Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Videnskab.dk

Sådan så Grønland ud i gamle dage

En række gamle sort-hvid film giver et levende indblik i livet, erhverv og institutioner på Grønland for op mod 100 år siden.

En grønlandsk fanger i kajak på jagt efter sæler langs den grønlanske vestkyst.
En grønlandsk fanger i kajak på jagt efter sæler langs den grønlanske vestkyst.
I samarbejde medVidenskab.dk

Scenen i det flimrende, sortgrå filmklip viser en grønlandsk fanger i kajak, der giver en haj de sidste dræbende slag. Næste klip viser samme fanger flå den meterlange haj, mens hajen ligger langs kajakkens side.

Klippene stammer fra fiskeribiologen Paul M. Hansens film fra 1930'erne og er interessante, fordi de fortæller om, hvordan fangsten foregik, om noget biologi, og om hvordan kajakkerne så ud i det pågældende distrikt, skriver E-magasinet Polarfronten ifølge Videnskab.dk.

De omtalte klip er del af et stort 16 mm filmmateriale, som har ligget gemt og indtil for nylig glemt i Nationalmuseets Etnografiske Samling.

Materialet omfatter film fra Asien og Afrika, men en tredjedel er fra Grønland i perioden 1914-1971 og filmet af blandt andet Jette Bang og Lauge Koch. Og altså også af Paul M. Hansen.

Se de gamle filmklip fra Grønland på Videnskab.dk

Om betydningen af filmene for nutiden siger ph.d.-studerende Anne Mette Jørgensen fra Nationalmuseet:

»Filmene repræsenterer et meget bredt materiale med stor detaljerigdom, der vil kunne bruges af især forskere. For eksempel viser filmene, hvordan kajakkerne så ud i Kangamiut til forskel fra dem i Nuuk-fjorden, hvilket igen måske afspejler, at de har været tilpasset til særlige forhold i forskellige områder. Biologer kan givetvis udlede noget omkring fiskearters udbredelse. Og som antropolog vil jeg mene, at filmene også kan have en identitetspolitisk vinkel og vise, hvordan Grønlands historie kan ses med grønlandske øjne. Der er ting fra 1930’erne, som ikke er velbeskrevne i andre kilder, og som der ikke var meget fokus på dengang. Nu kan man så se, hvad folk foretog sig.«

Der er dog en vis forskel på de grønlandske film og filmene fra Asien og Afrika. Hvor sidstnævnte ofte er egentlige etnografiske film, så er Anne Mette Jørgensen mere tilbageholdende med at kalde de grønlandske film for etnografiske.

Hun foretrækker i stedet at kalde dem 'historiske arkivfilm fra verden' ud fra den betragtning, at etnografiske film især viser, hvordan folk levede. De grønlandske film dokumenterer i højere grad for eksempel institutioner og erhverv – omend der dog er en del undtagelser.

Læs også hos Videnskab.dk: 100 år gamle billeder viser tidlig forskning på Grønland

Mange af filmene er filmet af udsendte danske embedsmænd. På spørgsmålet, om man kan se en ændring i den måde, Grønland og grønlændere fremstilles på i den cirka 60 år lange periode, som filmene dækker, tøver Anne Mette Jørgensen. Hun forklarer:

»Hovedparten af filmene er fra 1930'erne, og der synes jeg, det er svært at se. Det er stort set det samme tema, der går igen. Det skal bevise en gældende opfattelse af, at kolonimagten Danmark på en omsorgsfuld og succesfuld måde bringer Grønland ind i den moderne verden. I Jette Bangs film ser man nogle gange også hendes ægte nysgerrige øje og lysten til at vise, hvordan folk levede, selvom hun jo egentlig var hyret af Grønlands Styrelse til at dokumentere Danmarks modernisering af Grønland.«

»Det er ofte de samme temaer, der går igen i filmene – naturligt nok fokuseret på mange af de samme ikoner, som nutidens fjernsynsseere elsker at se. Naturen er et kæmpe tema ligesom i alle andre arktiske film,« siger Anne Mette Jørgensen.

Den optræder både som kulisse, men også som objekt for det, man filmer, og fylder meget i en del af filmene. Desuden optræder stereotyper som kajakker og konebåde.

»I det hele taget er livet på vandet meget fremherskende – hvordan man bevæger sig rundt og udnytter kajakker og konebåde til fangst, fiskeri og transport. Det gælder både i Knud Rasmussens film fra 7. Thuleekspedition og Thalbitzers film fra 1914. Begge viser kapsejlads med kajak. Thalbitzer har endda et klip af bygdebestyrerens motoriserede båd,« fortsætter Anne Mette Jørgensen.

Læs også hos Videnskab.dk: Se smukke billeder af Grønlands dyr

Anne Mette Jørgensens projekt foregår dog ikke kun foran computerskærmen i et af Nationalmuseets smukke rum. Hun viser også nogle udvalgte film i Grønland i de bygder, hvor de oprindelig blev optaget – for eksempel i Qasigiannguit og Sisimiut.

»Jeg vil undersøge, hvilken betydning arkivfilm har, og hvad vi som museer kan bruge dem til i dag. Som antropolog interesserer det mig, hvad filmene sætter i gang i folks hoveder. Hvilke tanker folk har om sig selv og deres liv, og hvad fortiden betyder for dem. Det har en nærmest terapeutisk effekt hos nogle af tilskuerne. Mange kommer hen og siger tak for en god dag. Så det vækker mange erindringer hos folk. Da folk i Qasigiannguit så en film fra rejefabrikken i Sisimiut, bemærkede de, at det var samme slags borde, de havde stået ved, indtil bygdens fabrik lukkede i 1998. Så gik tankerne tilbage, og de snakkede om, at der dengang kom sæsonarbejdere rejsende til Qasigiannguit, og at der blev bygget nye barakker til dem,« siger Anne Mette Jørgensen.

Læs mere om, hvad Anne Mette Jørgensen vil bruge de gamle film til at finde ud af, i resten af artiklen på Videnskab.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.