Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Bliver bison det næste i dansk natur?

I Tyskland har Prins Richards vilde bisoner lige fået deres første kalv, og de bornholmske bisoner kan stadig nå at kælve i år. Meget store dyr kan være på vej tilbage til dansk natur.

Den europæiske bison er ikke et præriedyr, men opholder sig helst inde i skovene.
Den europæiske bison er ikke et præriedyr, men opholder sig helst inde i skovene.

For første gang i hundredvis af år har vilde bisoner på tysk jord fået en kalv. Den bedårende uldtot med den store symbolske betydning er født i en flok af bisoner, der er sat ud på jord ejet af prins Richard af Sayn-Wittgenstein-Berleburg, som er gift med den danske prinsesse Benedikte.

Prins Richard har selv været meget engageret primus motor i at genskabe en bestand af vilde bisoner i Tyskland, hvor den sidste vilde bison blev skudt i 1755.

Den lille nye bisonkalv er den femte i flokken og har følgelig fået navnet Quintus. De fire foregående kalve er dog født i fangenskab som en del af det store bison-projekt, som prins Richard satte i gang i 2008. Flokken er startet bag et hegn, men den blev sat fri i foråret til de store skove ved Wittgenstein, som nu igen huser dette største europæiske klovdyr.

Læs mereWisent-welt.de.

I Danmark er et tilsvarende projekt i gang på Bornholm, hvor syv bisoner sidste år blev sat ud i en stor indhegning på Almindingen med henblik på at undersøge, om bisonen kan vende tilbage til dansk natur som vildtlevende. De bornholmske bisoner har ikke fået kalv i år, men de kan nå det endnu.

Deres brunstperiode går fra august til helt hen i oktober og de går ni måneder drægtige ligesom mennesker. Så der er en nogle måneder endnu at løbe på.

"Man kan ikke se det før til allersidst, at en bison er drægtig. Det er et meget stort dyr, som en kalv ikke fylder ret meget i. Men bisoner har en lav fertilitet og vi bliver ikke skuffede, hvis vi ikke får kalv i år. Vores tyr er meget ung - det er hans første år i brunst - og vi har kun to-tre køer som er kønsmodne," siger Søren Friese, skovrider for Naturstyrelsen Bornholm.

Bisonerne på Bornholm går i en indhegning på 200 hektar med et seks kilometer langt hegn omkring. Lågerne er åbne for mennesker, så man kan gå ind og færdes i samme område som bisonerne.  Men dyrene må endnu ikke selv bevæge sig ud i resten af Almindingen.

Over de næste 2-4 år skal det afgøres på baggrund af erfaringer med flokken i indhegningen, om det er forsvarligt at slippe bisoner helt fri i naturen, både af hensyn til mennesker, af hensyn til dyrene selv, og af hensyn til naturen, landbrug og skovbrug.

I Tyskland advares publikum i bison-skoven netop nu mod at gå for tæt på dyrene, for de er meget beskyttende over for deres kalv, hvis mor af førerkoen Arenata. Når fremmede kommer for nær, slår flokken ring om kalven, og det er et kraftigt vink til mindre dyr som mennesker om at trække sig høfligt tilbage. Men hvis man ellers følger bisonens tydelige anvisninger om god opførsel, regnes den ikke for farlig. Tyrene er således ikke som hjortenes bukke tilbøjelige til balstyrisk at gå til angreb på enhver i brunstsæsonen.

"Der har slet ikke været episoder med publikum i indhegningen. Der kommer rigtigt mange på besøg, og det går helt fredeligt for sig. Dyrene trives også fint, så vi har egentlig kun hensynet til naturen tilbage, og der er vi blevet noget overraskede over, så voldsomme de er ved træerne," siger Søren Friese.

Den euopæiske bison er ikke et græssende præriedyr som sin amerikanske kollega. Den går helst inde i skovene og søger føde herinde.

"De er meget lidt interesserede i at komme ud i det åbne, så dyrkede marker vil ikke tiltrække dem. Men de tager godt fat, når de skræller barken af både store og små træer af mange forskellige arter. Det er meget synligt her efter et år, at vi har fået bisoner" siger Søren Friese.

