Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ulvene kommer

Ulve og bjørne er efter århundreders fravær på vej ind igen i lande som Tyskland,Schweiz, Frankrig og Skotland. Fortsat afvandring af mennesker fra land til by giver de vilde dyr bedre betingelser, og de økonomiske omvæltninger i Central- og Østeuropa har skabt et dyretrek vestpå.

Ulven er på vej frem i landskabet. Fra Østeuropa kommer den ind i Tyskland, fra de italienske nationalparker går den ind i de franske Alper, og i Skotland overvejer man ligefrem at sætte ulve løs i naturen. Foto: Scanpix
Ulven er på vej frem i landskabet. Fra Østeuropa kommer den ind i Tyskland, fra de italienske nationalparker går den ind i de franske Alper, og i Skotland overvejer man ligefrem at sætte ulve løs i naturen. Foto: Scanpix

BRUXELLES: Den vilde - rigtigt vilde - natur er på fremmarch i Europa.

Ændringer i EUs landbrugspolitik, affolkning af landdistrikter og den store økonomiske omvæltning i de tidligere kommunistiske lande i Central- og Østeuropa betyder, at hidtil fordrevne og udryddede dyrearter som ulve, bjørne og vilde katte igen er på vej ind i områder, hvor man ikke har set dem i flere hundrede år.

Fra Tyskland over Slovenien, Østrig, Schweiz og ned til Italien og Spanien har World Wildlife Fund fået øjenvidne-beretninger om stadig flere møder med disse dyrearter.

De sidste ulve blev udryddet i Tyskland i 1850, men nu er de på vej ind i Østtyskland i igen. De begyndte i det seneste år at bevæge sig fra det tidligere Sovjetunionen gennem Polen til Sachsen i det sydlige Østtyskland, hvor de har slået sig ned på de store øvelsesterræner, som det sovjetiske militær forlod i 1990erne, og som nu ligger ubrugte hen. Mindst to ulveflokke er set i Sachsen.

»I det lange løb kan vi forvente, at ulve vil slå sig ned på ny i det meste af Østtyskland - hvis menneskene altså tillader det,« siger Frank Mörschel fra World Wildlife Fund.

Men også syd for Alperne slår naturen igen.

Brune bjørne er begyndt at vandre fra Balkan ind i Alperne. I Slovenien lever der i dag 700 brune bjørne, og de begynder nu også at vise sig i den østrigske skovklædte provins Kärnten, hvor de har opskræmt turister, der ikke på forhånd var advaret herom. De er også blevet set i det italienske Sydtyrol og i slutningen af juli kom der rapporter om den første pålidelige observation af en brun bjørn i det sydlige Schweiz, hvor den sidste af arten blev skudt for to hundrede år siden.

Naturen tager over
Ulveflokke ses stadig oftere i Alperne mellem Italien og Frankrig, hvor de har forladt beskyttede nationalparker i de italienske alper og nu jager i de franske alpedale.

At ulve og bjørne er i fremmarch igen skyldes ikke blot, at man i en række lande bevidst har valgt at introducere arterne igen, hvilket man har gjort i Italien og på den spanske side af Pyrenæerne.

De økonomiske og politiske forandringer i Europa i de sidste femten år har også fremmet det vilde dyreliv. Europas befolkning er i disse år stagnerende eller faldende, og stadig flere europæere vil bo i nærheden af storbyerne. Denne udvikling er især tydelig i de tidligere kommunistiske lande i Central- og Østeuropa, hvor opgivelsen af urentable industrier, kollektiv-landbrug og miner i landdistrikter har ført til en afvandring fra land til by. Hovedparten af de central- og østeuropæiske lande mister befolkning i øjeblikket; alene en million østtyskere er siden genforeningen flyttet østpå, og i lande som Polen, Rumænien og Bulgarien sker der også en stadig større flugt af befolkningen væk fra de økonomisk tilbagestående landdistrikter.

Det har givet naturen bedre vilkår, og hvor menneskene forsvinder, rykker andre arter ind. Det gælder også i Vesteuropa, hvor landbruget opgives i stadig større områder. Flere ændringer i EUs landbrugspolitik i 1990erne har gjort det mere økonomisk attraktivt for landmænd at »braklægge« frem for at fortsætte med intensiv dyrkning. Det betyder voksende skovarealer, og især i yderdistrikter i Frankrig, Italien og Spanien bliver det sværere og sværere at få de unge til at blive i landsbyerne.

Stadig større områder af Europa er på ny på vej til at blive en form for uformelle naturparker, hvor naturen højest støder ind i turister.

Klager fra landbruget
Udviklingen er ikke populær i alle lande. Fåreavlere i Spanien, Italien og Frankrig klager over, at de mister stadig flere dyr til ulveflokkene, fordi man i disse tider ikke længere har råd til at lade hyrder - eller kan finde hyrder overhovedet - til at passe på fårene. I Schweiz - hvor der stadig drives landbrug i bjergene på grund af en massiv statsstøtte - har landmænd i Berner Oberland protesteret voldsomt imod en udsættelse af lynx - store vildkatte - for nylig, som har ført til en tilbagegang i både får og kreaturer. Den første ulv, som vandrede ind i Schweiz fra Frankrig for nogle år siden, menes at være blevet skudt.

Og i Skotland er der en ophidset debat i gang om, hvorvidt man skal gå i gang med at udsætte ulve i højlandet efter mere end to hundrede års fravær. Planen er, at de kun skal bevæge sig indenfor et større afhegnet område og dermed ikke udgøre nogen fare for fåreavl. Men der er kommet protester fra andre sider end landmænd. Det britiske vandrelaug mener således, at udsættelse af farlige vilde dyr og indhegning af naturområder, er et angreb på den ret, som man har i Storbritannien til at besøge alle naturområder.

Udsigten til at have brune bjørne løbende rundt i Alperne - et af Europas vigtigste turistområder - vækker også blandede følelser i turistbranchen . Fra nordamerikanske erfaringer ved man, at mødet mellem turister og bjørne ikke altid løber fredeligt af stablen. Naturen slår en gang i mellem kraftigt igen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.