Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Obama: Vi vil sende mennesker til Mars i 2030erne

I en opsigtsvækkende kronik lancerer USAs afgående præsident sin ultimative drøm: Mennesker skal lande på Mars om bare 15-20 år.

Gale-krateret på Mars, fotograferet af Curiosity Rover 8. september.
Gale-krateret på Mars, fotograferet af Curiosity Rover 8. september.

I 1961 skrev præsident John F. Kennedy sig ind i historiebøgerne, da han proklamerede, at USA inden årtiets udgang ville landsætte mennesker på Månen - hvilket som bekendt lykkedes.

Nu, 55 år senere, forsøger Barack Obama noget lignende. I en opsigtsvækkende kronik på CNNs hjemmeside skriver han bl.a. følgende:

»Vi har sat et klart mål, der er vitalt for det næste kapitel i Amerikas historie i rummet: Vi vil sende mennesker til Mars i 2030erne og få dem sikkert hjem igen...«.

Læs: Sådan er det at bo på Mars

Præsidenten fæster især lid til det stadigt tættere samarbejde i USA mellem det store statslige rumagentur NASA og de talrige nye private rumvirksomheder, der er dukket op i de senere år, herunder Tesla-grundlæggeren Elons Musks SpaceX.

I kronikken gør han sig til talsmand for at booste dette samarbejde yderligere, og han nævner en føderal konference i næste uge, hvor forskere, ingeniører og opfindere vil mødes for i fællesskab at diskutere visioner og muligheder.

Der er umiddelbart ikke så forfærdelig meget nyt i Obamas Mars-vision.

Men den afgående præsidents drøm om at landsætte mennesker på Den røde planet inden for bare en generation er aldrig udtrykt mere konkret og skal formentlig ses som et forsøg på at prente sit navn ekstra tydeligt ind i historiebøgerne.

NASA-topforskers drømmer om at finde liv på Mars

Bl.a. understreger han, at det ikke bare er ambitionen, at mennesker skal lande på Mars. Det er også på længere sigt hensigten, at de skal kunne blive deroppe i årevis. Det vil sige, at man skal oprette en egentlig beboelse deroppe. Og Obama håber, at det kommer til at ske i hans egen levetid.

Som han i et forsøg på rumpoesi skriver:

»En dag håber jeg, at jeg kan løfte mine børnebørn op på mine skuldre. Vi vil stadig kigge på stjernerne med undren, som mennesker har gjort siden tidernes morgen. Men i stedet for ivrigt at vente på vores uforfærdede opdagelsesrejsendes hjemkomst vil vi vide, at på grund af vores beslutninger i dag, er de draget ud i rummet ikke bare for at foretage et besøg - men for at blive.«

I midten af 1960erne lagde NASAs måneforberedelser beslag på omkring to procent af USAS samlede nationalbudget.

En bemandet Mars-rejse vil også blive overordentlig dyr, men det stadigt tættere samarbejde med private partnere vil kunne effektivisere teknologiudviklingen og barbere nogle af omkostningerne ned, ligesom USA næppe vil løfte opgaven helt alene, men i et nært samarbejde med bl.a. Europa, Japan og sikkert også Rusland.

Læs: Mars har små bække af saltvand

Mars er blevet et stadigt mere interessant rejsemål for ubemandede rumsonder og robotkøretøjer. Tidligere på året fik man bl.a. dokumentation for, at planeten rummer små kilder af rindende væske, formentlig saltvand.

Onsdag i den kommende uge kommer Mars atter i det internationale søgelys i forbindelse med den såkaldte ExoMars-mision, hvor det europæiske rumagentur ESA vil forsøge at landsætte det lille fartøj Schiaparelli på planetens overflade.

En bemandet returrejse til Mars med få ugers ophold på planeten vil formentlig komme til at strække sig over mere end to år.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.