Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Videnskab.dk

Nyt værktøj viser den økonomiske 'vejrudsigt'

Fysikere hjælper økonomer med at skabe nye computermodeller, der mere pålideligt kan forudsige landes økonomiske udvikling.

arkivfoto.
arkivfoto.
I samarbejde medVidenskab.dk

Fysikere og økonomer fra flere forskellige internationale universiteter har sat sig for at udvikle en bedre metode til at forudsige landes økonomiske udvikling.

Det værktøj, de i øjeblikket arbejder på, ligner nærmest til forveksling de vejrudsigter med vinde og luftstrømme, vi ser i fjernsynet. Det skriver Nature.com ifølge Videnskab.dk.

Luciano Pietronero, som er fysiker på Sapienza University i Rom, har sammen med en gruppe kollegaer udviklet en graf, der viser en lang række forskellige landes økonomiske udvikling. Luciano Pietronero siger ifølge Nature.com, at grafen er det bedste værktøj, fysikere til dato har udviklet til at forudsige landes økonomiske udvikling.

»Vi ændrer økonomiske forudsigelser fra at være et spørgsmål om subjektive anskuelser til at være objektiv data, som kan testes,« siger Luciano Pietronero til Nature.com.

Se en video af det nye værktøj på Videnskab.dk

Pietroneros og hans kollegaers arbejder er publiceret i tidsskriftet PLOS ONE.

Traditionelt set har økonomer kigget på en lang række komponenter for at forudse landes økonomiske udvikling. Økonomerne ser for eksempel på faktorer som korruption, sociale forhold, kvaliteten af infrastrukturen, uddannelsesniveauet og kulturelle særegenskaber.

Men denne form for analyse har, ifølge forskerne, ikke altid ledt til pålidelige resultater.

I 2009 fremlagde de to forskere fra Harvard University, økonomen Ricardo Hausmann og fysikeren Cesar Hidalgo, det økonomiske kompleksitetsindeks (ECI), som ifølge forskerne kunne forudsige økonomisk vækst bedre end nogen anden tidligere indikator.

Hausmann og Hidalgos model byggede på videns-diversiteten i de varer, det enkelte land producerer, samt kvaliteten af varerne. De udgiver løbende resulatater på 'The Atlas of Economic Complexity'.

Læs også hos Videnskab.dk: Sådan bliver du rig uden at kopiere Stein Bagger

Luciano Pietronero og hans kollegaer i Rom har nu tilføjet to væsentlige ændringer til modellen fra 2009. De har ændret algoritmen for at skabe en ny måleenhed - nemlig det, de kalder 'fitness'. I denne variation af modellen tillægger forskerne diversiteten i landenes produktion endnu højere værdi.

Ved at følge de enkelte landes udvikling på grafen og ved at se på, hvor præcist forskerne kunne beregne disse landes økonomiske udvikling over tid, kunne Luciano Pietronero og hans kollegaer identificere, hvilke landes udvikling der var sværest at forudse, og hvilke lande der fulgte forudsigelserne mest nøjagtigt.

Det viste sig, at nogle landes udvikling var markant sværere at forudse end andres.

»Årsagen kan være, at de (lande, hvor udviklingen er sværest at forudse, red.) er meget afhængige af råstoffer, som for eksempel Nigeria er det med hensyn til olie, eller at de er sårbare over for eksterne faktorer som for eksempel borgerkrig,« siger Matthieu Cristelli, som er fysiker på Sapienza Univeristy og kollega til Luciano Pietronero, til Nature.com.

Læs også hos Videnskab.dk: Professor: Forskere holder viden om fast krone-kurs tilbage

Men andre landes udvikling viste sig at være meget nemmere at forudse. Deres grafer udvikler sig mere konsistent og ensartet. Ifølge forskerne er lande med højere 'fitness' mere modstandsdygtige over for negativ indvirkning udefra.

Selvom Luciano Pietronero og Matthieu Cristelli mener, at deres model er bedre end tidligere modeller, vil forskergruppen ikke offentliggøre deres økonomiske forudsigelser.

Grunden er, at forskerne mener, at deres resultater er af 'kommerciel værdi'.

Læs mere om den nye model i resten af artiklen på Videnskab.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.