Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danskere: Her er nøglen til at bekæmpe de farligste kræftsygdomme

Det kræftfremkaldende protein Ras, der står bag 3 af de 4 mest dødbringende former for kræft, har ry for at være umedicinerbart. Men nu bidrager danske forskere med ny viden om, hvorfor Ras indimellem går amok, hvilket kan åbne dørene for nye behandlingsformer.

Arkivfoto.
Arkivfoto.
I samarbejde medVidenskab.dk

Tre ud af de fire mest dødbringende kræftformer skyldes et protein ved navn Ras. Enten når det muterer, eller simpelthen fordi proteinet ender på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.

Ras har vist sig at være et vanskeligt mål at ramme for de forskere, der forsøger at kurere de dødbringende sygdomme.

I et nyt studie har vi opdaget en hidtil ukendt effekt, der får Ras til at finde sin rette plads i cellen.

Denne opdagelse kan føre til helt nye indfaldsvinkler i jagten på kræftkure, skriver Videnskab.dk.

Alle celler i den menneskelige krop er omkranset af en tynd hinde, en såkaldt cellemembran. Ud over at fungere som en barriere for cellens indre mod omgivelserne, fungerer den også som en platform for de kemiske processer som foregår inde i alle celler.

Læs også hos Videnskab.dk: Galt eller genialt? Kontroversiel teori peger på nem behandling af kræft

Man kan forestille sig cellen som en stor byggeplads, hvor det arbejde, som udføres af håndværkere og maskiner på en virkelig byggeplads, i celler varetages af såkaldte proteiner.

For at håndværkere og maskiner kan udføre et effektivt arbejde, er det nødvendigt med nogle klare retningslinjer for hvor og hvor meget, de skal arbejde, en præmis der er præcis den samme for proteinerne i celler.

En af måderne, hvormed cellen styrer proteinerne, er ved at binde dem til cellemembranen, så de kan transporteres det rigtige sted hen, og udføre deres naturlige funktion.

Ras-proteiner bebor det indvendige af cellemembranen i hver eneste celle i den menneskelige krop. Der står de for aktivering af celledeling og cellevækst, så kræftsygdomme opstår, hvis proteinet sætter cellerne til permanent at vokse og gro: En proces, der kaldes misregulering.

Læs også hos Videnskab.dk: Kan laserlys og nanopartikler erstatte kemoterapi?

Ras er misreguleret, hvis det ikke finder vej til sin korrekte plads i cellemembranen. Det nye, som vi netop har offentliggjort i det ansete tidsskrift Nature Chemical Biology, er, at Ras ikke kan finde vej til sin plads, hvis membranen har den forkerte form.

Hvis cellen har den korrekte krumning, finder Ras vej til sin plads. Hvis membranen er for flad eller for rund, farer Ras vild. Desværre opfører Ras sig som de fleste arbejdere.

Hvis ikke den finder vej til sin arbejdsplads, får den næppe udført noget arbejde.

Ras menes at være misreguleret i op mod 30 procent af alle kræftformer og er specifikt forbundet med yderst dødbringende typer i lunger, tyktarm og bugspytkirtel.

Læs også hos Videnskab.dk: Forskere finder det hidtil ældste tilfælde af kræft

Når forskere typisk forsøger at finde en behandling mod kræft, og andre sygdomme, leder de efter små kemiske molekyler, der kan binde direkte til de misregulerede proteiner.

Ras har naturligt nok været en oplagt kandidat for denne strategi, men forskere har nu i tre årtier forgæves ledt efter en metode til at bekæmpe dødsproteinet.

Deres mangel på succes har givet Ras et ry som det ”umedicinerbare cancermål”. Derfor bør vi søge andre indgangsvinkler til bekæmpelsen. Hvis Ras går amok på grund af forandringer i cellemembranens krumning, så skulle vi måske begynde at gå efter det, der bestemmer cellemembranens form.

Det vil være et skift i perspektiv, der nærmest kan sammenlignes med den gang, man gik over fra at flyve med luftballoner til at lette med faste vinger og propeller i stedet.

Læs også hos Videnskab.dk: Mød superdyret, der kan overleve kræft og en dødelig forgiftning

Overhovedet at lede efter en sammenhæng mellem cellens form og misregulering af Ras var en usædvanlig en tanke og grænsede til det kontroversielle.

I begyndelsen undersøgte vi generelt, hvordan proteinet fæstner sig til cellens membran og forsøgte at binde Ras til en række forskellige syntetiske cellemembraner, formet som små kugler i forskellige størrelser.

Det viste sig, at Ras var mere tilbøjelig til at fæstne sig til de mindste kugler. Mindre kugler er mere krumme, og vi begyndte at ane et mønster. Det kontroversielle i denne observation bunder i, at folk i mere end ti år har troet, at det var cellemembranens sammensætning, der styrede hvor Ras satte sig fast.

Vi har vist, at der findes en anden faktor, nemlig membranens form, der styrer hvor Ras ender i cellen. Dermed er cellemembranens krumning også en mulig bidragsyder til udvikling af kræft.

Læs mere om, hvordan forskningen kan anvendes, i resten af artiklen på Videnskab.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.