Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danske forskere tyder »hvalisisk«

Forskere fra Syddansk og Aarhus Universitet har som de første i verden sandsynliggjort, at kaskelothvaler kommunikerer individuelt med hinanden. Man har også ret klare ideer om, hvad de siger.

Kaskelothvalens hjerne er dyrerigets største – faktisk er den intet mindre end dobbelt så stor som blåhvalens. Kaskelothvaler anvender formentlig en stor del af hjernen til at lytte, og da disse hvaler lever et ganske sofistikeret liv socialt set, så bruger den formentlig også store hjerneressourcer på netop det sociale. Foto: Gérard Soury/Biosphoto
Kaskelothvalens hjerne er dyrerigets største – faktisk er den intet mindre end dobbelt så stor som blåhvalens. Kaskelothvaler anvender formentlig en stor del af hjernen til at lytte, og da disse hvaler lever et ganske sofistikeret liv socialt set, så bruger den formentlig også store hjerneressourcer på netop det sociale. Foto: Gérard Soury/Biosphoto

Hvad snakker kaskelothvaler egentlig om, når de kommunikerer med deres karakteristiske og nærmest morseagtige bankelyde?

Man ved det ikke præcist, men biologen Magnus Wahlberg fra Syddansk Universitet har en række kvalificerede gæt, for han har stået i spidsen for den nok største undersøgelse nogensinde af de store tandhvalers sprog.

»Vi kan se, at deres lyde indeholder individuelle komponenter, så det er rimeligt at antage, at de også kommunikerer individuelt,« forklarer biologen, der medvirkede til at kortlægge kaskelothvalernes sprog på et forskningstogt ud for Azorerne i Atlanterhavet.

Der fastgjorde forskerne ved hjælp af sugekopper avanceret lytteudstyr til syv-otte kaskelothvaler, hvorefter en rigdom af bankelyde væltede ind på computeren fra dybder på nogle gange mere end 1.000 meter. I alt identificerede man over 20 forskellige beskeder, f.eks. bam, bam, bam – bam. Eller bam, bam – bam, bam. Altså korte, morselignende signaler, der ofte var forskellige fra individ til individ.

Dyreriget største hjerne

Det er ikke lykkedes at dechifrere de enkelte signaler, for det vil kræve langt mere detaljeret overvågning af hvalernes adfærd. Men Magnus Wahlbergs gæt på nogle af hvalernes mest oplagte sætninger lyder sådan her:

Jeg er her!

Hvor er I?

Her er fisk!

Jeg er ved at spise.

Jeg er på vej op!

Dertil kommer, at de efter al sandsynlighed kan udsende farebeskeder som »Pas på!« eller »Spækhugger kommer fra nord!«. Eller fra en anden retning.

»De diskuterer nok ikke filosofi eller politik. Det er næppe samtale i gængs forstand, men der må være nogle informationer i deres lyde, som de bruger til at fortælle, hvor de er, og hvad de laver,« fortsætter biologen og understreger, at kaskelothvalen må formodes at være et ganske »klogt« dyr.

Det skyldes ikke mindst, at dens hjerne er dyrerigets største, dobbelt så stor som blåhvalens. En stor del af hjernen bruger den med al sandsynlighed til at høre med. Samtidig har kaskelothvalen som sin slægtning delfinen et ret sofistikeret socialt liv, og det er velkendt, at dyr med komplekse sociale sammenhænge bruger store hjerneressourcer på netop det.

Højeste dyrelyd

Samtidig »taler« kaskelothvaler ganske højt, for ellers kan de ikke høre hinanden på ofte ti-tallige kilometerafstande. Når de voksne hvaler søger efter føde, typisk blæksprutter, dykker de ofte ned på dybder på over en kilometer. Imens efterlader de deres unger eller rettere kalve ved overfladen.

»Når de dykker op igen, skal de kunne finde kalvene, så det er oplagt at tro, at de kalder på dem for at kunne lokalisere kalvene,« fortsætter Magnus Wahlberg og forklarer, at kaskelothvalerne gemmer på endnu en lyd-hemmelighed.

I det komplette mørke på en kilometers dybde finder de op til 20 meter lange og 50 ton tunge hvaler blæksprutter ved hjælp af ekkolokalisering. Det vil sige, at de udstøder en kort og voldsomt kraftig lydpuls, hvorefter de kan lokalisere blæksprutter på ekkoet. Næsten præcist på samme måde som flagermus orienterer sig, når de flyver.

Har delfiner personlige navne?

Kaskelothvalens lydpuls er intet mindre end dyreverdenens højeste. På land ville det svare til et lydtryk på omkring 180 decibel.

»Det er enormt kraftigt. Som et riffelskud lige ved siden af øret. Hvis et landdyr kunne udstøde en lige så kraftig lyd, ville man formentlig sprænge trommehinden, hvis man stod lige ved siden af,« mener forskeren.

Det er Magnus Wahlbergs drøm, at man om føje år kommer til at afkode kaskelothvalernes sprog, hvorved man vil kunne få detaljeret indblik i det prægtige pattedyrs dagligdag.

Andre forskere er allerede kommet relativt langt med sprogafkodning hos en række andre dyrearter. For eksempel peger meget på, at delfiner har personlige navne, som de reagerer på. På samme måde har man i nogen udstrækning afkodet visse fuglearters sang og blandt andet opdaget, at mange fugle synger med »dialekter« afhængig af deres geografiske tilknytning.

Det overvejende danske forskningsresultat er offentliggjort i tidsskriftet Journal of the Acoustical Society of America.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.