Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Stormagter lover at skrotte atomvåben

Obama og ledere fra andre atommagter pålægger sig selv at stile mod en verden helt fri for atomvåben. Det sker i en bindende FN-resolution.

Den russiske præsident Dimitry Medvedev taler i FN's Sikkerhedsråd.
Den russiske præsident Dimitry Medvedev taler i FN's Sikkerhedsråd.

FN's Sikkerhedsråd godkender på et historisk møde en bindende resolution, der opfordrer alle atommagter til at skrotte deres arsenal.

Vedtagelsen af det amerikanske forslag er enstemmig.

Mødet blev ledet af USA's præsident, Barack Obama, og de øvrige 14 medlemmer var ligeledes repræsenteret af deres stats- eller regeringschef, hvilket er yderst sjældent.

I resolutionen forpligter stormagter sig også til at hindre spredningen af atomvåben.

Obama sagde, da han åbnede mødet, at de kommende måneder bliver helt afgørende for ikkespredningsbestræbelserne. Ifølge iagttagere henviser han her til det internationale samfunds strid med Iran om det iranske atomprogram, som det iranske styre siger, har til formål at udvikle kernekraft. Omverdenen mener derimod, at Iran pønser på at fremstille atomvåben.

Hensigten med den amerikanske FN-resolution er desuden at presse Indien og Pakistan til at tilslutte sig ikkespredningstraktaten om atomvåben. Begge lande råder over atomvåben.

Obama satser på, at USA ved at gå i spidsen sammen med Rusland med at reducere antallet af atomsprænghoveder kan vise vej til en verden helt fri for de dødbringende masseødelæggelsesvåben.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.