Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Lykkepiller ændrer patienters personlighed

Hvis man tager lykkepiller, ændrer man sin personlighed, viser ny undersøgelse. Person A bliver til person B, og det er godt - for den nye person er mere udadvendt og mindre neurotisk, fremgår det.

SANTA FE: Lykkepiller virker, og de virker så godt, at patienterne ændrer deres personlighed.

Det viser en ny og opsigtsvækkende undersøgelse, som i går blev offentliggjort i fagtidsskriftet Archives of General Psychiatry. Undersøgelsen kan ændre hele debatten om antidepressiva, for begge sider i debatten vil uden tvivl finde ammunition i konklusionerne.

Tilhængerne vil sige, at det nu er dokumenteret, at antidepressiva virker meget bedre end psykoterapi, og at placebo-sukkerpiller langt fra er lige så effektive som antidepressiva – som myten ellers vil.

Omvendt vil kritikerne sige, at undersøgelsen viser, at pillerne fører til en helt ny personlighed; at person A efter at have taget antidepressiva i otte uger bliver til person B.

Syv procent af amerikanerne er på antidepressiva, og amerikanske læger skriver hvert år godt en kvart mia. recepter på pillerne, og eksperter frygter nu, at de med undersøgelsen i hånden vil skrive endnu flere recepter, skriver Los Angeles Times. Omkring 300.000 danskere – eller cirka seks pct. af befolkningen – er på antidepressiva.

Medicinen ændrede grundlæggende personlighedstræk

Undersøgelsen, som er finansieret af National Institute of Mental Health, fulgte 240 depressive patienter i 16 uger. 120 af personerne fik antidepressiva med paroxetin som det virksomme stof. 60 patienter fik kognitiv psykoterapi men ingen medicin, og 60 fik placebo-sukkerpiller.

De patienter, som hævdede at være hjulpet af behandlingen, blev derefter fulgt i et år.

Patienter, der fik paroxetin, viste en dramatisk bedre udvikling end patienter, der fik placebo og terapi, og paroxetin-patienterne viste også et personlighedsskifte, som de andre patienter ikke gjorde. Placebo-patienterne sagde umiddelbart, at de følte en forbedring, men den var forholdsliv kortlivet og uden den underliggende ændring i personlighed.

Ifølge undersøgelsen ændrede paroxetin-patienterne personlighed på to områder – graden af neurotisk adfærd og udadvendthed. Den neurotiske adfærd gik ned, og udadvendtheden gik op, og det er overraskende, skriver Los Angeles Times, for neuroticisme og udadvendthed er to af en persons helt grundlæggende karakteristika.

Karakteristika ændrer i løbet af hele livet

Psykologer taler om, at personer har fem fundamentale karakteristika, og ud over neuroticisme og udadvendthed er det omgængelighed, samvittighedsfuldhed og åbenhed.

Den slags karakteristika kan ændre sig over et helt livsforløb, har antagelsen hidtil lydt – man bliver f.eks. mindre neurotisk med alderen - men ikke over otte uger. Den nye undersøgelse underminerer den antagelse, skriver avisen.

Kritikere siger, at selv om det umiddelbart kan lyde ønskværdigt, at en person bliver mindre neurotisk og mere udadvendthed, så er det ikke desto mindre en ændring af den pågældendes personlighed, og det er uvist, hvad de langsigtede virkninger er, og om en persons karakteristika f.eks. kan ændre sig i en anden retning.

Læs lykkepille-rapporten her (eksternt link)

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.