Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hvordan krydsede kyllingen havet?

Det lyder som en påskevittighed, men det er faktisk seriøs forskning. Tusindvis af vilde høns overrender en ø i Hawaii. Videnskabsfolk forsøger at finde ud af, hvordan de er endt der, og hvad vi kan lære af dem.

I en tid, hvor vi kan google os frem til svarene på de meste, er det godt, der stadig findes uløste mysterier. Et af dem finder sted på øen Kauai, der er en del af den amerikanske øgruppe Hawaii. Her er der vilde høns i tusindvis. Blandt andet adskillige variationer og hybrider mellem øens opdrættede kyllinger og den såkaldte røde junglefugl, der anses for at være de opdrættede høns nærmeste slægtning.

Men særlig én variant blandt disse høns på Kauai er spændende. For forskere har fundet et perfekt genetisk match mellem de nulevende fugle og skelletter i en grotte, der fører helt tilbage til tiden, før kaptajn James Cook i 1778 foretog det første dokumenterede besøg til Hawaii.

Hvordan kyllingeracen er endt der, har forskerholdet fra Michigan State University anført af Eben Gering intet klart svar på. Men fuglene har i hvert fald ikke have krydset Stillehavet på deres vinger. En teori er, at det er stammer fra Polynesien, der oprindeligt bragte dyrene til øen.

Vil bygge en stærkere kylling

Selve formålet med forskningen er dog ikke at finde ud af, hvordan de kom dertil eller for den sags skyld om hønen kom før ægget. I stedet giver de unikke kombinationer af høns i Hawaii forskerne muligheden for gennemskue nogle af racens styrker gennem den naturlige evolution, der har fundet sted, siden kyllingerne indtog Kauai.

»Det er afgørende, at vi identificerer den genetiske variation, der stadig findes i den røde junglefugl på øen. Det kan føre os frem til ikke bare en forbedring, men en evolutionsmæssig redningsplan for de opdrættede høns over hele verden,« siger Eben Gering til tidsskriftet Science Daily.

»Håbet er, at vi ved at kortlægge denne fugls evolution, kan oversætte vores fund til en bedre ægge- og kyllingeproduktion,« siger han.

Forskerholdet understreger i deres rapport, der netop er udgivet i det videnskabtelige tidsskrift »Molecular Ecology«, at produktionen af kyllinger og æg er den førende kilde til dyreprotein blandt mennesker på verdensplan. Hvis den ny viden kan være med til at skabe stærkere hønseracer fremover, vil det være et kæmpe plus, mener videnskabsholdet fra Michigan State University.

»Dette kan give os værdifuld indsigt i den evolution, der sker blandt vilde dyr i menneskekontrollerede områder, og måske kan vi med tiden »bygge« en stærkere kylling til opdræt,« siger Gering ifølge Science Daily.

Lignende forsøg er også igang i Danmark, hvor den gamle danske landhøne er også ved at blive DNA-testet som et led i at finde ud af. hvordan den oprindelige høne var og i hvor høj grad der er blandet andre gener ind i den. Bag undersøgelserne står avlsforeningen Danske Husdyr og der modtages tilskud fra Genressourceudvalget.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.