Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Videnskab.dk

Passive politikere: Big data-forskning får frie tøjler

Big data-forskere kan bruge vores private data fra mobiltelefoner til at stoppe epidemier som ebola. Men hvor meget skal forskerne have lov til? Danske politikere har endnu ikke klare svar.

Arkivfoto.
Arkivfoto.
I samarbejde medVidenskab.dk

Mens ebola-epidemien var på sit højeste i 2014, kæmpede big data-forskere for at få adgang til data fra lokale mobiltelefoner i en række af de ramte lande. Mange teleselskaber strittede imod. De ville ikke bare udlevere deres kunders private oplysninger.

Men teleselskabet Orange Telecom udleverede anonyme oplysninger fra 150.000 mobilbrugere i Senegal og forskere kunne ved hjælp af folks private geo-data se, hvor folk i de ebola-ramte områder bevægede sig hen.

»Det var en fascinerende historie. Det var en af de første gange, mobildata blev brugt til at kontrollere en epidemi og det var ret effektivt,« fortæller Effy Vayena, forsker i biomedicinsk etik på Universität Zürich i Schweiz til Videnskab.dk

Når forskerne kunne se, hvor folk tog hen fra de ramte områder, kunne de hjælpe med at forudsige, hvor der var mest brug for nødhjælpsarbejdernes begrænsede ressourcer, eller hvor der var behov for at indføre rejseforbud.

Dilemmaet, der opstod i Vestafrika mellem folks ret til privatliv og hensynet til at bekæmpe en epidemi, er blot et af flere spørgsmål, der er opstået i kølvandet på big data-forskningen, mener Effy Vayena.

Læs mere på Videnskab.dk: Afsløring: Din identitet kan hentes ud af ’anonyme’ kreditkort-data

I en ny artikel beskriver hun sammen med en række kollegaer de særlige udfordringer, som opstår, når big data – kæmpe datasæt der indsamles om os alle sammen – skal bruges til at bekæmpe epidemier.

»Datasæt er blevet tilgængelige overalt, og vi kan bruge dem til at opdage udbrud af sygdomme. Det er meget brugbart, for hvis vi er hurtige til at identificere en sygdom, så kan vi forhåbentlig også være hurtigere til at adressere problemet og gøre noget ved det. Samtidig kan man bruge dataen til at forudsige, hvordan sygdomme vil udvikle sig, og hvis du ved, hvor sygdommen bevæger sig hen, kan du være klar til, at den kommer,« siger Effy Vayena.

Læs mere på Videnskab.dk: Big data giver gladere børn og bedre busruter

Mulighederne for at bruge data til at bekæmpe epidemier er opstået, fordi kæmpe datasæt nu bliver indsamlet samtidig med at big data-forskningen de seneste år har været i rivende udvikling. Så rivende, mener forskerne bag artiklen, at lovgivningen og den offentlige debat om mulighederne – og dilemmaerne – ikke har kunnet følge med.

»Vi har fået en god ressource, og vi bør bruge den af hensyn til folkesundheden. Men vi kan ikke bare kaste os ud i det. Vi er nødt til at være opmærksomme på en række ting, og derfor er big data-diskussionen meget vigtig. Det er et nyt felt, og vi har ikke en masse erfaring,« siger Effy Vayena.

Men hvilke muligheder og begrænsninger skal der være for forskerne? Det har Videnskab.dk spurgt forskningsordførerne fra landets tre største partier om. Hverken Socialdemokraterne eller Dansk Folkeparti har klare svar på big data-forskningens dilemmaer, mens Venstres forskningsordfører, Esben Lunde Larsen, skriver i en kortfattet mail, at han ikke har nogen kommentarer 'i øjeblikket'.

»Det er et tema, som vi bliver nødt til at tage alvorligt, for hvordan kan vi have adgang til dataen, samtidig med at vi også har den sikkerhed for privatlivet, vi gerne vil have? Det er noget af et dilemma,« siger Jens Henrik Thulesen Dahl, der er uddannelses- og forskningsordfører for Dansk Folkeparti.

Læs mere på Videnskab.dk: Cloud computing: Er dine data sikre nok?

Det er Effy Vayena enig i.

»Politikerne har et virkeligt svært job: Big data er på én gang en stor mulighed og et stort problem. De vil være nødt til at finde en balance, der sikrer, at big data ikke dikterer alt, for så mister vi vores frihed og privatliv, samtidig med skal det være  muligt at forske. Det er en problemstilling, politikerne ikke har løst endnu, men de bliver nødt til at forhold sig til den snart,« siger Effy Vayena.

Læs flere spændende perspektiver på big data-debatten på Videnskab.dk

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.