NASA satser på DTU-computer

En forskergruppe på DTU har lavet en computer, som kan reparere sig selv. NASA vil bruge den i jagten efter liv på Mars.

NASA tester udstyr i Arizonas ørken.
NASA tester udstyr i Arizonas ørken.

Adskillige skud rammer den blåklædte politibetjent. Et i skulderen, et i brystet og et i hovedet! Sønderskudt på en måde som ville sende selv 1980ernes store actionhelt, Rambo, en tur i lighuset, fortsætter politimanden ufortrødent sin fremmarch, mens hullerne i hans syntetiske krop langsomt trækker sig sammen. I stedet for blod afslører kuglerne, at politimanden er fyldt med en flydende metalmasse.

Tankerne om den selvgenererende fremtidsrobot var revolutionerende tilbage i 1991, da »Terminator 2« indtog alverdens biografer og vakte både forundring og frygt for fremtidens computerteknologi. Selv om den næsten udødelige T-1000 robot næppe bliver en realitet i morgen, har forskere på DTU-Informatik taget et skridt på vejen. Og NASA er hoppet med på ideen.

»Elektronisk DNA« eller bare eDNA, kalder de det. Inspireret af menneskekroppens evne til at reparere sig selv, har et forskerhold med professor Jan Madsen i spidsen skabt en computer, som kan reparere defekter på sig selv uden menneskelig indblanding:

»Vi har udviklet en computer, som ikke bruger en central CPU, men et netværk af meget små CPUer eller »celler«. Cellerne modtager en DNA-frekvens, og ud fra deres placering tolker de den og udfører hver sin funktion. Hvis en celle ikke fungerer, som den skal eller dør, overtager en anden celle dens rolle.«

Computeren foretager ikke fysiske reparationer, men flytter funktionerne væk fra beskadigede dele af computerens »hjerne«. Derved er systemet langt mere robust end traditionelle computere, hvor en ødelagt CPU medfører et sammenbrud.

»eDNA er dermed langt mere driftsikker og egner sig til at opgaver, hvor et sammenbrud kan være meget alvorligt, som eksempelvis rumfart,« forklarer Jan Madsen.

NASA tror på projektet

Teknologien er lige nu ved at blive afprøvet hos rumfartsgiganten NASA. Pascal Schleuniger og Michael Reibel Boesen, er de to ph.d.-studerende, som assisterer Jan Madsen. Sidstnævnte har i tre måneder arbejdet hos NASAs Jet Propulsion Laboratory på optimere et spektrometer, som på sigt skal afsløre, om der har været liv på Mars. eDNA kan gøre spektrometeret mere robust over for den voldsomme stråling, som findes i Mars' atmosfære.

»Vi skal fremlægge resultaterne i november, men jeg kan godt afsløre, at det allerede nu tegner til at blive en succes,« siger Michael Reibel Boesen.

Selv om NASA i en nærmere fremtid kan tage den nye teknologi i brug, kan det tage mange år, før computeren når et bredere publikum. Computeren er nemlig så langsom, at den kun vil egne sig til opgaver, hvor sikkerhed er vigtigere end hastighed:

»Vores nuværende eDNA-computer er blot en prototype, som er 100 gange langsommere end en tilsvarende computer. Det kræver yderligere forskning, hvis hastigheden skal op,« forklarer Michael Reibel Boesen, som dog understreger, at eDNA ikke umiddelbart kan sammenlignes med andre computere:

Meningen med eDNA er, at den skal fungere i situationer, hvor det ikke er tilstrækkeligt sikkert at anvende en almindelig computer.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.