Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

En fantomsmerterevolution er på trapperne

I et stort forskningsprojekt oplevede danske Dennis tidligere i år som den første at kunne føle gennem sin protese. De største resultater i projektet er på vej, og forskerne har fået yderligere seks millioner euro til videre forskning.

I samarbejde medVidenskab.dk

Det skabte overskrifter i samtlige danske medier, da Dennis Aabo Sørensen i starten af februar som den første succesfuldt oplevede at kunne føle gennem en håndprotese. Han lærte blandt andet at styre, hvor hårdt han skulle trykke for at holde på forskellige genstande.

Den følende protese var en sensation i sig selv, men faktisk var den blot en lille del af et langt større, internationalt projekt, der bliver koordineret fra Aalborg Universitets Institut for Medicin og Sundhedsteknologi.

Det skriver Videnskab.dk, hvor du kan læse mere om Dennis og hans følende protese

Her sidder lektor Winnie Jensen, der har været primus motor på det stort anlagte TIME-projekt, som Dennis Aabo Sørensens protese er en lille del af.

TIME-projektet, der løb fra 2008-2013, havde blandt andet som målsætning at undersøge, om man ved hjælp af elektriske impulser, der bliver sendt direkte ind i nerverne, i fagsprog kaldet 'sensorisk feedback', kan hjælpe de omkring 70 procent af amputerede, der oplever såkaldte 'fantomsmerter'.

Læs også hos Videnskab.dk: Fantomsmerter: Ny forskning skal snyde hjernen

Og det får forskerne snart lov til at gøre igen. TIME-projektet bliver fulgt op af EPIONE, endnu et EU-finansieret projekt. Denne gang er den økonomiske ramme seks millioner euro, og Winnie Jensen er ligeledes koordinator igen.

»Vi skalerer TIME-projektet op og vil prøve flere patienter. Vi er derfor gået fra et til tre involverede hospitaler og håber at operere 8-12 patienter, 2-4 af dem i Danmark. Vi har også udvidet målsætningen med at stille os selv spørgsmål om, hvilke typer sensorisk feedback der er bedst. Vi skal teste tre forskellige modeller: elektrisk stimulation uden på huden, mekanisk stimulation gennem tryksensorer i en håndprotese og til sidst samme model som i TIME-projektet, elektrisk stimulation inde i nerverne,« fortæller Winnie Jensen.

Læs også hos Videnskab.dk: Danske forsøgspersoner skal have opereret elektroder ind i nerverne

At gruppen bag TIME har fået yderligere seks millioner til at fortsætte deres forskning tyder på, at Dennis Aabo Sørensen måske også fik lettet sine fantomsmerter. Men på trods af adskillige forespørgsler vil Winnie Jensen ikke løfte sløret for, hvor pilen peger hen.

»I øjeblikket arbejder vi på at få resultaterne publiceret, og der går formentlig 3-4 måneder, før vi kan sige noget,« siger hun.

Vi må bøje os for den videnskabelige praksis med at publicere i et tidsskrift, før publicering i medierne. Derfor venter vi spændt på en fortsættelse. Af de omkring 70 procent af amputerede, der har fantomsmerter, bliver smerterne nemlig kroniske for mellem 30-40 procent af de ramte. Derfor vil en behandling mod smerterne gøre livet lettere for mange, mange mennesker verden over.

Læs også hos Videnskab.dk: Sådan taler elektroder hjernens sprog

Men som med al anden videnskab er også dette projekt en langsommelig proces. Winnie Jensen fortæller, at det optimale ville være, at der ligger en teknologi, der er så velgennemprøvet og sikker, at et firma vil tage den op og videreudvikle den, når EPIONE er færdigt omkring 2017.

»Konceptet med elektrisk stimulation i nerverne rækker ud over fantomsmerter og vil også kunne blive relevant for lamme eller, som vi så med Dennis, til at skabe følende proteser, måske endda nogen, der kan styres gennem hjernen. Men i første omgang skal vi vise, at elektroden er sikker at have i kroppen over længere tid, og selvfølgelig finde ud af om en af de tre typer af stimulation, vi skal teste, kan afhjælpe fantomsmerter,« slutter Winnie Jensen.

Læs også hos Videnskab.dk: Fantomsmerter er kommet for at blive

»Man ved kun lidt om, hvordan fantomsmerter opstår, men man ved, at vi har en slags mentalt landkort over kroppen, som hjernen navigerer efter. Og man ved fra andre forsøg, at når man for eksempel mister en hånd, så kommer der et misforhold mellem landkortet i hjernen og kroppen og de signaler, der løber frem og tilbage. Vores idé var at forsøge at påvirke det her landkort ved at sende elektricitet ud i nervebanerne. Vi prøver at snyde hjernen, så den siger, 'hov, nu giver det mening, hvad der er derude og hvad der kommer af signaler',« forklarer Winnie Jensen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.