Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Videnskab.dk

Derfor ser politikere stadig op til Churchill

50 år efter sin død er Winston Churchill stadig et forbillede for mange politikere. Han var dog ikke kun en krigshelt, men tog også risikable beslutninger, som han turde stå ved, fortæller dansk forsker.

Winston Churchill i 1944.
Winston Churchill i 1944.
I samarbejde medVidenskab.dk

»Det krævede blod, sved og tårer.«

Den talemåde bruger man ofte i Danmark, men den stammer faktisk fra en berømt tale, som den tidligere, britiske premierminister Winston Churchill holdt i Underhuset, kort tid efter han blev udnævnt til premierminister.

»Jeg har intet at tilbyde andet end blod, slid, tårer og sved,« sagde han 13. maj 1940.

Winston Churchill har især spillet en stor rolle for Storbritannien under 2. Verdenskrig, hvor han med sine store taler og politiske dygtighed inspirerede den britiske befolkning i kampen mod tyskerne. Hans politiske succes har betydet, at han i dag stadig er et politisk forbillede for højrefløjspolitikere. Eksempelvis George W. Bush og danske Brian Mikkelsen, skriver Videnskab.dk.
http://videnskab.dk/kultur-samfund/winston-churchill-er-stadig-et-politi...

»Man kan beundre ham for hans energi – for han var fuldstændig utrættelig. Derudover var han sin egen herre og optrådte sjældent som medlem af en partimaksine. Han var selvstændig i sin holdning og kampagneform, samtidig med at han havde evnen til at kommunikere. Den personlige stil, hans fremtræden og påklædning var et varemærke,« siger Jørgen Sevaldsen, der er forhenværende lektor i historie og engelsk på Københavns Universitet.

Læs også hos Videnskab.dk: Politikere er som aber

Han skrev i 2004 en biografi om den store britiske statsmand med titlen 'Churchill – statsmand og myte'.

Winston Leonard Spencer Churchills vej ind i politik startede allerede i 1900, hvor han som 26-årig blev valgt som konservativ kandidat i valgkredsen Oldham. 11 år senere var han flådeminister for den liberale regering.

Men ikke alt gik som smurt. Det var nemlig i dette embede, at han var tæt på at skylle sin politiske karriere i toilettet. Da 1. Verdenskrig brød ud i 1914, besluttede Churchill sig for at invadere den tyrkiske halvø Gallipoli i det tidligere Osmanniske rige.

Hvad han troede var en let opgave viste sig dog at være det stik modsatte. Det fortæller lektor emeritus i historie Palle Roslyng-Jensen.

Læs også hos Videnskab.dk: Danske politikere er duksedrenge

»Invasionen ved Gallipoli i det tidligere Osmanniske rige i 1915 var et af de helt store fejlgreb af Churchill. Man forventede, at tyrkerne ikke kunne finde ud af at være i krig, men det kunne de altså godt. Der var et frygteligt stort tab på de allieredes side, og man kan derfor undre sig over, hvordan Churchill overlevede politisk,« siger Palle Roslyng-Jensen, der er lektor emeritus ved Saxo-Instituttet. Han har især forsket meget i besættelsestidens historie, opinion og meningsdannelse under Den Kolde Krig.

Tabene var især store for Australien og New Zealand. De havde soldater udstationeret i Egypten, men soldaterne blev hentet op til Gallipoli, hvor de hjalp de britiske og franske soldater. Tabene har blandt andet betydet, at australske og newzealandske historieskrivere ikke er helt så begejstrede for Churchill som eksempelvis de danske.

»Hvis man kigger på den australske historieskrivning, vil man se, at de har et anderledes billede af Churchill. Det skyldes, at allierede styrker led tab på 180.000 mand ved Gallipoli-aktionen og et betydeligt antal af dem var australske og newzealandske soldater,« siger Palle Roslyng-Jensen.

Churchill havde altså vovet pelsen ved at gå til angreb på tyrkerne under 1. Verdenskrig. Men det holdt ham ikke fra at komme med flere gode idéer i starten af 2. Verdenskrig. Han foreslog at sætte en flådestyrke ind i Østersøen. Det skete dog aldrig.

Læs også hos Videnskab.dk: Dansk politik svømmer i lobbyisme

Briterne havde nemlig sat tropper ind i Norge i april 1940, men fordi de var så dårligt forberedt, led de et nederlag til Tyskland.

Tilbageslaget fremskyndede Neville Chamberlains afgang som premierminister, og 10. maj kunne Winston Churchill tage roret, fordi han hele tiden havde advaret mod Hitler.

På dette tidspunkt var Frankrig og Storbritannien sammen i krig mod Tyskland, men Frankrig måtte 22. juni 1940 overgive sig til Tyskland. Nu stod Storbritannien alene. Flere politikere mente, at Storbritannien burde indgå en aftale med tyskerne, men sådan ville Churchill det ikke.

»Han tog den rigtige beslutning, at Storbritannien skulle fortsætte krigen mod tyskerne alene. Det var godt, for Hitler tog nogle endnu mere risikable beslutninger som at invadere Sovjetunionen,« siger Palle Roslyng-Jensen og fortsætter:

»Hvis man skal gøre op med hans status, kan man sige, at han var manden, der foretog risikable og uforsigtige beslutninger. Han var ikke kun en krigshelt, han var også en mand, der forstod at manøvrere politisk.«

Læs mere om Winston Churchills karriere, og hvordan hans ånd lever videre i dag, i resten af artiklen på Videnskab.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.