Computer består afgørende mennesketest

For første gang har en supercomputer bestået Turing-testen og dermed narret mennesker til at tro, at den er et menneske. Men der vil gå lang tid, før computere kan erstatte ægte menneskelig dialog, spår ekspert.

Den legendariske britiske matematiker og computerforsker Alan Turing (1912-1954) har lagt navn til Turing-testen, der skal afgøre, om man kommunikerer med menneske eller maskine. Turing blev i 1952 arresteret for homoseksualitet og blev kemisk kastreret. Han begik selvmord på Snehvide-vis ved at spise et forgiftet æble.
Den legendariske britiske matematiker og computerforsker Alan Turing (1912-1954) har lagt navn til Turing-testen, der skal afgøre, om man kommunikerer med menneske eller maskine. Turing blev i 1952 arresteret for homoseksualitet og blev kemisk kastreret. Han begik selvmord på Snehvide-vis ved at spise et forgiftet æble.

Den gamle drøm om at skabe en maskine, der kan narre os til at tro, at den er et menneske, er nu gået i opfyldelse.

For første gang er det nemlig lykkedes for en maskine – i dette tilfælde et computerprogram – at bestå Turing-testen. Testen har navn efter den legendariske britiske matematiker og computerforsker, Alan Turing, som i 1950 formulerede ideen om en prøve, der skal kunne afgøre, om man kommunikerer med en computer eller et menneske.

Det avancerede computerprogram, der bestod testen – en såkaldt chatbot – er udviklet i Sankt Petersborg i Rusland og har navnet Eugene Goostman. Programmet, der kører på en supercomputer, foregiver at være en intelligent 13-årig russisk dreng, der er søn af en gynækolog.

På det berømte britiske videnskabsakademi Royal Society i London fik en række personer mulighed for at teste programmet i fem minutter ad gangen uden at vide, om de havde at gøre med et menneske eller en maskine. Den skriftlige og emnemæssigt helt ubundne chat klarede Eugene Goostman så fremragende, at 33 procent af dommerne efterfølgende følte sig overbevist om, at de havde kommunikeret med et menneske.

Så høj en score har en computer aldrig før opnået, og da en bestået test kun kræver, at mindst 30 procent mener, at de har talt med et menneske, har Eugene Goostman som den første i verden klaret Turing-testen.

Ved prisoverrækkelsen i lørdags sagde den ene af de to vindere, Vladimir Veselov:

»Eugene blev »født« i 2001. Vores hovedidé var, at han kan påstå at vide alting, men hans alder gør det også fuldstændig sandsynligt, at han ikke ved alting. Vi har brugt lang tid på at udvikle en figur med en troværdig personlighed. I år har vi forbedret »dialog-kontrollen«, hvilket gør samtaler meget mere menneskelige.«

Illusionskunst

Over hele verden hylder computerforskere nyheden. Det gælder også herhjemme, hvor Peter Schneider-Kamp, lektor på Institut for Matematik og Datalogi på Syddansk Universitet, kalder bedriften for »en milepæl.

»Det er noget ganske andet end en skakcomputer, der kan slå skakmestre, eller IBM-computeren Watson, der kan vinde stort i quizshowet Jeopardy. For i en Turing-test er emnet fuldstændig frit, hvilket stiller langt større krav til computeren og programmeringen. For 20 år siden var der ikke mange, som troede på, at en maskine ville bestå testen i dag. Så det er ret vildt, at det nu er lykkedes,« siger han.

Også Thomas Bolander, der forsker i kunstig intelligens på DTU, er behørigt imponeret. Men han slår samtidig koldt vand i computerkredsløbet:

»Det er en lidt uretfærdig test, for computeren skal jo bare holde illusionen kørende i fem minutter. Hvis man fik lov at chatte længere, ville det hele nok hurtigt krakelere. Samtidig har den en helt anden indgang til testen end menneskelige deltagere. Dens formål er at vinde, og til det formål skal den lyve. Hvis den bliver spurgt, om den er et menneske, skal den svare ja. Et menneske skal bare være menneske,« siger han.

I de senere år er kunstig intelligens, der imiterer mennesker, begyndt at vinde frem i det små, men ifølge Thomas Bolander endnu ikke med den helt store succes.

Han peger bl.a. på, at flere store danske kommuner efter en testperiode opgav at benytte sig af såkaldte virtuelle serviceassistenter på deres hjemmesider.

»De virkede måske imponerende på overfladen. Men det viste sig hurtigt, at de alt for ofte misforstod, hvad man spurgte dem om, og derfor i realiteten var ubrugelige,« siger han og nævner møbelvarehuset IKEAs interaktive kundeservicemedarbejder »Anna« som eksempel på en eksisterende, men også noget ubehjælpsom chatbot.

Ifølge DTU-forskeren vil der formentlig gå årtier, før chatbotternes efterfølgere vil kunne svare menneskeligt, præcist og fremfor alt mundtligt korrekt på næsten alle relevante spørgsmål – og dermed f.eks. blive i stand til at overtage de arbejdsfunktioner, som ansatte i virksomheders callcentre udfylder i dag.

Og den overbevisende menneskelige robot, androiden, har ifølge Bolander endnu længere udsigter:

»Selv om der hele tiden sker store fremskridt, bliver det ikke i min levetid, at der kommer androider, som vi vil forveksle med mennesker. Vi vil især kunne aflæse på deres mimik, at de er kunstige. Men hvorfor ikke også bare lade robotter og maskiner være det, de er – robotter og maskiner?«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.