Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Partikelforurening vælter ind i stuen

Det er sundhedsskadeligt at lufte ud i lejligheder nær trafikerede veje, viser ny undersøgelse. Åbn ikke vinduerne ud til gaden, lyder advarslen.

Det er sundhedsskadeligt at åbne vinduerne i ejendomme mindre end 50 meter fra en trafikkeret vej, viser ny undersøgelse.
Det er sundhedsskadeligt at åbne vinduerne i ejendomme mindre end 50 meter fra en trafikkeret vej, viser ny undersøgelse.

Normalt lufter man ud for at få en bedre og sundere luft ind i stuen. Men hvis man bor mindre end 50 meter fra en stærkt trafikkeret vej sker det omvendte. Det viser en ny undersøgelse fra Økologisk Råd, der med støtte fra Nørrebro Lokaludvalg har målt sig frem til, at det kan være sundhedsskadeligt at befinde sig i en stue med vinduerne åbne tæt på en befærdet vej. 

Har man blot vinduet åbent i et par minutter, stiger partikelforureningen i rummet til det dobbelte. Efter endnu en halv time med vinduet åbent er forureningen firedoblet og ligger på niveau med gadeluften, viser tallene fra Økologisk Råd.

Den livsfarlige synder er de ultrafine partikler, der kommer ud af dieselkøretøjers udstødning, hvis de ikke har påmonteret filter. Hvert år dør 300-500 københavnere for tidligt som en direkte konsekvens af partikelforureningen. Til sammenligning dør 15 københavnere i trafikken.

Fraråder at åbne vinduer ud til vejen

Stuemålingerne er så alarmerende, at Økologisk Råd nu anbefaler folk helt at undgå at åbne vinduer ud til stærkt trafikerede veje i en radius af 50 meter. Og man går ikke ramt forbi, selvom man bor højt oppe. Forureningen er næsten ligeså stærk i fjerde sals højde, understreger Kåre Press-Kristensen fra Økologisk råd og ekstern lektor på DTU.

- Det er meget overraskende, at et rum med åbent vindue så hurtigt fyldes med forurening. Vi har altid vidst, at der var en vis afsmitning fra forureningen udenfor, men ikke at det sker så hurtigt og går så langsomt, før partiklerne er væk igen, efter vinduerne lukkes, forklarer Kåre Press-Kristensen..

Han har foretaget målingerne i flere lejligheder langs Åboulevarden og Jagtvej på Nørrebro i forskellig højde. Der er dog stadig mulighed for udluftning, hvis man har et vindue ud til en baggård.

- Vi fandt ud af, at partiklerne ikke kravler over bygninger. Det betyder, at man roligt kan åbne vinduerne ud mod baggården uden at få lejligheden fyldt med partikler, forklarer miljøforskeren, der også glæder sig over, at undersøgelsen viste, at moderne vinduerne holder partiklerne ude, så længe de er lukket.

Ingen grænseværdi

Der findes ingen grænseværdier for, hvor mange ultrafine partikler, man må udsættes for i sit hjem eller på gaden. Men ved bare én indånding risikerer man i en udluftet stue ud til en trafikeret vej at hive 10 mio. partikler ned i lungerne. En varig forurening af den styrke kan forårsage en lang række lidelser som rygelunger, lungekræft, hjertekarsygdomme, forhøjet blodtryk, blodpropper og generel ubehag og træthed, forklarer Kåre Press-Kristensen.

Synderen er dieselbiler uden partikelfilter. Alle nye person- og varebiler, der sælges i Danmark, skal have påmonteret filter. Men samme krav gør sig ikke gældende for lastbiler og busser. I Københavns Kommune indførte man i 2009 en miljøzone, der gør det lovpligtigt for ældre lastbiler og busser at have påmonteret partikelfilter – men ikke hvis de er indregistreret efter 2005.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.