal: Kl. 1 dansk tid 1.1.

Brasilien (Rio): Kl. 3 dansk tid 1.1.

USA (New York): kl. 6 dansk tid 1.1.

USA (Los Angeles): kl. 9 dansk tid 1.1.

Hawaii: kl. 11 dansk tid 1.1.

Amerikansk Samoa: kl. 12 dansk tid 1.1

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.