Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Skrækindjagende krigsvideo sætter igen fokus på nettets største sladrehank

Hadet af undertrykkende regimer, frygtet af korrupte selskaber, beundret af alle fortalere for det frie ord og det åbne internet. Sladrehank-sitet Wikileaks er atter i offentlighedens søgelys efter kontroversiel krigsvideo er lækket.

En fortrolig video, der viser amerikanske soldater skyde civile i Irak, er blevet lækket på Wikileaks. Sitet for whistleblowers er forsøgt lukket adskillige gange.
En fortrolig video, der viser amerikanske soldater skyde civile i Irak, er blevet lækket på Wikileaks. Sitet for whistleblowers er forsøgt lukket adskillige gange.

Det er på sin vis selve ideen om internettet, men i sin ultimative form:

Åben som en ladeport, fuldstændig anonym, fyldt med de mest følsomme og "farlige" informationer, man kan tænke sig, og af samme årsag et hadeobjekt for regimer, selskaber og organisationer, der skyr ytringsfriheden som pesten.

Det er Wikileaks, vi taler om - det stærkt omdiskuterede whistleblower-site, som siden sin spæde start i januar 2007 har offentliggjort over 1,2 millioner dokumenter, der aldrig var tiltænkt en bredere skare af læsere.

Det gælder også den hemmeligstemplede amerikanske militærvideo fra Baghdad, som i går blev lagt ud på wikileaks.org til skrækindjagende forargelse for næsten enhver, der måtte kigge med.

»Hahahaha. Jeg ramte dem«

Videoen stammer fra en amerikansk Apache-helikopter, hvorfra militærskytter 12. juli 2007 skød og dræbte adskillige civile og formentlig helt uskyldige irakere, herunder en fotograf og en journalist fra nyhedsbureauet Reuters.

At dømme efter videoens lydspor forveksler de amerikanske soldater fotografens kameraer med et automatisk gevær af typen AK-47 og en granat, hvorefter de åbner ild mod de cirka otte mænd. Efter den voldsomme nedskydning hører man skytten udråbe:

"Hahahaha. Jeg ramte dem."

Ingen aner officielt, hvem der har lækket den dybt fortrolige video fra amerikanske militærkilder, og hvem der efterfølgende har uploadet den på Wikileaks.

Men det er essensen af sitet - at give personer i besiddelse af hemmeligt, kontroversielt eller farligt materiale mulighed for at offentliggøre deres informationer på nettet uden selv at komme i fedtefadet.

Regimer opfatter Wikileaks som en trussel

Af samme årsag er Wikileaks et hadeobjekt i regimer, der ynder at undertrykke ytringsfriheden. Derfor er sitet blokeret og altså principielt umuligt at få adgang til i lande som Kina, Nordkorea, Zimbabwe og adskillige stater i Mellemøsten. Her opfattes Wikileaks som en trussel mod det bestående.

Det er uklart, hvem der helt præcist har grundlagt Wikileaks, som drives af en nonprofit-organisation ved navn The Sunshine Press.

Men kinesiske dissidenter, herunder flere fremtrædende studenter fra oprøret på Den Himmelske Freds Plads i Beijing i 1989, har spillet en central rolle. Uadtil betegnes den australske internetaktivist og Wikileaks-talsmand Julian Assange dog som en af de helt centrale kræfter bag sitet.

I sidste uge lagde Julian Assange et åbent brev ud på Wikileaks, hvori han beskrev, hvordan han under et nyligt besøg på Island på bedste hat og blå briller-manér blev udspioneret af amerikanske agenter. Det samme gentog sig ifølge dagbladet The Guardian angiveligt på en flyrejse til Norge, hvor Assange skulle deltage i en konference om undersøgende journalistik.

I den vestlige verden er sitet især blevet kendt og journalistisk anerkendt for at offentliggøre fortroligt stemplede dokumenter om behandlingen af fanger på den amerikanske militærbase Guantanamo, for at dokumentere omfattende korruption i Kenya, offentliggøre en kontroversiel rapport om livstruende giftdumpning i Elfenbenskysten og for at afsløre mulig banksvindel i det stærkt gældsplagede Island.

Dertil kommer, at Wikileaks var blandt de sites, der lagde serverplads til samtlige mails og andre dokumenter, der blev hacket fra det britiske klimaforskningscenter CRU i den såkaldte Climategate-sag.

Serveren serviceres af svenskere

Wikileaks har i flere perioder manglet de fornødne ressourcer til at holde sitet åbent, men i år er det foreløbig lykkedes at indsamle 370.000 dollar ud af et anslået årsbudget på 600.000 dollar. Det skulle være tilstrækkelig til at holde sitet kørende i mindst nogle måneder endnu.

Adskillige organisationer og regimer har forsøgt at lukke Wikileaks med juridiske hjælpemidler, men det har foreløbig vist sig umuligt.

Det skylde ikke mindst, at sitet holdes kørende via det svenske webhotel PRQ, der blev berømt og berygtet verden over for at lægge serverplads til det kontroversielle og yderst populære downloadingsite Pirate Bay - en sand ekspert i holde advokater og andre nysgerrige på lang afstand, såvel teknisk som juridisk.
 
Wikileaks har vundet adskillige prestigeombruste mediepriser, herunder tidsskriftet The Economists New Media Award og Amnesty Internationals Media Award.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.