Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kroniske smerter kan føre til selvmord

Kvinder, som lider af fibromyalgi, begår hyppigere selvmord, viser dansk forskning.

Kvinder, som lider af sygdommen fibromyalgi har en større risiko for at begå selvmord
Kvinder, som lider af sygdommen fibromyalgi har en større risiko for at begå selvmord

Kroniske smerter uden udsigt til bedring. Det er den virkelighed, som patienter med den efterhånden ikke så sjældne sygdom fibromyalgi må døje med.

Sygdommen medfører en tilstand med længerevarende smerter i muskel og led, og der er ikke gode muligheder for behandling af sygdommen.

10 gange større risiko for selvmord

Men smerterne er ikke det eneste, kvinder med fibromyalgi skal bekymre sig om. Det forklarer forskningschef og adjungeret professor ved SMI, Aalborg Universitet, Bente Danneskiold-Samsøe:

»Vi har undersøgt 1269 kvinder, som lider af fibromyalgi, og vi har fundet ud af, at de har en selvmordsrate, som er 10 gange højere end resten af befolkningen.«

Resultatet bygger på en ny undersøgelse fra Parker Instituttet, der er Frederiksberg Hospitals reumatologiske forskningsenhed i gigt, og viser blandt andet også en hyppighed i leversygdomme som levercirrose og cerebrovaskulære sygdomme som hjerneblødning og blodpropper i hjernen.

Årsagen til selvmord er uklar

Grunden til den høje selvmordrate er uklar. Depression, angst og andre psykiatriske tilstande kan være medvirkende faktorer. Det er derfor vigtigt, at disse sygdomme bliver konstateret i tide og om muligt behandlet. Men sygdommens smerter kan også være med til, at patienterne tager deres eget liv, forklarer Bente Danneskiold-Samsøe:

»Det er ikke utænkeligt, at de voldsomme smerter i sig selv kan få folk til at begå selvmord. Jeg har snakket med en del patienter, som har sagt, at smerterne ikke er til at leve med.«

Problemer med behandling

Sygdommen er uhelbredelig, men der findes forskellige måder at lindre smerter på. Blandt andet bruges antidepressive midler, som har vist at have en vis effekt hos nogle patienter. Men der mangler egentlige produkter til behandling af fibromyalgi, forklarer Bente Danneskiold:

»I USA findes der tre godkendte behandlingsprodukter, men i Europa har vi endnu ikke et godkendt produkt, som man kan behandle patienterne med.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.