Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hvad koster lus?

Danske, svenske og britiske forskere vil regne på prisen for luseplager i skoler, institutioner og familier.

Danske, svenske og britiske forskere sætter sig nu for at finde ud af, hvad lus koster samfundet, skriver Sydsvenskan. Lus i hovedbunden er en plage i mange skoler. Men hvad vil der stå på bundlinjen, hvis man regner ud, hvad forældre og personale i skoler og fritidsinstitutioner bruger af timer på blodsugerne?

- Hvis prisen er høj, kan det betale sig at oplyse mere. Vi har allerede lusemidler, der fungerer godt og kamme, der tager dyrene. Problemet er, at mange forældre ikke gør kæmme-arbejdet i dag, siger den svenske parasitolog Johan Lindh til Sydsvenskan

Ifølge John Lindhs Infektionsmedicinsk Institut, er august den store lusemåned. Når børnene vender tilbage fra sommerferie løber lusene fra hoved til hoved og er vanskelige at stoppe. 

Kløe og irritationen ved lus sætter også i samfundet, mener forskerne. Men hvor omkostningskrævende det er, er aldrig gjort op.

Infektionsmedicinsk Institut i Sverige samarbejder med luseforskeren Kim Søholt Larsen i Danmark og britiske kolleger. Spørgeskemaer bliver i disse dage uddelt til et stort antal børnehaver og skoler i de tre lande. Når resultatet foreligger i efteråret, vil forskerne bygger en hjemmesiden op med oplysningerne.

- Når vi taler med ansatte i skoler og børnehaver, hører vi, de bruger rigtig meget tid på noget, der egentlig er forældrenes opgave. I disse tider, hvor vi taler om at bruge pengene fornuftigt, er det spændende at se, hvad lusene egentlig giver af indirekte omkostninger, siger Kim Søholt Larsen, biolog, ph.d. og leder af virksomheden KSL Consulting til videnskab.dk.

Hvor stort luseproblemet er, er lige så ukendt for forskerne som for forældre og skoler, ifølge John Lindh:

- Vi kan se fra salg af lusemiddel, at lus er steget kraftigt i 1990'erne og begyndelsen af ​​2000'erne, men at væksten er stagneret. I England er problemerne værre. Der er forældre, som kræver lusekæmning i skolerne en gang om ugen.

Kim Søholt Larsen supplerer på videnskab.dk:

- Vi aner ikke, hvor udbredte de her fænomener er. Vi er nødt til at have noget viden, før vi kan gå ud og rådgive, siger Larsen, der tidligere været ansat i 10 år på Statens Skadedyrslaboratorium og bliver anset for at være Danmarks førende luseekspert.

Piger er oftere ramt af lus end drenge, men det behøver ikke være på grund af hårets længde. Det kan også skyldes forskelle i måderne at lege på. 

- Når min søn er i børnehave, spiller han fodbold, mens mange piger sidder i nærheden af ​​hinanden og taler meget sammen, hvormed lusene spredes lettere. Ellers er lus ligeglade, om det er drenge- eller pigeblod. Bare de får varm mad, er de er glade, siger Johan Lindh.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.