Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Professor giver klimaadvarsel: Den globale opvarmning kan blive højere end frygtet

Den globale opvarmning kan accelerere og blive højere, end videnskaben ellers har forestillet sig. Det peger et dansk-internationalt forskningsresultat med fokus på en »drivhustid« for 56 mio. år siden på.

Den italienske pianist og komponist Ludovico Einaudi uropfører sin nye komposition »Elegy for Arktis« 16. juni 2016 – og hvad er mere passende end at spille i det smukke islandskab ved Svalbard, hvor klimaforandringerne sætter ind med issmeltning i rekordfart. Det Arktiske Ocean er et af de mindst beskyttede områder i verden. Opførelsen skete få hundrede meter fra en kælvende gletscher som en støtte til Greenpeace-kampagnen Beskyt Arktis, der kæmper for at stoppe risikable olieboringer og ødelæggende fiskeri i den sårbare region. (Foto: PEDRO ARMESTRE/Scanpix 2016)
Den italienske pianist og komponist Ludovico Einaudi uropfører sin nye komposition »Elegy for Arktis« 16. juni 2016 – og hvad er mere passende end at spille i det smukke islandskab ved Svalbard, hvor klimaforandringerne sætter ind med issmeltning i rekordfart. Det Arktiske Ocean er et af de mindst beskyttede områder i verden. Opførelsen skete få hundrede meter fra en kælvende gletscher som en støtte til Greenpeace-kampagnen Beskyt Arktis, der kæmper for at stoppe risikable olieboringer og ødelæggende fiskeri i den sårbare region. (Foto: PEDRO ARMESTRE/Scanpix 2016)

Der er en reel fare for, at den globale opvarmning kommer til at sætte endnu mere blus under termometeret, end videnskaben traditionelt har anslået. Med mindre vi formår at slå CO2-bremsen alvorligt i.

Sådan lyder advarslen fra professor Gary Shaffer, der bl.a. er tilknyttet Niels Bohr Institutet i København.

Årsagen har Gary Shaffer og hans kolleger fundet ved at nærstudere en usædvanlig varm jordisk epoke for knap 56 mio. år siden. Af samme årsag er det en epoke, der ofte fremhæves som en pendant til nutidens globale opvarmning. Men situationen var endnu mere ekstrem dengang.

Formentlig som følge af en anden fordeling af Jordens landmasser og en anden form for kemi i Jordens oceaner var atmosfærens indhold af CO2 mindst dobbelt så høj som i dag. Af samme årsag var Jorden præget af kraftig drivhuseffekt med en middeltemperatur ca. ti grader over nutidens normal.

Men i løbet af få tusind år steg temperaturen med yderligere  fem grader, måske fordi omfattende vulkanudbrud i den nordatlantiske region antændte kuldepoter, hvorved enorme mængder drivhusgasser blev sluppet ud i atmosfæren.

Følsomhed stiger med temperaturen

Derved blev atmosfærens koncentration af drivhusgasser yderligere omtrent fordoblet. Netop fordoblingen er yderst interessant, for et af de hotteste og dermed mest omdiskuterede spørgsmål i international klimavidenskab er klimaets følsomhed. Det vil sige: Hvor meget stiger den globale temperatur som konsekvens af en fordobling af atmosfærens koncentration af drivhusgasser?

I de senere år har man på baggrund af detaljerede klimamodeller i nogen grad nedjusteret den anslåede temperaturstigning. For eksempel skrev FNs klimapanel IPCC i sin forrige rapport fra 2007, at en fordobling af CO2 i atmosfæren sandsynligvis vil føre til en temperaturstigning på mellem 2,0 og 4,5 grader. I panelets seneste rapport fra 2014 lyder estimatet på mellem 1,5 og 4,5 grader.

Aktuelt er klodens middeltemperatur gået op med ca. en grad i forhold til førindustrielt niveau, og i samme periode er luftens CO2-koncentration steget med ca. 40 pct.

Gary Shaffers detaljerede forskning i temperaturen og CO2-koncentrationen under den ultravarme periode for knap 56 mio. år siden peger imidlertid kraftigt på, at klimaets følsomhed stiger med temperaturen. Dermed peger forskningsresultatet også på, at de nuværende og ret konservative temperaturestimater kun gør sig gældende i vores nuværende og trods alt relativt kølige periode.

»Det er tale om en positiv feedback-­mekanisme, og den fortæller, at jo mere vi varmer planeten op, jo mere vil temperaturen yderligere stige,« forklarer professoren.

Hvis vi følger Trump

Klimaets følsomhed ser imidlertid ikke ud til at stige jævnt med temperaturen. I stedet kunne noget ifølge Shaffer tyde på, at temperaturen stiger i »spring« i takt med, at CO2-koncentrationen stiger. Til sidst, i en verden, der som udgangspunkt er ti grader varmere end i dag, kan en fordobling af CO2 føre til en temperaturstigning på over fem grader, hvor den anslåede middelværdi i nutidens køligere klima ligger på maksimalt tre grader.

Ifølge Gary Shaffer er det ikke total science fiction, at klodens middeltemperatur i kraft af menneskers indflydelse kan stige med ti grader:

»Hvis vi brænder alle vores nuværende fossile reserver af, hvis vi følger Donald Trump, så er ti grader ikke helt urealistisk, og det kunne i teorien ske i løbet af få hundrede år. Med feedback-mekanismen kan det tilmed blive endnu mere. Under alle omstændigheder peger forskningsresultatet på, at vi bør være endnu mere konservative og i alvorlig grad forsøge at begrænse opvarmningen. For ellers kan der være mere varme i vente, end vi havde forestillet os.«

Gary Shaffers forskningsresultat er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Geophysical Research Letters og er bl.a. blevet til med anvendelse af den dansk udviklede DCESS-klimamodel. I det internationale team af medforfattere finder man bl.a. seniorforsker Jens Olaf Pepke Pedersen fra DTU Space i Lyngby.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.