Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nordisk supercomputer skal hjælpe danske hjerner

Mandag blev en ny supercomputer indviet på Island, som skal levere regnekraft til forskere fra Danmark, Norge, Sverige og Island.

Der står den. Supercomputeren. Regnemonsteret ligner mest af alt en container, der kunne stå på en havn i Danmark. Den står i hjørnet af en enorm tom hal, Thor Datacenter, beliggende omtrent 10 kilometer fra centrum af Reykjavik. Den fabrikslignende bygning er omringet af pigtrådshegn og skallede, muskuløse sikkerhedsvagter, der i deres arbejdstid har udsigt ud over store snedækkede klippeformationer i det fjerne. Rundviseren anslår, at supercomputeren, der er proppet med ny hardware fra Hewlett-Packard og Intel, leverer regnekraft svarende til 10.000 moderne bærbare computere. Han er dog ikke helt klar i mælet, når han skal forklare, hvorfor stedet blev døbt ”Thor Datacenter”.

- Tjah. Der er nok blevet sat fire teknologifyre til at finde på noget, og så har de tænkt: "Hvad fanden skal vi kalde det?"

Alligevel er Thor, navnet på vores nordiske tordengud, passende, for den monstrøse maskine er hamrende hurtig.

High Nordic Performance Computing hedder det nordiske initiativ, som omfatter spillere fra Danmark, Norge, Sverige og Island. Den danske stat har postet omkring to millioner kroner i skabelsen af supercomputeren, der skal deles med de andre lande i forskningsøjemed. I Danmark er det Danish Center for Scientific Research, som hører under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, der administrerer projektet.

CO2-neutral supermaskine

At supercomputeren er placeret i den rå natur på island er ikke tilfældigt. Supercomputere sluger enorme mængder strøm, og elpriser på vulkanøen svarer til cirka en tiendedel af de danske elpriser.

Desuden er der adgang til 100 procent CO2-neutral energi, fordi størstedelen af strømmen skabes af vanddamp, kaldet geotermisk energi. Der bores 1-2 kilometer dybe huller ned i undergrunden, og derved nås adgang til 300 grader varm vanddamp, som sætter gang i turbiner, der skaber elektricitet. Ved at kombinere hydroenergi og geotermisk energi er Island et så godt som 100% CO2-neutralt land. Det vil sige, at den nye nordiske supercomputer er det samme.

Nordiske forskningsprojekter

Samarbejdet mellem de nordiske lande glæder Martin Bech, divisionsdirektør for UNI-C, der står for den danske administration af den containerlignende regnedreng. Ved indvielsen holdt han tale for alle de store kanoner fra Hewlett Packard og Intel samt repræsentanter for den islandske regering.

- Det er en meget glædelig dag for de nordiske lande. Denne computer kan skaber muligheder for forskningssamarbejder mellem de nordiske lande. Desuden er dette datacenter unikt, fordi det både giver en økonomisk og miljømæssig gevinst for de involverede.

Der har dog været problemer med monster-computeren undervejs. Blandt andet blev den i februar måned hacket, ved brug af en såkaldt ”keylogger”. Martin Bech forsikrer dog for, at der nu er sat nye retningslinjer for systemadministratorerne i de nordiske lande, så sådanne problemer ikke opstår igen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.