Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Svenskerne bliver hastigt flere og flere

Sverige har oplevet et sandt befolkningsboom i 2009. Kun en gang tidligere i nyere tid har broderfolket prøvet noget tilsvarende.

Det øgede antal svenskere skyldes bl.a. flere fødsler og flere indvandrere.
Det øgede antal svenskere skyldes bl.a. flere fødsler og flere indvandrere.

Mens svensk erhvervsliv og landets økonomi vånder sig under den igangværende krise, oplever Sverige alligevel fremgang på et enkelt vigtigt punkt. Befolkningstilvæksten er i løbet af det snart forgangne år steget nærmest eksplosivt og har bragt indbyggertallet hinsidan op på 9.340.000 personer.

Ifølge det Statistiska Centralbyrån fik svenskerne i år 84.000 nye medborgere og det er en stigning, som man skal helt tilbage til 1946 - året efter Anden Verdenskrig - for at finde tilsvarende.

Årsagen til det svenske befolkningsboom skyldes dels et øget antal fødsler, dels øget indvandring, men suppleres også af et lavere antal dødsfald og et fald i udvandringen.

Der blev i løbet af året født 112.000 børn i Sverige, hvilket skal sammenholdes med 91.000 dødsfald. Fødselstallet har gennem de seneste halve snes år været stødt stigende, og i sammenligning med sidste år kom der i år to procent flere svenskere til verden.

Fortsat massiv indvandring til Sverige har også medvirket til at sende indbyggertallet i vejret.

Indvandring anslås at have tilført Sverige 102.000 personer, hvoraf hjemvendte svenskere fra udlandsophold ifølge Statistiska Centralbyrån udgør den største gruppe, mens de største udenlandske indvandrergrupper kommer fra Irak og Somalia, specielt somaliere udgør en stigende del af de udenlandske indvandrere i Sverige.

Hver femte er fra udlandet

Tallene viser også, hvordan befolkningssammensætningen i Sverige er skruet sammen, herunder at 14 pct. af den svenske befolkning er født i udlandet. Flest i den gruppe, 173.000 kommer fra Finland, mens irakere udgør 117.000 personer. Yderligere bor der i Sverige 390.000 personer, som er børn af udenlandske forældre. Det betyder alt i alt, at udlændinge og deres efterkommere udgør 19 procent af den svenske befolkning. I Danmark er det tilsvarende tal 9,5 pct. af 5,5 million indbyggere.

De svenske tal viser også, at udvandringen fra Sverige er mindsket i det forløbne år, men at danskere, finner og nordmænd udgør store udvandrergrupper. For et par dage siden kom det frem, at den markante tilflytning fra Danmark til den svenske del af Øresundsregionen var dalet kraftigt, og i stedet afløst af tilbageflytning.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.