Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sådan har Mælkevejen udviklet sig

Forskere har skabt et enestående kort over alderen af Mælkevejens mange regioner og i den forbindelse fravristet galaksen hemmeligheder.

Sådan ser det enestående »alderskort« over vores galakse, Mælkevejen, ud. De ældste og omkring ti milliarder år gamle stjerner – de rødlige – befinder sig i galaksens centrum, mens de yngre og blålige ligger mere ude mod perifien. Solen er ca. 4,5 mia. år gammel og ligger dermed i et blåligt område.
Sådan ser det enestående »alderskort« over vores galakse, Mælkevejen, ud. De ældste og omkring ti milliarder år gamle stjerner – de rødlige – befinder sig i galaksens centrum, mens de yngre og blålige ligger mere ude mod perifien. Solen er ca. 4,5 mia. år gammel og ligger dermed i et blåligt område.

Vi er alle født af stjernerne. Men nu er videnskaben for første gang i stand til at danne sig et konkret billede af, hvordan den enorme stjerneansamling Mælkevejen – som vi er en beskeden del af – har udviklet sig gennem tiderne.

Det er gjort ved at bestemme alderen på næsten 100.000 stjerner over hele vores galakse, farvekode dem og endelig placere dem på det spektakulære kort her på siden. På den måde kan man se, at de ældste og mere end ti milliarder år gamle stjerner (rødlige farver) ligger placeret i Mælkevejens centrum, mens de yngre (blålige) stjerner ligger længere ude mod kanten af galaksen. Mælkevejen må med andre ord – hvilket forekommer logisk – være begyndt i midten, hvorfra den har spredt sig.

»Vi ved i virkeligheden meget lidt om, hvordan galakser dannes og udvikler sig. Men nu kan vi bl.a. i kraft af det nye kort begynde at studere Mælkevejens historie,« forklarer professor og stjerneforsker ved Aarhus Universitet Jørgen Christensen-Dalsgaard.

Kortet er dannet ved at behandle en enorm mængde stjernemålinger fra flere jordbaserede teleskoper og fra NASAs rumteleskop, Kepler. Målingerne har fokuseret på såkaldte røde kæmper – stjerner, der er i den sidste og ret kortvarige fase af deres livscyklus.

Hvornår den fase indtræffer, er meget afhængig af den enkelte stjernes masse eller vægt. Jo tungere en rød kæmpe er, jo yngre er den.

Stjerneprofessoren forklarer:

»Hvis man finder en rød kæmpestjerne omtrent med Solens masse, så ved man, at den er ca. ti milliarder år gammel. Men hvis massen er halvanden gange større end Solens, er den formentlig fem milliarder år gammel. Så ved at bestemme en rød kæmpestjernes masse har vi et meget godt mål for alderen.«

Vi kan desværre ikke hjælpe læseren på vej og pege på solsystemets placering på alderskortet. Men Solens alder er ca. 4,5 milliarder år, hvorfor vi befinder os et eller andet sted i et blåt område godt og vel halvvejs fra Mælkevejens oldgamle centrum.

Der er omkring 65.000 lysår fra Mælkevejens midte til de lyseblå regioner i kanten af galaksen. Det er lige så langt, som lyset – det hurtigste, der findes – bruger på en rejse af en varighed på 65.000 år .

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.