Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nu er der kun fire af Nabirés slags tilbage i verden

Med Nabiré død er der kun fire af de sjældne nordlige hvide næsehorn tilbage. I 1960 var der mindst 2.000 i Afrika. Flere arter forsvinder i dag end nogensinde før, og det går hurtigere, end verden nogensinde har oplevet før.

I juli døde det nordlige hvide næsehorn Nabiré (i forgrunden) i den tjekkiske zoo Dvur Králové, og dermed er arten på grænsen af udryddelse. Der er kun fire eksemplarer tilbage i verden – det ene er hunnæsehornet Fatu (i baggrunden), som i dag lever i et reservat i Kenya.
I juli døde det nordlige hvide næsehorn Nabiré (i forgrunden) i den tjekkiske zoo Dvur Králové, og dermed er arten på grænsen af udryddelse. Der er kun fire eksemplarer tilbage i verden – det ene er hunnæsehornet Fatu (i baggrunden), som i dag lever i et reservat i Kenya.

Det var en sorgens dag, da Nabiré døde i den tjekkiske zoo Dvůr Králové i slutningen af juli i år.

Og det var ikke udelukkende, fordi Nabiré var det mest rolige og venlige næsehorn, der nogensinde havde tøffet rundt i den centraleuropæiske zoo. Det skyldtes i endnu højere grad, at den 31-årige tonstunge hun var et af verdens bare fem tilbageværende hvide næsehorn af den nordlige underart.

Nu er der kun fire af dens artsfæller tilbage, og det er formentlig ensbetydende med, at den stolte og ekstra store næsehornart er dømt til snarlig undergang.

Den ene af de resterende, en ældre hun, befinder sig i den zoologiske have i San Diego i USA. De tre øvrige, en ældre han og to hunner, i et reservat i Kenya. Trods talrige forsøg siden 2006 er det endnu ikke lykkedes at gøre de to hunner gravide.

Så sent som i 1960 var der mindst 2.000 nordlige hvide næsehorn tilbage i Afrika. Men krybskytter på jagt efter dets værdifulde horn reducerede antallet til først ca. 500 i 1970 og til bare 15 i 1980.

Men Nabirés fire slægtninge er på ingen måde alene blandt store og prægtige dyr om at være truet af udryddelse.

Verdensnaturfonden WWF opsummerer 17 arter på sin liste over særligt store og prægtige dyr, der er kritisk truede af udryddelse, herunder bjerggorillaen, javanæsehorn, sort næsehorn, sumatratigeren, den op til 800-900 kilo tunge læderskildpadde, golfmarsvinet, saola-oksen og den fjernøstlige amur leopard, som der kun er ca. 60 overlevende individer af.

Men talrige andre dyrearter, der indtil for ret få år siden ville have figureret på listen, er der ikke længere. Af den enkle årsag, at de ikke går på Jorden mere.

I 1960erne uddøde kejserrotten, i 1970erne efter alt at dømme både den kaspiske tiger og javatigeren, omkring år 2000 cebu-vildsvinet, nogenlunde samtidig uddøde den sidste iberiske stenbuk, for en halv snes år siden den kinesiske floddelfin, i 2011 vestafrikansk sort næsehorn af den vestlige underart og i 2012 døde den sidste japanske flododder. Og så har vi ikke nævnt et ord om de utallige fugle, padder, fisk, insekter og alle mulige andre dyr, der er pist forsvundet fra Jordens overflade i nyere tid.

En del biologer og andre forskere mener, at hasten, hvormed arter aktuelt forsvinder, er så ekstrem, at vi står på tærsklen til den sjette såkaldte masseuddøen i Jordens historie. Det vil sige på højde med eller ligefrem over katastrofen for godt 65 mio. år siden, da en megameteor efter alt at dømme udryddede omkring 75 procent af alle Jordens dyrearter, herunder samtlige dinosaurer uden flyveegenskaber.

Den slags kan man bl.a. beregne ved at måle mængden af fossiler af uddøde dyre- og plantearter og analysere, hvor hurtigt de forsvinder gennem tiderne op gennem de geologiske lag.

På den baggrund har man beregnet, at den normale, naturlige rate for uddøen er ti til 25 arter om året. Men ifølge mange forskere uddør dyr og planter i dag i et tempo, der er 100 til 1.000 gange højere.

Årsagerne er mangfoldige. Men bag stort set hele tragedien står en enkelt art: mennesket.

I kraft af vores succes trænger vi ind på dyrenes stadigt mindre habitater, indtil de til sidst er truet af udryddelse. Vi forurener have, floder og søer. Kvæler havdyr med plastikaffald. Trawler enorme havområder tørre for fiskestimer. På skibe, tog og lastvogne medbringer mennesker bevidst og oftest ubevidst invasive arter til helt nye områder, hvor de ofte fortrænger eller udrydder allerede eksisterende arter.

Endvidere peger alt på, at vi forandrer klimaet med en hast, som gør det vanskeligt og i nogle tilfælde umuligt for dyre- og plantearter at nå at tilpasse sig.

Men tragedien handler ikke udelukkende om antallet af arter. Den handler også om mængden.

Ifølge en aktuel rapport fra WWF og Londons zoologiske selskab er populationerne af over 1.200 havdyr, bl.a. fisk og havpattedyr, praktisk taget halveret fra 1970 til 2012.

Ser man alene på de store familier af makrel- og tunfisk, er faldet på 74 pct. I dag er der altså bare omkring en fjerdedel af de yndede spisefisk tilbage i havene, og den særligt eftertragtede blåfinnede tun er på randen af udryddelse i Stillehavet.

Søpølser, der er en luksusspise i Asien, er stort set udryddet i Det Røde Hav og omkring Galapagos. Og en fjerdedel af alle hajarter er truet af udryddelse. Især kinesiske fiskere jagter hajerne og skærer deres finner af til den yndede hajfinnesuppe. Hvorefter de ofte overlader resten af de stadigt levende fisk til den sikre død i havet.

Mennesket er blevet en geologisk kraft. Men uden omtanke og bæredygtig udvikling risikerer vi også at blive en trussel mod klodens mest succesrige art – os selv.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.