Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nu kan kineserne også skabe autistiske aber

Når vi kan fremdyrke autisme i aber, kan vi måske fjerne det fra mennesker, siger kinesisk forsker bag genmanipulerede aber med autistisk adfærd.

Makak-ungen er født med autistisk adfærd, fordi dens forældre har fået manipuleret et gen, der også hos  mennesker giver autisme.
Makak-ungen er født med autistisk adfærd, fordi dens forældre har fået manipuleret et gen, der også hos  mennesker giver autisme.

Aberne i buret løber hvileløst rundt i ring, de drejer sig på stedet og de ignorerer komplet de andre aber i buret, selvom de tilhører en social art. Når deres velkendte menneske-passere stirrer dem i øjnene, bliver aberne urolige og skriger eller grynter i alarm.

Makakaberne i det kinesiske laboratorium udviser klare tegn på at have autisme, og forskerne siger, at de har manipuleret et autisme-mistænkt gen hos aberne, så deres unger bliver født med en medfødt autistisk adfærd.

Dermed mener de at have skabt en »ikke-human primat-model« over autisme, som gør det muligt at eksperimentere med at kurere autisme i en organisme, der minder om vores egen, skriver MIT Technology Review.

Med andre ord: Hvis vi kan skabe autisme, kan vi også helbrede det.

Det er ikke en ny måde at forske i sygdomme på. Vi giver grise diabetes, vi giver gnavere kræft, vi giver græshopper allehånde neurologiske lidelser. Altsammen med det formål at studere, hvordan sygdomme opstår og hvordan vi kan kurere dem.

Men hidtil har det ikke givet de store resultater at udvikle autisme i dyremodeller. Mus med autisme har vi kendt til i årtier uden at komme nærmere hverken forebyggelse eller helbredelse - og især kineserne har arbejdet med at skabe autisme i aber i mange år. Men nu er det lykkedes, siger de.

»Aberne udviser en adfærd, som minder om den vi ser hos mennesker med autisme. Vi mener, det giver en unik model at arbejde med,« sagde neurolog Zilong Qiu i en teletransmitteret pressekonference. Qiu er en af forskerne fra Shanghais universitet, der har skabt aberne.

En amerikansk  autismeforsker indvender dog, at selvom aberne ser ud til at have autisme, er de ikke så hårdt ramt som mennesker med samme gen-udgaver.

»En model med makak-aber er bedre end de eksisterende muse-modeller for autisme, fordi den viser autist-adfærden mere tydeligt. Men vi mangler at se om abe-modellen kan give et nyt indblik i den menneskelige sygdom,« siger Alysson Muotri, som forsker i stamceller og autisme på University of California, San Diego.

Mere end 100 af vores gener er under mistanke for at spille en rolle for udviklingen af autisme, der har et bredt spektrum af symptomer og typer. De kinesiske forskere har målrettet arbejdet på at duplikere genet MECP2, så aberne fødes med en dobbelt udgave af genet. Hos mennesker med flere eksemplarer af MECP2-genet eller med en bestemt udgave af genet, ses en bestemt type autisme, Retts syndrom, som næsten kun rammer piger.

Aberne viser den samme type af adfærd som børn med Retts syndrom, og det er første gang, at manipulation af autisme-gener i aber kan kobles  direkte til en autisme-lignende adfærd, skriver tidsskriftet Nature, hvor den videnskabelige artikel om de autistiske aber er publiceret.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.