Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
VIDENSKABET

På rejse i megadyrenes rige

Der var engang ... en masse enorme dyr, der listede og gungrede rundt på Jorden. En tro kopi af et af de nyeste fund er lige nu trækplaster i New York.

37,5 meter lang og 70 ton tung – en kopi af en titanosaur, det største landdyr vi har kendskab til, vækker lige nu opsigt på det naturhistoriske museum i New York. Foto: Don Emmert/AFP
37,5 meter lang og 70 ton tung – en kopi af en titanosaur, det største landdyr vi har kendskab til, vækker lige nu opsigt på det naturhistoriske museum i New York. Foto: Don Emmert/AFP

Der er ikke meget, der er lige så fascinerende som dyrekæmper. Det gælder især de utallige uddøde af slagsen, men naturligvis også de ret få nulevende – ikke mindst blåhvalen, der utrolig nok er det tungeste dyr, der nogensinde har eksisteret. Så vidt man da ved ...

Eksempelvis blafrede dybt skræmmende guldsmede med et vingefang på op til 65 centimeter rundt over fortidens landskaber for 300 millioner år siden. Og måske blev kæmpeguldsmedene selv skræmt ved synet af op mod 2,5 meter lange tusindben, som på nogenlunde samme tid bugtede sig gennem krattet. Disse fortidsdyrs respektindgydende størrelse skyldtes i øvrigt, mener forskere, at luftens iltindhold dengang var væsentligt højere, end det er i nutiden.

 

Indtil for få tusind år siden levede der også kæmpedovendyr, der var seks meter høje, når de stod på bagbenene. Og for mindre end 400 år siden uddøde elefantfuglene, der kunne blive tre meter høje og veje 400 kilo.

Forskere bliver imidlertid ved med at finde nye eksempler på forbløffende såkaldt megafauna, der har gungret rundt på planeten. I foråret 2014 studsede en argentinsk landmand over et mærkværdigt klippefremspring på en af sine marker. Han kontaktede lokale forskere, som kom ud for at se nærmere på det – hvorefter de kunne konstatere, at der var tale om en 2,5 meter lang forstenet lårbensknogle fra en dinosaur.

De efterfølgende udgravninger afslørede en veritabel massegrav for gigantiske planteædende dinosaurer, der trampede rundt i Argentina for lidt over 100 millioner år siden: 223 fossile kæmpeknogler fra syv individer.

Derved kunne man stykke et meget livagtigt billede af den såkaldte titanosaur sammen og konstatere, at der er tale om det største landdyr, man overhovedet har kendskab til, for det var 37,5 meter langt og vejede i omegnen af 70 ton. Altså en længde som tre-fire bybusser og med en vægt som 14 velvoksne afrikanske hanelefanter.

Nu er en nøjagtig kopi af det ganske skelet af en sådan krabat netop sat op i et rummeligt lokale på New Yorks naturhistoriske museum, hvor det forbløffer gæsterne med sine næsten naturstridige dimensioner.

Men der er også nutidige opdagelser. I den seneste uge er de sociale medier flydt over af en skræmmende historie om et sandt monster af en hvidhaj, der fornylig svømmede rundt bare et par hundrede meter fra en populær strand i udkanten af Adelaide i Sydaustralien.

Da man så hajfinnen fra en båd, blev alle badende straks evakueret. Bagefter fløj en helikopter lavt hen over vandet, og ved at sammenligne skyggen af dyret i vandet med både anslog vidner længden af hvidhajen til lige omkring syv meter. I givet fald er der tale om noget nær den længste, der nogensinde er set: Et omkring tre ton tungt eksemplar af den mest frygtede menneskeæder i de syv verdenshave.

Noget af en håndfuld: Den såkaldte træ­hummer blev genopdaget på en klippeø i 2001, og nu er det lykkedes at få »verdens mest sjældne insekt« til at forplante sig i Melbourne Zoo i Australien. Foto: EPA
Noget af en håndfuld: Den såkaldte træ­hummer blev genopdaget på en klippeø i 2001, og nu er det lykkedes at få »verdens mest sjældne insekt« til at forplante sig i Melbourne Zoo i Australien. Foto: EPA

En tredje om muligt endnu mere opsigtsvækkende historie er også fra Australien. Det drejer sig om skæbnen for verdens største insekt inden for ordenen vandrende pinde – en ca. 15 centimeter lang og 25 gram tung »kæmpe« med øgenavnet træhummer.

Indtil 2001 troede man, at træhummeren var uddød. Men det år fandt koldblodige klatrere på en ekstremt stejl, øde og eventyrligt udseende klippeø i Det Tasmanske Hav øst for Australien en snes eksemplarer af det håndstore insekt, der følgelig blev kaldt for verdens mest sjældne.

Siden er det lykkedes at få det respektindgydende dyr til at mangfoldiggøre sig i fangenskab, og i den forløbne uge kunne Melbourne Zoo i Australien glædesstrålende meddele, at man nu har udklækket hele 13.000 æg af træhummere og er i færd med at skibe unger af sted til zoologiske haver kloden rundt.

Ugens sidste historie om kæmpedyr stammer fra den iskolde arktiske del af Sibirien. Her har russiske forskere fundet det frosne kadaver af en 45.000 år gammel mammut. Hvilket ikke er specielt opsigtsvækkende. Nej, det fantastiske er, at de har fundet klare tegn på, at der er hugget og skåret i dyrets knogler med stenredskaber.

Det giver på den ene side tydelige fingerpeg om, at fortidsmennesker har færdedes i arktiske områder omkring 10.000 år tidligere end ellers antaget. På den anden side vidner det om, at vores fjerne forfædre allerede på dette ret tidlige tidspunkt i vores arts historie var i stand til at nedlægge overordentligt store pattedyr.

De sidste mammutter forsvandt for ca. 4.500 år siden, de sidste kæmpedovendyr uddøde for op mod 3.000 år siden, og de sidste elefantfugle gik i døden for mindre end 400 år siden. På få tusind år er utallige og tidligere yderst succesrige arter af såkaldt megafauna forsvundet fra klodens overflade. Men hvem er morderen?

Her er et forslag: Se dig selv i spejlet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.