Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nærmest ufatteligt: Vi har fået nye øjne mod rummet

Sådan forestiller forskere sig synet af to hvirvlende sorte huller, kort før de kolliderer og udsender tyngdebølger, som vi millioner af år senere kan måle med fintfølende instrumenter på Jorden. Ill.: SXS/Caltech
Sådan forestiller forskere sig synet af to hvirvlende sorte huller, kort før de kolliderer og udsender tyngdebølger, som vi millioner af år senere kan måle med fintfølende instrumenter på Jorden. Ill.: SXS/Caltech

Det nærmer sig det ufattelige, at man har været i stand til at detektere det ikke bare én, men nu to gange. For med den anden måling er det mere end indikeret, at der er tale om relativt hyppige, men ikke desto mindre voldsomt ekstreme hændelser i universet.

Det er tyngdebølger, det handler om. Det vil sige bølger udsendt fra begivenheder af så uhyrlig karakter, at de på deres lange rejse gennem universet har været i stand til at folde selveste rummet og tiden. Bølgerne har med andre ord skabt rynker i selveste rummets struktur eller geometri, så det kommer til at minde om en art bølgepap.

Historiens første fuldt bekræftede detektering af tyngdebølger blev offentliggjort i februar i år på baggrund af uhyre fine målinger foretaget i kilometerlange rør med laserstråler på det store amerikanske forskningscenter LIGO.

Det var en opdagelse, der er en nobelpris værdig, og der er ikke megen tvivl om, at den ved årets udgang vil blive udråbt som den største forskningsnyhed i 2016.

Men i denne uge offentliggjorde LIGO-forskerne, at de har opfanget tyngdebølger fra endnu en kosmisk mega-begivenhed derude. Tilmed er man i stand til i næsten skræmmende detaljer at beskrive, hvad der præcist har udløst dem.

Bølgerne blev ifølge forskerne skabt, da to voldsomt tunge objekter, formentlig to mindre sorte huller, stødte sammen. Det ene objekt havde en masse som 14 gange Solens. Det andet var otte gange »tungere«. På baggrund af deres data kan forskerne se, at objekterne inden for meget kort tid cirklede om deres fælles tyngdepunkt hele 27 gange, før de endelig kolliderede med en hastighed svarende til halvdelen af lysets.

I selve sammenstødet blev der kastet energi bort svarende til hele Solen, hvilket skabte tyngdebølgerne, der fór af sted i alle retninger. Tilbage var et enkelt sort hul med en masse som 21 sole.

Ved den først målte begivenhed i februar var der tale om en endnu større kollision mellem to sorte huller med henholdsvis 29 og 36 gange Solens masse.

Sorte huller er som bekendt objekter så ekstremt kompakte og massive, at de suger alt til sig, selv lys, og de anses som de mest eksotiske og mærkværdige objekter, man overhovedet kan forestille sig, bl.a. fordi tiden må stå stille på den anden side af deres såkaldte begivenhedshorisont.

Tyngdebølgemålingerne er sensationelle alene af den grund, at de er en bekræftelse af Einsteins almene relativitetsteori, der netop beskriver objekter som planeter og stjerners evne til at krumme rummet omkring sig i kraft af deres masse eller tyngde.

Men det mest sensationelle er på mange måder, at målingerne forsyner videnskaben med en helt ny slags »øjne« mod rummet. Pludselig kan forskerne skue ind i ellers komplet usynlige objekter og begivenheder som sorte huller og kompakte neutronstjerner og dermed aflure dem en række af deres dybe hemmeligheder.

Det er en revolution i den astronomiske instrumentering, der er blevet sammenlignet med dengang for 400 år siden, da den italienske naturforsker Galileo Galiei som den første i verden begyndte at observere stjerner og planeter gennem teleskop. Hvorved han bl.a. opdagede Jupiters fire største måner.

På lidt længere sigt er der tilmed håb om, ikke mindst ved hjælp af tyngdebølgemålere på satellitter, at man i en vis forstand kan begynde at skue helt ind i altings begyndelse i Big Bang, hvor der i den såkaldte inflationsfase umiddelbart efter det grundlæggende startskud må være blevet udsendt en form for urtyngdebølger.

På samme måde bør der teoretisk set åbne sig mulighed for med tyngdebølgemålinger at få en vis indsigt i universets største og mest mystiske kraft overhovedet, nemlig den mørke energi, der er ansvarlig for universets evige og accelererende udvidelse. Ja, måske vil videnskaben endda blive i stand til at danne sig en form for billede af den samlede geometri i hele vores komplekst udseende univers.

Den forgangne uge har imidlertid budt på endnu en astronomisk nyhed med potentielt svimlende perspektiver.

I en af de fjerneste og dermed ældste galakser, man kender, har forskere målt tilstedeværelsen af grundstoffet ilt. Forskere studerer nemlig galaksen, som den så ud, bare 700 mio. år efter Big Bang.

Det er den hidtil ældste måling af ilt i universet og vidner om, at selv dengang i tidernes morgen var store stjerner, når de eksploderede, i stand til at danne den måske vigtigste forudsætning for liv, sådan som vi kender det.

Det betyder naturligvis ikke, at der var liv til stede i universet hele ni mia. år, før livet opstod her på Jorden. Men omvendt kan man ikke udelukke, at allerede da universet havde bare fem procent af sin nuværende alder, var det så relativt færdigskabt, at en livsgnist kunne tændes.

Forskerne tilknyttet det europæiske sydobservatorium ESO i Chile understreger dog, at i iltkoncentrationen i den oldgamle galakse var ti gange mindre end den, man kan måle i Solen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.