Det hårde tryk på træerne kan skyldes, at indhegningen trods alt er ret lille. Hvis der sættes bisoner ud til vild tilværelse på Bornholm, vil der højst blive 50 dyr på 6000 hektar, fremfor de syv dyr på 200 hektar i forsøgsprojektet.

"Vi skal finde ud af, om man stadig kan producere træer med vilde bisoner i et område. Måske kan det løses med tillægsfodring og hegn omkring nyplantning, som de gør i Polen", siger Søren Friese.

Læs mere om Bison Bornholm.

Foruden i zoologiske haver findes også en flok bisoner i Kronjylland. De er sat ud af Randers Regnskov i engene langs Gudenåen, hvor de sørger for at holde bevoksningen nede.

Bison er et oprindeligt dyr i dansk natur, som dog ikke har set en vild bison i 9000 år. Det er helt usandsynligt, at bisonen kan finde til Danmark af sig selv, sådan som ulven nu tilsyneladende har gjort. Der er ret store flokke af vilde bisoner i Polen og Hvide Rusland og i hele Kaukasus-regionen, hvor de breder sig naturligt.

Men selvom Tyskland er ved at få vilde bison, er det ikke så nemt at snige sig over grænsen og op gennem Jylland for et dyr, der helst bevæger sig i flok, og hvor de største individer bliver op til to meter høje og  vejer op til et ton. 

"Bisoner får vi kun i naturen, hvis vi beslutter os for at de skal være her. Og det afhænger af hvad vi kan leve med af praktiske problemer. Bisoner er fredelige nok, men der kan være et trafikalt problem, hvis en hel flok går ud på vejene og blokerer dem, som de gør i amerikanske nationalparker. Det er også et meget stort dyr at køre ind i, hvis der sker uheld," siger Jens-Christian Svenning, professor i biologi på Aarhus Universitet.

Der er omkring 4000 europæiske bisoner i verden dag, heraf halvdelen i vildlevende flokke. De er allesammen efterkommere af kun 12 dyr, der blev fundet i zoologiske haver efter at den sidste vilde bison forsvandt i naturen kort efter 1. Verdenskrig.

Den ringe genetiske variation er en svaghed, som kunne føre til en altødelæggende sygdom som den ansigtskræft, der er ved at tage livet af de stærkt indavlede tasmanske pungdjævle.

Løsningen kunne være at avle et begrænset antal amerikanske bison ind i de euopæiske.

"Mange synes det er fyfy at blande de to arter, men de er meget nært beslægtede og blev adskilt for få tusinde år siden," siger Jens-Christian Svenning.

Den europæiske bison har længere ben end den amerikanske og betydeligt større horn, som sidder længere fremme på hovedet. Når amerikanske bisontyre kæmper, støder de pandebrasken sammen. Europæiske bisontyre låser horn.

Bisoner i dansk natur vil sandsynligvis ikke betyde noget for ulvens overlevelse eller hverdag, selvom det "naturlige" er at vi både har ulve og bisoner. Ulve som er genintroduceret i nationalparkerne USA går helst ikke efter de store bisoner, som er mere farlige at gå i kødet på end de mindre hjorte.

"Bisoner i dansk natur vil ikke få en ulvebestand til at ændre kostvaner. Deres spisekammer er allerede fuldt, og hjortebestanden vil ikke tage skade, tværtimod må man forvente," siger Jens-Christian Svenning. 

Ulvene er bedre til vildtpleje på end de fleste jægere, som kan være fristede til at vælge at skyde dyrene med de pæneste opsatser. Ulvene er ganske uimponerede af trofæer og udvælger sig de svageste dyr og det nemmeste bytte, så de stærkeste overlever.

Uanset hvordan det går med bisonerne er det ikke sikkert, vi undgår at få en ny klovdyrs-kæmpe i dansk natur, som får kronhjorten til at se ud som en lilleput. Elsdyret ser ud til at kunne etablere sig i Danmark igen af egen drift, selvom den ikke bliver udsat..

"Indimellem kommer der jo en enkelt elg, som svømmer hertil fra Sverige og vandrer rundt i Kongernes Nordsjælland. Men jeg gætter på, at hvis elgen indvandrer for alvor, bliver det sydfra ligesom ulven. Der er blevet stadig flere elge i det østlige Tyskland, og nylig har der været en påkørsel i Berlin, så de nærmer sig," siger Jens-Christian Svenning.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.