Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nu afsløres farerne ved big data

Et nyt forskningsprojekt skal vise, hvilke risici det medfører, når firmaer og myndigheder opbygger kæmpe databaser fyldt med informationer om os.

Arkivfoto: Fabrizio Bensch/Reuters
Arkivfoto: Fabrizio Bensch/Reuters
I samarbejde medVidenskab.dk

Virksomheder og myndigheder indsamler data om os på livet løs og opbygger enorme databaser om os allesammen. Det er både godt og skidt.

De store databaser, bedre kendt som big data, giver virksomheder mulighed for mersalg, læger får mulighed for at forudsige sygdomme, og banker kan forudsige, om du betaler dit banklån tilbage.

Men hvad er risikoen ved, at big data er blevet omfavnet af de fleste og i dag bliver indsamlet, opbevaret og analyseret i stor stil?

Det skal et helt nyt forskningsprojekt afdække, skriver Videnskab.dk.

Kristin Veel, der er postdoc på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet, har fået bevilget knap 6,5 millioner kroner fra Det Frie Forskningsråd og skal de næste tre år forske i vores forståelse af risici ved big data.

Læs også hos Videnskab.dk: Internettet sladrer: Her er din sex-fantasi
»Big data er ikke bare et datalogisk spørgsmål, for det er noget, der har indflydelse på, hvordan vi lever i verden, og hvordan vores infrastruktur i samfundet fungerer. Det er ikke et emne, man kan forstå med kun én disciplin - det overskrider på mange måder traditionelle fagopdelinger,« siger Kristin Veel.

Anders Albrechtslund, lektor på Aarhus Universitets Institut for Æstetik og Kommunikation, glæder sig over, at big data – et felt der normalt er domineret af dataloger og økonomer – nu skal undersøges humanistisk.

»Databegrebet er relevant mange steder i dag, men den humanistiske forskning – altså tillæggelsen af værdi og at give begrebet mening – er ikke noget, der har været meget fokus på. Det er godt, det bliver belyst med en humanistisk vinkel,« siger han.

I forskningen vil Kristin Veel se på en række eksempler på, hvordan big data kan udgøre risici, vi ikke har kendt til, før big data blev en del af vores hverdag – risici, der handler om, hvem der har adgang til data, at data kan lækkes og om tolkningen af data altid er rigtig.

Læs også hos Videnskab.dk: Kan man skjule sine e-mails?

Kristin Veel skal blandt andet forske i de store mængder af personlig information på vores e-mail og sociale medier, som det ikke kun er os selv, der har adgang til - men som vi ifølge Edward Snowdens afsløringer må dele med efterretningstjenesten NSA.

Hun nævner også usikkerhed i opbevaringen af data, som når statshemmeligheder bliver lækket af WikiLeaks, eller databaser med personlige oplysninger om folk bliver lækket, som det skete for internettjenesten AOL i 2006.

Dengang blev søgeordene fra 650.000 brugere lagt på nettet ved en fejl.

For at illustrere betydningen af lækket greb to filmskabere fat i data fra en tilfældig kvinde, bruger nr. #711391.

Læs også hos Videnskab.dk: Big data giver gladere børn og bedre busruter

Da de havde været oplysningerne igennem og lavet 'I Love Alaska' - en film i 13 korte afsnit - blev det anonyme brugernummer særdeles konkret som en religiøs og let overvægtig kvinde fra Texas, der drømte om at forlade sin snorkende mand og flygte til Alaska.

»Ud fra søgehistorikken får de tegnet et portræt, der bliver en meget personlig beretning ud fra, hvad hun har søgt på. Sådan en film er interessant for os som kulturteoretikere, fordi den italesætter, hvordan det er at leve i et samfund med big data, og hvilke konsekvenser det har,« siger Kristin Veel.

Men selv når dataen er sikret, kan der opstå fejl, når dataen skal tolkes – og adgangen til data kan få begivenheder til at spille anderledes ud.

Kristin Veel nævner kollapset af finanskoncernen Lehman Brothers, der i 2008 blev startskuddet til finanskrisen, hvor aktiemarkederne satte kædereaktionen i gang langt hurtigere, fordi automatiske algoritmer bygget på data i dag styrer en stor del af aktiehandlen.

Læs også hos Videnskab.dk: Dine Facebook-billeder kan ende som porno i Ekstra Bladet

Kristin Veel forudser samtidig, at vi i stigende grad må forholde os til, at når vi automatisk kan puttes i kasser som gode og dårlige kunder ud fra data, så bliver vi også nogen gange puttet i den forkerte kasse.

»Den her usikkerhed har konsekvenser for de mennesker, der fejlagtigt bliver kategoriseret og måske placeret et uheldigt sted i statistikken – som fattige eller syge eller statsløse eller terrorister. Men det er også et problem for de virksomheder, der bruger big data, hvis det viser sig, at der har været en fejlkilde i den måde, big data er blevet tolket på,« siger Kristin Veel.

Men forskningsprojektet handler ikke kun om at identificere selve risikoen ved at bruge big data. Det handler i lige så høj grad om at forstå, hvordan vi som samfund forholder os til de risici, der følger med alle fordelene.

Læs mere om den del af forskningsprojektet i resten af artiklen på Videnskab.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.