Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Videnskabet

På jagt efter Danmarks uberørte natur

Danernes mark er gennem tiderne blevet skovet, nedbrændt, pløjet og genplantet i en sådan grad, at det menneskelige fodaftryk er evident overalt. Vores land er et velfriseret kulturlandskab og har været det i århundreder. Men der findes naturperler som f.eks. Møns Klint og klinterne på Fur og Mors.

Møns Klint er skabt i kridttiden for omkring 70 millioner år siden og rækker 128 meter op over havet. Foto: Steffen Ortmann
Møns Klint er skabt i kridttiden for omkring 70 millioner år siden og rækker 128 meter op over havet. Foto: Steffen Ortmann

Det er umuligt at finde urskov i Danmark. Det vil sige skovområder, der har fået lov at stå uberørt, siden isen slap sit tag i landet for cirka 12.000 år siden.

Danernes mark er gennem tiderne blevet skovet, nedbrændt, pløjet og genplantet i en sådan grad, at det menneskelige fodaftryk er evident overalt. Vores land er et velfriseret kulturlandskab og har været det i århundreder.

På stående fod kan jeg næsten kun komme i tanke om dele af Anholt og Læsø samt i et vist omfang Vadehavsøerne, der har fået lov at stå uberørte. Og så alligevel ikke.

Tag f.eks. den enestående såkaldte ørken, der udgør omkring 80 procent af Anholts areal. Den var formentlig dækket af fyrretræer indtil for cirka 500 år siden, hvorefter lokale og søfarende begyndte at skove træerne til brænde og tømmer.

Det kan man så tænke over, nu her hvor sommerferien står for døren, og vi begynder at fare i familiebilen ud til landets naturperler.

Forbi bølgende og hastigt voksende majsmarker, der aldrig havde set dansk muld indtil for 30-40 år siden. Gennem plantager af snorlige rækker af rødgran, som først slog rod i Danmark i 1730.

Og for den sags skyld gennem øde vestjyske hedelandskaber, der først opstod, efter at vores forfædre havde skovet, brændt, gravet tørv og med deres husdyr afgræsset og til sidst helt udpint den oprindelige natur. Hvorefter kun lyngen kunne klare sig på de nu fattige jorde.

Men under os ligger det oprindelige Danmark. Og heldigvis titter det op til overfladen adskillige steder som menneskelig uberørt natur. Det gælder især klinterne, og dem har vi heldigvis adskillige prægtige af ved vores lange kyster.

Lad mig derfor foreslå, at man under sin forestående ferierejse i Danmark sætter en dag af til at besøge en eller to af vores stejle og ofte bjergtagende klinter, der bærer vidnesbyrd om millioner af års brutal historie.

Den umiddelbart mest storslåede af dem alle er naturligvis Møns Klint – måske i virkeligheden Danmarks eneste reelle stykke imposante natur. Skabt i kridttiden for omkring 70 millioner år siden i et varmt hav af billioner af små organismer med skeletter eller skaller af kalk, der faldt ned på havbunden og dannede et hvidt pløre. Derefter blev det løftet op havet af naturkræfterne, indtil den hvide kalk nåede helt op til 128 meter over havet.

Er man tålmodig, kan man finde fossiler af søpindsvin og af blæksprutter, såkaldte vættelys, i kridtet. Samt få hvide hænder og bukser.

Møns Klint er imidlertid ikke geologisk enestående. Blot 80 km borte i fugleflugtslinje, på den tyske ø Rügen, finder man tilsvarende og om muligt endnu mere imponerende kalkklinter på en baggrund af grøn løvskov.

Lidt nord for Møn knejser til gengæld noget geologisk enestående, den 12 kilometer lange Stevns Klint. Ikke så høj som Møns Klint, javist. Til gengæld med en markant mørk linje i kalken, der bærer vidnesbyrd om den seneste helt store katastrofe på Jorden, meteornedslaget der efter alt at dømme gjorde det af med dinosaurerne for godt 65 millioner år siden.

Den mørke linje er det såkaldte fiskeler, der indeholder en høj koncentration af metallet iridium, hvilket sladrer om støv fra det gigantiske nedslag fra rummet ovre ved det nuværende Mexico. Den markante aflejring var nok til i fjor at sikre Stevns Klint en plads på UNESCOs eftertragtede verdensarvliste.

Det er bestemt værd at vandre langs klinten og gå op og mærke selveste støvet fra den uhyrlige katastrofe, der 65 millioner år senere tillod mennesket at blive klodens nye herskere.

Men også på Stevns bliver man en smule vildledt af falsk markedsføring, for klinten var hverken det første eller eneste sted, man har fundet aflejringer fra meteornedslaget.

Det første sted, man identificerede et lag af støv fra meteornedslaget, var i en klippe lidt uden for den centrale italienske by Gubbio. Det var i 1977. Først få år senere fandt man også laget på Stevns og flere andre steder på kloden.

Min egen favorit med hensyn til uberørt og enestående dansk natur er derfor moler-klinterne på Limfjords-øerne Mors og Fur.

Mors huser den mest imponerende klint af den lyse bjergart moler: den 60 meter høje Hanklit. Til gengæld kan man på nordsiden af det tyndt befolkede og nærliggende Fur være heldig at få de smukke klinter helt for sig selv.

Og udstyret med hammer og mejsel har man hér en af de bedste chancer i Danmark for at gøre gode fund af flotte fossiler i leret.

Molersformationerne er enestående i verden. Og som noget meget opsigtsvækkende herhjemme kan næsen støde på en markant stank af rådne æg, svovl, når man graver lidt i leret. Det er askeaflejringer fra 55 millioner år gamle vulkanudbrud ude i Atlanterhavet.

Vidnesbyrd om en dramatisk danmarkshistorie, der rækker næsten uendeligt meget længere tilbage end til Gorm den Gamle.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.