Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Gyllebakterier går direkte i grundvandet

Ny dansk forskning viser overraskende, at bakterier i gylle hurtigt trænger ned og forurener grundvandet, inden de når at blive nedbrudt i jorden.

De bakterier, der forurenede Køges drikkevand for et par år siden, ser ud til at komme fra samme dyrebesætning. Det sandsynliggør, at de stammer fra gylle, der er kørt ud på markerne
De bakterier, der forurenede Køges drikkevand for et par år siden, ser ud til at komme fra samme dyrebesætning. Det sandsynliggør, at de stammer fra gylle, der er kørt ud på markerne
I samarbejde medVidenskab.dk

I sommeren 2010 blev Køges vandforsyning forurenet med colibakterien campholybactor, der gjorde 65 indbyggere syge.

Sådanne bakterier stammer typisk fra en grise- eller kvægbesætnings afføring og myndighedernes hypotese var, at bakterierne kom fra gylle, som nogle dage forinden var blevet spredt ud på markerne i omegnen. Men da alle vandprøver indsamlet fra de omkringliggende marker ikke viste nogen spor af sådanne bakterier, lod man hypotesen falde.

Nu viser et nyt studie fra forskningscenteret Pathos med deltagelse af GEUS, Københavns Universitet og Aarhus Universitet, at det alligevel kan være forklaringen.

 - Problematiske bakterier fra gyllen kan ifølge vores studie lynhurtigt trænge gennem jordlagene ned til det øverste lag grundvand, hvis det vel at mærke regner kort efter, at gyllen er spredt ud, fortæller professor Carsten Suhr Jacobsen, der har ledet studiet.

Bakterierne følger undergrundens motorveje

Hidtil har man troet, at grundvandsbassinerne var godt beskyttet mod farlige bakterier fra omgivelserne, fordi bakterierne når at blive spist af andre mikroorganismer, før de når ned til grundvandsspejlet.

Nu viser det sig, at gyllen visse steder bliver spredt på marker oven på lag af opsprækket kalk og ler, der som ’motorveje’ eller 'kortslutningskanaler' kan føre det bakteriefyldte regnvand ned til grundvandsspejlet i løbet af få dage. Det er hurtigere end jordens forskellige mikroorganismer kan nå at fortære bakterierne, som derfor når levende frem til grundvandet.

Forskerne er nået frem til deres resultater efter at have gennemført et studie på lerede forsøgsmarker ved de to jyske byer Estrup og Siltrup.

Forsøgsmarkerne var forsynet med drænrør i én meters dybde, hvor man finder vand, der netop karakteriseres som grundvand. Forskerne har med jævne mellemrum opsamlet vandprøver og analyseret dem for en særlig form for colibakterie.

Forsøg gennemført på institutionernes egne marker

I første omgang tog forskerne prøver fra drænvandet gennem et helt år, hvor der ikke blev kørt gylle ud på markerne, og her var alle prøver blottede for den aktuelle colibakterie.

Det efterfølgende år spredte man gylle ud på markerne og ventede på et kraftigt regnskyl. Få dage efter, at det var passeret, tog man nye vandprøver fra markernes grundvand, der viste en meget stort antal af de interessante colibakterier.

 - Efter gyllen var blevet spredt, kom der et kæmpe stort peak i mængden af de pågældende bakterier, siger Carsten Suhr Jacobsen.

 - Vores resultater viser, at sådanne bakterier fra gylle kan forurene det øvre grundvand i niveauer, der er op til 20.000 gange højere end grænseværdien. Det sker kun, når det regner og efter 14 dage er bakterierne spist, så der kan man ikke længere spore kilden, pointerer Carsten Suhr Jacobsen.

Bakterierne i fokus var resistente

De colibakterier, som forskerne havde fokus på i deres studie, er i sig selv ufarlige for mennesker, men er en god indikator for, om vandet er forurenet. Hvis det rummer denne form for colibakterier, vil vandet sandsynligvis også rumme andre bakterier, som kan være skadelige.

Det særlige ved den colibakterie, som forskerne har fulgt er, at den er resistent over for det mest brugte antibiotika til svin, tetracyklin, som mange landmænd sprøjter på deres dyr, når de er syge.

Tetracyklin fremprovokerer altså dannelsen af resistente bakterier i dyret, der siden bruges som gylle på markerne.

Pasteurisering slår problematiske bakterier ihjel

Carsten Suhr Jacobsen er meget bekymret over at finde så mange resistente bakterier i det øvre grundvand. Selv om den pågældende bakterie, som han og hans kolleger har fulgt, i sig selv ikke er sundhedsskadelig, kan andre resistente bakterier være det, og dermed risikerer man på langt sigt at miste muligheden for at behandle vigtige infektionssygdomme hos mennesker.

Han opfordrer landmændene til at reagere.

 - Landmændene kan undgå at forurene det øvre grundvand med problematiske bakterier ved at behandle deres gylle i et biogasanlæg, der varmer gyllen op. Opvarmningen trækker ikke bare energi ud af gyllen, som man kan bruge til opvarmning af husene, men dræber også effektivt de problematiske bakterier, så de ikke længere udgør en sundhedsrisiko. Man får dermed to gevinster, siger han.

Men ansvaret ligger ikke kun hos landmændene, understreger han, for myndighederne kan gøre mere for landmændene, så det bliver attraktivt at varmebehandle gyllen, inden den køres ud på markerne.

 - Det burde være sådan, at det var en god forretning at lave biogas frem for som det er nu, hvor der er omkostninger forbundet med det. Men den økonomiske gevinst skal ikke stå alene, men følges op med ny lovgivning fra myndighederne, der siger, at landmændene skal pasteurisere gyllen. Det er den eneste måde, hvorpå vi kan beskytte vores drikkevand mod gyllens sygdomsfremkaldende bakterier, siger han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.