Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Derfor finder vi snart liv derude

Ifølge NASA finder vi liv i rummet inden for de næste ti til 20 år. Men hvordan i alverden kan forskerne være så sikre?

Gigantisk tåge af støv og gasser, hvor der dannes nye stjerner og planeter – og forudsætninger for liv: Carinatågen 7.500 lysår borte.
Gigantisk tåge af støv og gasser, hvor der dannes nye stjerner og planeter – og forudsætninger for liv: Carinatågen 7.500 lysår borte.

Inden vi skriver 2035, ja, måske allerede inden 2025 har mennesker opdaget liv et andet sted end på Jorden.

Det fastslog en række topforskere på et pressemøde i amerikanske NASA forleden. Som en uomtvistelig kendsgerning. Blandt andet sagde chefforskeren Jeffery Newmark:

»Det er bestemt ikke et hvis. Det er et hvornår.«

Det er vanskeligt at forudse, hvordan verden vil reagere på en så gigantisk nyhed. Men det vil i sandhed blive en milepæl i menneskets historie og selvforståelse. Jorden vil ikke længere være unik som bolig for levende væsner. Når livet kan opstå og trives på en anden planet, må det være vidt udbredt over hele universet.

Men naturligvis vil der være stor forskel på at opdage intelligent liv på et andet himmellegeme og på at finde klare tegn på primitivt, mikrobielt liv derude. Og det er helt klart i den sidste retning, at pilen peger. I hvert fald i første omgang.

Men hvordan kan forskerne være så sikre i deres spådom?

Den vigtigste årsag er, at astrofysikerne i de senere år har fået dokumentation for, at der er vand i store mængder nærmest overalt i universet. Og dermed grundelementet for liv, sådan som vi kender det.

 

Tag f.eks. planeten Gliese 1214 b, der svæver rundt om en stjerne omtrent 42 lysår fra Jorden. For halvandet år siden offentliggjorde NASA, at planeten efter alt at dømme har skyer i sin atmosfære, og at den meget vel kan være en decideret vandplanet. En gigantisk dråbe i verdenshavet.

Siden har man opdaget flere andre af den slags Super Earths, som at dømme efter bl.a. deres massefylde, temperatur og små kemiske spor med stor sandsynlighed er vandplaneter med flere hundrede kilometer dybe oceaner.

Eller tag såkaldte spektralanalyser af lyset fra store gas- og støvskyer langt ude mellem Mælkevejens stjerner. Disse målinger sladrer om den kemiske sammensætning i stjerne- og planetfødende systemer. Og de viser med al tydelighed, at vandets bestanddele, brint og ilt, er blandt de mest almindelige grundstoffer i universet.

Tilmed kunne astrofysikere tilknyttet det amerikanske Harvard-Smithsonian Center for Astrophysics i den forgangne uge ganske sensationelt meddele, at de har opdaget komplekse organiske molekyler i en planetdannende kæmpesky omkring en ung stjerne 455 lysår borte.

Den slags molekyler er byggesten til livet, sådan som vi kender det – materiale til dannelse af f.eks. proteiner og aminosyrer, der har en central betydning i alle levende organismer. Det er første gang, at man har opdaget den slags i en gas- og støvsky langt borte.

Blandt de interessante stoffer i den kemiske suppe derude er det brændbare opløsningsmiddel acetonitril, der er rig på kulstoffer.

Men mere nærværende for os er det, at også solsystemet er rent ud sagt gennemvædet af vand eller vandis. Det livgivende stof findes i store mængder på Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun. Der findes på dværgplaneten Ceres, på jupitermåner som Ganymedes, Europa og Callisto, på saturnmånerne Enceladus og Titan og i solsystemets milliarder af kometer.

Ifølge helt nye beregninger ser Ganymedes – solsystemets største måne – endda ud til at rumme et stort ocean af flydende vand under et kilometertykt dække af is. Dertil kommer isen på vores naboplanet Mars.

Gennem flere år har man ved hjælp af optagelser fra satellitter, der kredser om den røde planet, vidst, at der er iskapper på polerne af Mars og noget, der ligner støvdækkede gletsjere flere steder på planetens mellembreddegrader. Ved hjælp af NASA-satellitten Mars Reconnaissance Orbiter har forskere nu fastslået, at det drejer sig om vandis og ikke f.eks. frossen kuldioxid.

Tilmed har forskere tilknyttet Niels Bohr Institutet i København for nylig foretaget en omfattende modelberegning af, hvor meget is, der gemmer sig i de tusindvis af gletsjere deroppe. Og det er ikke småting.

Det drejer sig angiveligt om omkring 150 milliarder kubikmeter is, nok til at dække hele Danmark i et lag på ca. fire meter.

Man kan undre sig over, at isen stadig er at finde deroppe, for i den tynde atmosfære på Mars ville man normalt forvente, at isen fordamper og ender ude i verdensrummet. Men forklaringen må være, at gletsjerne er dækket af et beskyttende lag støv.

Det er muligt, at der ikke er liv på Mars i dag. Men det kan meget vel have floreret deroppe for millioner af år siden, da planeten havde oceaner med en dybde på måske en kilometer eller mere. Hvorfor en fremtidig bemandet marsmission måske vil kunne finde fossiler af det liv, som kan have hersket deroppe.

Det er vandet og de komplekse organiske molekyler, der er nøglen til opdagelsen af liv et andet sted i rummet. Og videnskabens redskaber til at finde signaturerne fra det levende liv derude er i dag bedre og mere kraftfulde end nogensinde før.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.