Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Videnskab.dk

Rigtige mænd gider ikke rehabilitering – de vil spille fodbold

Kræftramte mænd har sjældent lyst til at deltage i den genoptræning, der indgår i deres behandlingsforløb, for de vil helst ud af sundhedssystemet hurtigst muligt. Her kommer fodbold ind i billedet, viser dansk forskning.

Arkivfoto.
Arkivfoto.
I samarbejde medVidenskab.dk

Motion er godt for helbredet – også når man har haft kræft: Fysisk aktivitet kan være med til at modvirke, at man bliver deprimeret, angst, træt, tager på i vægt, mister styrke eller bliver ramt af andre af de sideeffekter, som en cancerbehandling kan medføre, viser forskning.

Danske kræftpatienter bliver derfor tilbudt at deltage i et rehabiliteringsforløb, hvor motion indgår, når de er færdige med deres behandling.

Men selvom flere danske mænd end kvinder får kræft, er kvinderne i overtal på rehabiliteringsholdene. Ifølge Videnskab.dk tager meget få mænd imod sundhedssystemets professionelle hjælp til at komme fysisk og psykisk ovenpå efter deres sygdom.

»Et rehabiliteringstilbud kan bestå af mange ting. Som regel indgår alle mulige lækre motionstilbud, forskellige former for rådgivning og samtalegrupper. Men selvom det er så bredt, er det ikke noget, der tiltrækker ret mange mænd,« siger Svend Aage Madsen, der er chefpsykolog på Rigshospitalet og formand for Forum for Mænds Sundhed.

Læs også på Videnskab.dk: 2 ud af 3 kræfttyper kan ikke undgås med sund livsstil

»Mænd vil helst ud og ind af sundhedssystemet hurtigt. De har ikke lyst til at opholde sig i et rum, hvor det handler om, hvordan man har det. De er ikke så gode til at have det dårligt og være fordybet i, hvor det gør ondt,« fortsætter psykologen, som i en årrække har forsket i mænds forhold til sundhedssystemet.

Mænd er bange for, at et rehabiliteringsforløb fastholder dem i sygdom, supplerer en anden dansk forsker, Charlotte Handberg, som netop er i gang med at afslutte sin ph.d., hvor hun undersøger, hvorfor kræftramte mænd langt sjældnere end kvinder deltager i rehabilitering.

Hendes interviews med kræftramte mænd understøtter Svend Aage Madsens forskning.

»De mænd, jeg har interviewet, giver udtryk for, at de helst vil tilbage til det normale hverdagsliv så hurtigt som muligt. De kæmper for at bibeholde den identitet, de havde, før de fik kræft og har ikke lyst til at blive opfattet som patienter, for de ser patientrollen som svag og umandig,« siger ph.d. Charlotte Handberg fra Aarhus Universitets Institut for Folkesundhed.

»De gav alle udtryk for, at de forbinder rehabilitering med at være syg og svag. Derfor har de ikke lyst til at deltage. De vil helst glemme sygdommen og komme videre,« fortsætter hun.

Læs også på Videnskab.dk: Galt eller genialt? Kontroversiel teori peger på nem behandling af kræft

Så selvom rehabilitering med motion kan hjælpe kræftramte til at få et meningsfuldt og velfungerende liv efter en behandling, var der ingen af de 43 mænd, Charlotte Handberg interviewede, der tog imod tilbuddet om at deltage i et forløb.

Sundhedssystemets rehabiliteringstilbud appellerer mest til kvinder, ser det ud til, men forskning tyder på, at kræftramte mænd faktisk også gerne vil være fysisk aktive og dele sygdomserfaringer med andre, der har fået den samme diagnose.

Så længe det ikke foregår på et hospital eller på et rehabiliteringscenter, hvor de bliver mindet om, at de er syge.

Læs også på Videnskab.dk: Alle mænd kan genkende glæden ved bandevold

I et forsøg lavet af forskere fra Københavns Universitet og Rigshospitalet fik en gruppe 60-70 årige mænd med prostatakræft tilbudt fodboldtræning på universitetet. Forskernes målinger viste, at de kræftramte mænds fysik blev styrket efter blot 12 ugers træning.

Samtidig gav forsøgsdeltagerne udtryk for, at de fik en bedre livskvalitet, og at de nød at træne med andre, der var ramt af den samme sygdom. Flere af dem er fortsat med at spille fodbold sammen efter forsøgets afslutning.

»De mænd, der har trænet i FC Prostata, gav udtryk for, at de gerne vil være en del af et idrætsfællesskab. De vil også gerne udveksle erfaringer vedrørende deres sygdom, men det skal helst ske som en spontant samtale for eksempel i omklædningsrummet efter træningen, ikke som led i et systematiseret rehabiliteringstilbud,« siger Julie Midtgaard, der er forskningsleder på fodboldprojektet, som er støttet af TrygFonden.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.