Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Videnskab.dk

Indvandreres giftealder er steget

Efter indførelsen af 24 års-reglen er indvandrerne i Danmark blevet ældre, når de gifter sig. Men det samme er sket i Norge, hvor de ikke har en regel som den danske 24-års-regel.

Arkivfoto. Bazar Fyn i Odense.
Arkivfoto. Bazar Fyn i Odense.

Hvor almindeligt er ægteskab blandt unge indvandrere? Og hvor almindeligt er det, at pakistanere og andre indvandrere henter en ægtefælle i familiens hjemland?

I Danmark har indvandrerdebatten været stærkt præget af disse to spørgsmål.

24 års-reglen, som blev indført under Anders Fogh Rasmussens regering i 2002, står centralt. Den kræver, at begge ægtefæller skal være fyldt 24 år, før man kan hente en ægtefælle til Danmark.

I Norge foreslår Høyre, Frp, Venstre og KrF, at der indføres en tilsvarende regel. Forslaget er sendt til høring.

Nu har norske og danske samfundsforskere sammen set nærmere på udviklingen i giftealder og familiesammenføring, skriver forskning.no ifølge Videnskab.dk.

Forskerne opdagede, at:

Indvandrere i Danmark er blevet ældre, når de gifter sig. Men det er også sket i Norge – uden at de har en regel, der forbyder familiesammenføring for unge.
Både i Norge og Danmark er det stadig hovedreglen blandt ikke-vestlige indvandrere, at ægtefællen kommer fra eller har rødder i familiens oprindelige hjemland.

Læs også hos Videnskab.dk: 24 års-reglen går ud over tvangsgifte

I Norge har pakistanere længe været en stor minoritet. I Danmark har tyrkere længe været en stor minoritet. Samtidig findes der mange tyrkere i Norge og mange pakistanere i Danmark.

Forskerne har derfor set nærmere på disse to etniske grupper.

Der lå flere intentioner bag den danske 24 års-regel. Anders Fogh Rasmussens borgerlige regering ville først og fremmest bruge den til forhindre tvangsægteskab, hvilket også er det, den borgerlige norske regering ønsker nu.

Der var også en intention om, at en højere giftealder ville føre til, at flere indvandrerunge fik en højere uddannelse og på den måde blev bedre integreret i det danske samfund.

Selvom det ikke blev udtrykt direkte af den danske regering, forventede man formentlig også, at færre familiesammenføringer fra lande som Tyrkiet og Pakistan kunne bidrage til at reducere indvandring til Danmark.

Både i Danmark og Norge er den generelle giftealder blandt indvandrere 18 år.

Læs også hos Videnskab.dk: Unge indvandrere bruger webcam og sms til at finde en ægtefælle

»Tilbøjeligheden til at gifte sig tidligt faldt kraftigt i Danmark efter 2002,« fortæller Axel West Pedersen.

Han og kollegaen Anja Bredal ved Institut for samfundsforskning i Oslo har nu samarbejdet med forskere ved Socialforskningsinstituttet i København om at sætte det samme studie op i begge lande. På den måde har de haft mulighed for at sammenligne både tal og udvikling.

»Vores overraskende fund er, at der er sket nøjagtig det samme i Norge, som ikke har nogen 24 års-regel.«

Forskerne har studeret udviklingen fra 2002 til 2010. De har undersøgt alle ikke-vestlige indvandrere, men særligt koncentreret sig om pakistanere og tyrkere.

Læs også hos Videnskab.dk: Indvandrere bliver mere og mere integrerede

»Faldet i andelen af andengenerationsindvandrere, som giftede sig tidligt, var meget mere pludseligt i Danmark. Men vi ser, at der efterhånden sker det samme blandt efterkommere af indvandrere i Norge.«

West Pedersen tror, at det pludselige fald i Danmark kan forklares med, at tyrkere i Danmark giftede sig særligt tidligt, før 24-års-reglen blev indført.

»Men når vi sammenligner pakistanere i Norge og pakistanere i Danmark, ser vi næsten en helt parallel udvikling. Der er sket en næsten lige stor stigning i giftealderen i begge lande.«

»Formodentlig har politikerne bag reglen i Danmark ret, når de siger, at den har haft en effekt. Den har i hvert fald haft effekt på den tyrkiske minoritet i Danmark.«

»Men når det kommer til de pakistanske minoriteter, ser vi altså en næsten identisk udvikling i de to lande. I Norge er der også færre ungdomsægteskaber blandt andengenerationspakistanere, uden at de har haft en 24-års-regel.«

»Vi tror, at det er uddannelse, der forklarer tallene,« siger West Pedersen.

Læs også hos Videnskab.dk: Indvandrere fik landbruget til Danmark

Blandt minoritetsgrupper i Norge er der mange – både blandt forældre og deres efterkommere – som har stærke ambitioner om social mobilitet. Ægteskab bliver udsat, fordi børnene skal kunne studere og gøre karriere.

»Samtidig er højere uddannelse blevet et kriterium for mange unge og deres forældre, når de leder efter en partner. Det gælder både i arrangerede og selvvalgte ægteskaber.«

Samfundsforskerne ser altså, at der er en tæt sammenhæng mellem uddannelsesvalg og familieetablering. Men hvad påvirker hvad?

»Danske politikere troede, de kunne få indvandrerne til at tage mere uddannelse ved at tvinge dem til at udsætte ægteskab og familieetablering. Men både de danske og de norske tal tyder på, at årsagen primært er omvendt: fra uddannelsesvalg og til beslutninger om ægteskabsindgåelse og familieetablering.«

»Er interessen for at tage højere uddannelse tilstrækkelig stor, så følger ændringerne i ægteskabsalder helt af sig selv,« mener samfundsforskeren.

Læs mere om udviklingen i indvandrernes giftealder i resten af artiklen på Videnskab.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.