Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nordatlanten kan gå i fisk

Stigende havtemperaturer kan for første gang i tre mio. år få fisk til at svømme fra Nordatlanten til Stillehavet - og omvendt. Det kan skabe økologisk kaos.

Det kan få stor betydning for fiskeriet i Nordgrønland, hvis der kommer nye fiskearter til området, fordi den naturlige barriere mellem Atlanterhavet og Stillehavet nedbrydes som følge af stigende havtemperaturer og øget skibsaktivitet gennem Beringstrædet.
Det kan få stor betydning for fiskeriet i Nordgrønland, hvis der kommer nye fiskearter til området, fordi den naturlige barriere mellem Atlanterhavet og Stillehavet nedbrydes som følge af stigende havtemperaturer og øget skibsaktivitet gennem Beringstrædet.

Oppe mellem Alaska og Sibirien ligger det 82 km brede Beringstræde, som vi herhjemme kan være stolte af er opkaldt efter den Horsens-fødte opdagelsesrejsende Vitus Bering.

Det er det eneste sted, hvor der er en svag og indirekte forbindelse mellem de nordlige halvdele af verdens to største oceaner, Stillehavet og Atlanterhavet.

Syd for Beringstrædet ligger Beringhavet, der står i forbindelse med Stillehavet. Og nord for strædet ligger Ishavet, der er forbundet med Atlanterhavet.

Strædet er meget lavvandet: 30-50 meter dybt. Dertil kommer, at det ligesom næsten hele det vidtstrakte Ishav er isdækket gennem vinterhalvåret. Og vigtigst af alt, så opstod strædet først for godt 10.000 år siden, da den seneste istid sluttede. Før da var Alaska og Sibirien og dermed Amerika og Asien forbundet med en landbro, Beringia, i op mod tre millioner år.

Det har alt sammen betydet, at der praktisk taget ikke finder nogen udveksling sted mellem fiskearter i de nordlige dele af Atlanterhavet og Stillehavet. Før istiden var det komplet umuligt. Og siden har det stort set ikke kunnet lade sig gøre alligevel som følge af isen og den snævre passage.

Det er mennesker imidlertid i færd med at ændre på. De stigende havtemperaturer og øget skibsaktivitet er i gang med at nedbryde den naturlige barriere mellem de to enorme havområder. Det fremgår af et forskningsresultat, som forskere fra Aarhus Universitet har været med til at frembringe, og som netop er offentliggjort i tidsskriftet Nature.

Det har den konsekvens, at der for første gang i næsten tre mio. år langsomt begynder at finde en udveksling af fiskearter sted mellem de nordlige dele af de to oceaner. Helleflyndere kan svømme fra de grønlandske kyster gennem Nordvest- eller Nordøstpassagen og gennem Beringstrædet til Stillehavet. Mens eksempelvis stillehavstun kan svømme den modsatte vej.

Og år for år søger eksempelvis atlanterhavstorsken længere og længere mod nord på jagt efter havtemperaturer, der passer bedst til dens levevis.

Det kan få enorme konsekvenser for dyrelivet i de to verdenshave. Måske bliver de overvejende positive i form af øgede populationer af fisk, herunder arter der vil være nye for særlige havområder. Måske kan farvandene omkring Nordgrønland blive det rene eldorado for fremtidens erhvervsfiskere.

Omvendt kan fiskearter blive udkonkurreret, og forskerne advarer om risiko for en decideret kaskadeeffekt, der kan brede sig over hele økosystemet – og dermed også til bunddyr, fugle og havpattedyr.

Fænomenet, hvor havarter pludselig invaderer og forandrer et økosystem, kaldes med en lidt mærkværdig betegnelse for Lessepsk vandring. Navnet skyldes den visionære, men også kyniske franske ingeniør Ferdinand de Lesseps, der stod i spidsen for skabelsen af Suez-kanalen.

I årene 1859-69 lod han hundredtusindvis af overvejende egyptiske (slave)arbejdere møjsommeligt grave sig gennem hele 162 km sandbanker mellem Middelhavet og Det Røde Hav.

Det skabte (foruden titusinder af omkomne arbejdere) en pludselig forbindelse mellem Det Røde Hav og Middelhavet, hvorved fiskearter kunne svømme ind helt nede fra Det indiske Ocean. Og dermed i vid udstrækning udkonkurrere de oprindelige fiskearter.

I dag har forskere identificeret over 300 forskellige dyre- og plantearter fra Det Røde Hav i den østlige del af Middelhavet.

I kraft af deres årtusindgamle tilvænning til det meget saltholdige og næringsfattige vand i Det Røde Hav havde de en klar konkurrencefordel, da de rykkede ind i Middelhavet, der er noget mindre saltholdige og mere næringsrigt.

Forandringerne i det arktiske økosystem kan imidlertid blive mere dramatiske end dem, man har set i Middelhavet. Generelt sker temperaturstigningen her i mere end dobbelt tempo i forhold til på resten af planeten. Hvilket indebærer, at tre-fire graders global temperaturstigning vil modsvares af otte grader plus i Arktis.

Fremtidens arktiske have – og landområder – vil efter alt at dømme blive uigenkendelige i forhold til nutidens.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.