Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kræft breder sig til knoglerne ad snu vej

Patienters liv kan blive forlænget på baggrund af et nyt studie af danske forskere, som viser, hvordan en bestemt type brystkræft kan sprede sig til knoglerne.

I samarbejde medVidenskab.dk

Hvert år får cirka 4.000 danske kvinder brystkræft. Mange bliver helbredt, men hos nogle spreder kræften sig til andre organer. Når kræften har spredt sig, bliver det en kronisk sygdom, som ikke kan kureres.

Nu har danske og britiske forskere fundet ud af, hvordan den alvorlige brystkræfttype kaldet østrogenreceptor negativ, spreder sig til knoglerne: Kræftsygdommen kan sprede sig til knoglerne, når tumoren i brystet sender et særligt enzym ud i kroppen, viser deres forsøg.

Det skriver Videnskab.dk

»Kræftcellerne i en tumor, der er østrogen receptor-negativ, udsender et enzym kaldet Lysyl oxidase (LOX). Jo højere niveau af LOX, der er i en tumor, jo større risiko er der for, at kræften spreder sig til knoglerne,« siger Janine Erler, der er forskningsleder på København Universitets Biotech Research and Innovation Centre (BRIC).

LOX-enzymet aktiverer knoglenedbrydende celler i kroppen, har Janine Erler og kolleger fundet ud af. De knoglenedbrydende celler laver huller i knoglerne, og så kan kræftcellerne trænge ind.

Læs også hos Videnskab.dk: Amning beskytter mod brystkræft

Janine Erler og kolleger har fundet LOX-enzymet, efter at de har lavet en række undersøgelser af brystkræfttumorer. Forskernes forsøg viser at:

Brystkræfttumorer sender enzymer ud i blodet, når de får for lidt ilt. Blandt andet bliver LOX-enzymet sendt med blodbanen ud til knoglerne.
Når der er tale om den brystkræfttype, der kaldes østrogenreceptor negativ, aktiverer LOX-enzymet knoglenedbrydende celler.
De knoglenedbrydende celler laver huller i knoglerne.
Når der er huller i knoglerne, får kræftceller, som også cirkulerer rundt i blodbanen, et gunstigt miljø, hvor de kan trænge ind og begynde at gro.
Det er altså ikke kræftcellerne, der ødelægger knoglerne: Knoglerne er allerede skadede, før kræftcellerne sætter sig fast.

Læs også hos Videnskab.dk: Danske forskere slukker celler for at kurere kræft

Janine Erler og kollegerne fik ideen til at teste, om brystkræfttumorer indeholder og udskiller et stof, som gør cellerne knoglenedbrydende, fordi de havde fundet ud af, at knoglerne hos patienter med fremskreden brystkræft allerede er ødelagte, før kræftcellerne trænger ind i dem.

»Vi havde opdaget, at der er huller i knoglerne hos patienter med fremskreden østrogenreceptor negativ brystkræft, allerede før kræftcellerne spreder sig til dem. Det gav os en hypotese om, at brystkræfttumoren sender signaler ud i kroppen, så knoglerne bliver nedbrudte,« siger Janine Erler.

»Derfor undersøgte vi de stoffer, som tumoren udskiller. Vi fandt ud af, at et LOX er et af de primære enzymer, som er til stede hos de patienter, hvor knoglerne er nedbrudte. For at teste, om det er LOX-enzymet, der aktiverer kroppens knoglenedbrydende celler, lavede vi laboratorieforsøg, hvor vi tilsatte enzymet til celler. Vi så, at celler tilsat enzymet ganske rigtigt bliver knoglenedbrydende,« siger Janine Erler.

Læs også hos Videnskab.dk: Forsker gransker sammenhængen mellem kræft og et langt liv

Opdagelsen af LOX-enzymets betydning er vigtig, siger en anden dansk kræftforsker, som ikke selv har været involveret i studiet, men har læst den videnskabelige artikel.

»Det ser meget lovende ud. Man har længe haft en teori om, at der skal være et specielt biologisk mikromiljø, de steder i kroppen, hvor tumorcellerne slår sig ned ved tumor spredningen. Det bliver bekræftet i det her studie, hvor vi ser, at LOX-enzymet får omgivelserne i knoglerne til at ændre sig, så kræftcellerne kan slå sig ned,« siger Henrik Ditzel, der forsker i brystkræft og er professor og overlæge på Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital.

Tilmeld dig Videnskab.dk’s nyhedsbrev her for at få flere spændende artikler om ny forskning.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.