Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Når lynet slår ned, rammer det ikke kvinden

Lynet slår ikke ned samme sted to gange, siges det. Men det slår oftere ned i mænd end i kvinder, viser amerikanske tal.

Ifølge amerikanske tal rammer lynet over tre gange så mange mænd som kvinder.
Ifølge amerikanske tal rammer lynet over tre gange så mange mænd som kvinder.

Sommer er højsæsonen for lyn og torden. Det vækker nok ikke synderlig stor bekymring hos de fleste, da der i Danmark er under ét dødsfald som følge af lynnedslag om året.

Men i USA er tallet af gode grunde langt højere. Sidste år led 38 amerikanere en lyn-relateret død. Ni kvinder og 29 mænd.

Generelt bliver flere mænd end kvinder ramt af lynet. Fra 2007 til 2017 døde 239 mænd, men kun 66 kvinder af lynet i USA.

Den amerikanske meteorolog og forsker ved National Severe Storms Laboratory Ron Holle forklarer til det britiske videnskabsmagasin Mosaic, at mænd generelt har tendens til at tage flere chancer end kvinder, og at de oftere arbejder udendørs.

Man kunne ellers være fristet til at tro, at lynet oftere rammer mænd end kvinder, da mænd typisk er en større målskive i fysisk forstand. Det hænger måske sammen med forestillingen om, at lynet rammer direkte ned i offereret, ligesom det portrætteres på tegnefilm. Det sker faktisk kun i mellem tre og fem pct. af tilfældene.

Det, der oftest sker, er, at lynet rammer jorden og spreder elektriciteten langs jordens overflade og så op gennem mennesker, dyr og træer i nærheden, som har kontakt med jorden.

En tredjedel af ulykkerne skyldes »side splashes«. Begrebet dækker over, at lynet hopper fra et objekt over til et andet. Fra et træ til et andet. Fra et træ til et menneske, eller fra et menneske til et andet menneske.

Alle skal passe på og tage deres forholdsregler, mener Ron Holle.

Det siges ellers, at risikoen for at blive ramt af lynet af én ud af en million. Eller lige så sandsynligt som at vinde i lotto, måske. Men risikoen er langt større, mener Ron Holle.

Han antager, at den gennemsnitlige person lever i 80 år. Ud fra den præmis vil  for at blive ramt af lynet i løbet af sin levetid være én ud af 13.000, siger han til Mosaic.Tæller man mennesker, der er berørte af lynets nedslåen, ved eksempelvis at være i familie med et offer, er risikoen for at lynet påvirker ens liv én ud af 1.300, anslår Ron Holle.

Overlever man ulykken, kommer man med alt sandsynlighed til at leve med permanente konsekvenser for helbredet. Ofre beretter om hjerteflimmer, neurologiske forstyrrelser, hovedpine, hukommelsestab, abnormt højt blodtryk og meget andet.

Til gengæld er den glædelige nyhed, at omkring ni ud af ti, der bliver ramt af et lyn, overlever, så de kan berette om deres møde med et af himlens mystiske fænomener.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.