Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Forskere jager menneskets epokegørende aftryk

Ifølge international ekspertgruppe er Jorden gået ind i en ny geologisk epoke ved navn Antropocæn: Menneskets tidsalder. Men hvor præcist ligger vores afgørende aftryk på planeten?

Udsnit af grafik. Se den i fuld størrelse nede i artiklen.
Udsnit af grafik. Se den i fuld størrelse nede i artiklen.

I en stor fryser under H.C. Ørsted Institutet på Københavns Universitet ligger en lille stump iskerne, som har opnået videnskabelig verdensberømmelse.

Klumpen blev omkring årtusindskiftet boret ud af den grønlandske indlandsis fra en dybde på 1.490 meter. Her fandt danske iskerneforskere efterfølgende dokumentation for dramatiske forandringer for lige omkring 11.720 år siden.

»Vores analyser afslørede voldsomme klimaændringer. På bare 20 år steg temperaturen i Grønland med hele 14 grader, og den årlige nedbør blev fordoblet på kun tre år,« fortæller professor og isforsker Jørgen Peder Steffensen, der stod i spidsen for undersøgelsen.

Steffensen og hans kolleger havde foretaget den mest præcise datering af den seneste istids bratte afslutning og den efterfølgende overgang til den nuværende mellemistid – en geologisk epoke, der går under navnet Holocæn. Dermed er den lille isklump blevet det centrale internationale bevis for overgangen til den lune og stabile epoke, hvor den menneskelige civilisation kunne rejse sig. Og det med enorm succes.

Så stor er vores succes, at en geologisk ekspertgruppe i mandags i Cape Town i Sydafrika præsenterede en opsigtsvækkende anbefaling for Den Internationale Geologiske Kongres.

Mennesket er blevet en planetforandrende kraft, lød det fra et overvældende flertal blandt eksperterne. Af samme årsag mener de, at Holocæn bør blive erklæret for afsluttet og erstattet af en ny geologisk epoke med navnet Antropocæn – menneskets tidsalder. I gruppen stemte 30 for anbefalingen, mens tre stemte imod, og to undlod at stemme.

Spørgsmålet er blot, hvor det fældende bevis i givet fald findes. Det vil sige et geologisk grænselag, der er lige så markant og indlysende som iskernen i København eller for den sags skyld fiskeleret på Stevns Klint – en tydelig formørkning i klinten, som vidner om meteornedslaget, der gjorde det af med dinosaurerne, og som markerer overgangen mellem kridt- og tertiærtiden.

Der er ellers nok at tage fat på. Eksempelvis nitrataflejringer i iskerner fra landbrugets omfattende brug af kunstgødning, lag af teknologisk affald i form af bl.a. plastik-, cement- og aluminiumsrester eller for den sags skyld de utallige kyllingeben, vi har efterladt os som konsekvens af den nærmest ekstreme globale produktion af tamhøns.

(Artikel fortsætter under grafikken)

Det største fodaftryk

Den internationale ekspertgruppe peger imidlertid på, at det mest fældende aftryk blev afsat i 1950erne og ind i 1960erne fra de mange og meget kraftige kernebombeprøvesprængninger, som især USA, Sovjetunionen og Frankrig stod bag. Radioaktiviteten lagde sig som lag, der meget tydeligt lader sig aflæse af instrumenter om selv millioner af år.

Jørgen Peder Steffensen mener dog ikke, at kernevåben er det bedste bevis på menneskets planetforandrende kraft. Som kurator for den omfattende iskernesamling i København peger han på, at man i den grønlandske is også finder tydelige blyaflejringer fra de gamle romeres minedrift og for den sags skyld klare tegn på sur nedbør med svovl fra fabrikker i Europa og Nordamerika i begyndelsen af forrige århundrede.

»Det mest afgørende menneskelige aftryk på Jorden må i mine øjne stamme fra vores voldsomme forbrug af fossile brændsler. Fra afbrænding af kul, olie og gas. Derfor mener jeg, at det fældende bevis må findes i en iskerne, hvor man tydeligt ser overgangen til det fossile og dermed industrialiserede samfund,« siger han.

Her er Grønland imidlertid udelukket, fordi drivhusgassen kuldioxid i vidt omfang er opløst af stoffer i støv, der er blæst ind over isen fra Kina. Så professoren mener, at man i stedet bør lede efter begyndelsen på menneskets tidsalder i iskerner fra Antarktis, og at grænselaget meget vel kan befinde sig omkring år 1800.

Men han advarer om, at der kommer til at gå år, før det besluttende geologiske organ, Den Internationale Stratigrafiske Kommission, træffer en endelig afgørelse:

»Det bliver en form for udmarvende retssag, hvor man skal høre alle argumenter for og imod. Det er mindst lige så omstændeligt at udråbe en ny geologisk tidsalder, som det er for den katolske kirke at udpege en ny helgen.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.