Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Studerende kunne gøre det bedre«

En komplet mangel på viden om udenrigspolitik, men ingen helt graverende udtalelser. Sarah Palin har ikke imponeret med sit første interview.

Nyhedsværten på tv-stationen ABC, Charles Gibson, har fået det første større interview med Sarah Palin, efter hun blev vicepræsidentkanidat.
Nyhedsværten på tv-stationen ABC, Charles Gibson, har fået det første større interview med Sarah Palin, efter hun blev vicepræsidentkanidat.

Torsdag tonede Sarah Palin for første gang frem på de amerikanske tv-skærme i et dybdeborende interview. Og reaktionerne på hendes præstation går fra dyb frygt for landets tilstand med hende ved roret til dyb beundring og sammenligninger med Margaret Thatcher.

Den ting, de amerikanske medier har fæstnet sig mest ved, er Sarah Palins (manglende) svar, da tv-værten Charles Gibson spørger hende til Bush-doktrinen. En politik George W. Bush indførte i 2002, der giver USA lov til at udføre forebyggende angreb på andre lande, hvis USA er truet.

»I hvilken forbindelse Charlie?« var Sarah Palins første reaktion på spørgsmålet.

»Når man har haft hundredvis af studerende til eksamen, som jeg har, så kender man alle de svar, som folk giver, når de er malet op i en krog og ikke aner, hvad de skal svare,« siger professor Niels Bjerre-Poulsen, som er leder af Amerika-studier på Copenhagens Business School.

Han er på ingen måde imponeret over Sarah Palins præstation.

»Jeg er virkelig forundret over, at hun ikke klarede det bedre. Det var jo en slags mundtlig eksamen, og der er virkelig mange af mine studerende, som kunne have gjort det bedre,« siger Niels Bjerre-Poulsen, som især henviser til Palins manglende kendskab til Bush-doktrinen, de vævende svar omkring amerikanske angreb på Pakistansk jord og Palins udsagn om, at hun har udenrigspolitisk erfaring, fordi man kan se Rusland fra en ø ud for Alaska - hvilket får Niels Bjerre-Poulsen til at bryde ud i grin.

Han er også skuffet over, at folkene bag McCain og Palin ikke havde forberedt hende bedre til interviewet.

»Hun holdt sig hele tiden til en fem til ti indstuderede fraser, og interviewet kom aldrig til et punkt, hvor man fik et indtryk af, at hun har et billede af, hvad der sker ude i verden,« siger Niels Bjerre-Poulsen.

Ingen betydning for vælgerne
De amerikanske kommentatorer er delte i deres bedømmelse af Sarah Palins tv-optræden. Den konservative Norman J. Ornstein fra tænketanken American Enterprise Institute, er mildest talt ikke imponeret:

»Hun havde mig ved hej Charlie - havde mig skræmt til døde - en serie af videns- og logiske mangler, som burde ryste enhver udenrigspolitisk ekspert, venstreorienteret eller konservativ, demokrat eller republikaner, i sin grundvold,« skriver Ornstein på Politico.com.

Omvendt priser den republikanske strateg Ron Bonjean Palins præstation til skyerne:

»Guvernør Palin er hurtigt ved at blive kendt som Alaskas jernkvinde. Hun oversteg enhver forventning her til aften, viste beslutsomhed, var jernhård og havde helt klart gjort sit hjemmearbejde om udenrigspolitik.«

I sidste ende handler det dog ikke om kommentatorerne i USA's mening, men om vælgerne. Og jer tror Niels Bjerre-Poulsen ikke, at interviewet vil ændre særlig meget.

»Der var ikke noget sandhedens øjeblik, hvor hun helt faldt igennem, som da Gerald Ford i 1976 sagde, at Sovjetunionen ikke havde nogen særlig indflydelse på landene i Østeuropa. Den slags kommentatorer kom hun ikke med,« siger han.

Interviewet vil sikkert bekræfte Sarah Palins tilhængere i deres positive billede af hende, mens det modsatte vil ske for hendes modstandere.

ABC interviewer Sarah Palin af tre omgange. Sidste del sendes på amerikansk tv fredag aften. Ud over udenrigspolitik har emnerne blandt andet været klimaforandringer og energipolitik.

Se et uddrag af interviewet her:

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.