Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hvert andet tilfælde af kræft er uundgåelig

Det er ikke kun arv og miljø, der har en betydning for fremkomsten af kræft. En amerikansk undersøgelse viser, at nogle tilfælde er uundgåelige.

Arkivfoto fra Hvidovre Hospital.
Arkivfoto fra Hvidovre Hospital.

Hver tredje dansker får kræft i løbet af deres liv. Nogle former for kræft fremkaldes af cigaretter, solbadning og usund kost. Alligevel får mennesker, der lever i overensstemmelse med livsstilsrådene, også kræft. Nogle mennesker er arveligt mere disponible over for sygdommen, men faktisk viser ny undersøgelse, at hvert andet kræfttilfælde ikke kan forklares, skriver Dagbladet Politiken.

Livsstil og arvemateriale kan kun forklare halvdelen af de kræfttilfælde, der finder sted hvert år. Det viser en ny undersøgelse, der for nyligt blev offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Science. Et amerikansk forskerhold har undersøgt risikoen for at få 17 forskellige former for kræft i 69 lande rundt om på kloden, og de fandt frem til en »synder« – kroppens stamceller.

En rask stamcelle deler sig og kopierer derved sin DNA. Det er en meget omfattende opgave, så det er normal, at der opstår et par ’fejl’, eller mutationer, som ændrer arvematerialet en lille smule. Som regel har mutationerne ingen betydning, fordi de rammer et ligegyldigt sted i arvemassen, men hvis den rammer uheldigt, kan det blive starten på en kræftknude. Eftersom at stamceller bliver ved med at dele sig hele livet, vil der med alderen være flere og flere mutationer, og derved stiger tilfældene af kræft med alderen, skriver Politiken.

Ifølge den amerikanske undersøgelse spiller stamcellernes mutationer en større rolle end miljøfaktorer og arvelig disposition. Forskningschef ved Kræftens Bekæmpelse Jørgen H. Olsen er begejsret for undersøgelsen resultater.

»Det er et utroligt interessant resultat, for indtil i dag har kræftforskere været af den overbevisning, at kræft kan udløses af to ting: Miljø og arv og muligvis gennem en kombination af begge. Men nu skal vi vænne os til at tage en ny faktor med i puslespillet, som så også viser sig at være den største brik af dem alle: De tilfældigt opståede kræfttilfælde, som rammer mere end hver anden kræftpatient. Vi er nu blevet endnu mere bevidste om, at kræft er et af naturens luner, og at det i rigtig mange tilfælde er helt tilfældigt, hvem den rammer uanset hvilken livsstil man fører«, siger Jørgen H. Olsen til Politiken.

Ifølge Jørgen H. Olsen kan omtrent fire ud af ti tilfælde af kræft forebygges af sund livsstil, og derfor er det stadig vigtigt at følge eksperternes råd, da man ikke på forhånd ved, om man på et tidspunkt i sit liv rammes af den ene eller anden form for kræft.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.